Fra ug til 7-trinsskala: Se, hvordan karakterer er givet

Skoleinspektør forklarer i 60'erne 13-talsskalaen - og 90'er barn drilles med dårlig karakter.

Siden 1850 har danske studerende fået karakterer indenfor tre forskellige karakterskalaer. Nu skal den nuværende skala fra 2006 justeres.

Skal du have ug, 13 eller 12? Siden 1850 er elever og studerende blevet bedømt efter tre forskellige karakterskalaer i Danmark. Og nu skal den nuværende skala fra 2006 justeres.

Det har uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers (V), og undervisningsminister, Merete Riisager (LA), meldt ud på baggrund af en evaluering af 7-trinsskalaen, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har foretaget.

Skalaernes udformning er med til at definere, hvad vi som samfund forventer, at elever og studerende skal kunne. Uddannelses- og forskningsministeren forklarer, at beskrivelserne af de forskellige karakterer i den nuværende skala blandt andet har for stort fokus på fejl og mangler.

Ændrer i karakterskala for at løsne op i stress blandt unge

I beskrivelsen for topkarakteren 12 står der, at "Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler". Det er ifølge ministeren et farligt signal at sende til unge:

- Vi har for stort fokus på, hvad du gør forkert, i stedet for hvad du gør godt og originalt. Hvis du har nul fejl, får du 12, og så tæller vi ellers ned derfra. Vi skal i stedet have fokus på, hvad de studerende gør godt og originalt. Det originale og ekstraordinære er ikke at have nul fejl – det er at gøre noget andet og mere. Og det skal vi også kunne bedømme i skalaen.

Ændringerne af skalaen er ifølge ministeren en af måderne til at løsne op i forhold til stress- og perfekthedskulturen. Men der skal sættes ind flere steder.

- Jeg tror ikke på, at der er et snuptag til at løse de unges stress. (...) Vi har allerede afskaffet karakterbonussen, og nu ser vi på karakterskalaen – og så skal vi se på hele optagesystemet til de videregående uddannelser.

Vi har kigget i arkivet efter, hvordan karakterer er blevet italesat gennem tiden.

1850: Ørsteds karakterskala

Der bliver uddelt karakterbøger til eleverne på Christianshavns Gymnasium i 1935. Du har du måske hørt om ug med kryds og slange fra forældre eller bedsteforældre. Faktisk hed den laveste karakter 'slet'. Forestil dig at have det på eksamensbeviset.

Det var fysikeren H.C. Ørsted selv, der havde lavet karakterskalaen i 1833. Den Ørstedske skala blev først indført i grundskolen og på ungdomsuddannelser og senere på de videregående uddannelser. Karaktererne hed ug (udmærket godt), mg (meget godt), g (godt), tg (temmelig godt), mdl (mådeligt godt) og slet (uantageligt).

Foto: Steno Museet, Aarhus Universitet
Foto: Steno Museet, Aarhus Universitet

Apparatet på billedet er et karaktersammentællingsapparat. Ud fra et særligt system kunne man aflæse gennemsnit og sum af alle de karakterer, en elev fik i løbet af året. På træpladen kan man ifølge Steno Museets beskrivelse se stoppinden ved middelkarakteren mg: Den er markeret med rødt, fordi det er middelkarakteren, der er udgangspunkt for beregningen af gennemsnit.

1963: Ørsteds karakterskala viger for 13-skalaen

Skoleinspektør J. Bach, der er statskonsulent for folkeskolen, forklarer her den nye skala i anledningen af, at den skal indføres i det danske skolevæsen.

Skalaen blev ifølge inspektøren indført, fordi man havde erkendt, at den Ørstedske karakterskala ikke opfyldte sin hensigt. De fleste lærere udnyttede kun en lille del af den, fortæller han.

- 0 og 13 er jo de sjældne karakterer og for at opnå tretten skal man i virkeligheden vise noget, der ligger helt udover det, man normalt vil vente, idet 11 vil være den almindelige topkarakter, siger skoleinspektøren.

Han fremhæver, at det vigtigste ved den nye skala for ham at se er, at indgangen til skalaen er 8 - den middelgode præstation.

1990'erne: Skal vi overhovedet have karakterer?

"Man kan lære noget af at få en dårlig karakter - så ved man, man kan gøre det bedre." Sådan siger en folkeskoleelev i 1993 i programmet Scratch - nyheder for børn med Mikkel Beha Erichsen som vært. Men der er også en risiko for at blive mobbet med sine dårlige karakter, siger et

Diskussionen om, hvorvidt karakterer er den bedste måde at bedømme en studerendes evner på, har været fremme mange gange.

Men daværende undervisningsminister Bertel Haarder understregede i 1992 i TV-Avisen, at man ikke kunne erstatte karaktersystemets tal med beskrivelser.

- Karakterskalaen har vi, fordi den er nogenlunde forståelig, og folk ved, hvad man mener med den. Og man har den i alle lande. Hvis vi begynder at lave ord i stedet for tal, så er det, det bliver mere uklart, hvad der menes med de ord.

2006: 7-trinsskala afløser 13-skala

Med globaliseringen voksede behovet for at kunne omregne sine karakterer til andre landes karaktersystemer, hvis man som studerende skulle på udveksling, søge optagelse på en uddannelse eller et job i udlandet.

Det var en af grundene til, at 7-trinsskalen blev indført: De syv trin svarer nemlig til trinene på den europæiske fællesskala 'ECTS-skalaen', som står for European Credit Transfer System. Det betød også, at topkarakteren 13 for 'den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation' udgik til fordel for 12-tallet, som skulle tildeles flere studerende.

7-trinsskalaen indebar også, at der blev formuleret klare mål for, hvad der forventedes af den studerende, som både bedømmer og den studerende skulle have adgang til. Karakteren skulle være absolut, så man som studerende blev bedømt ud fra klare mål for, hvad der forventedes, frem for at blive bedømt på ens niveau i forhold til sine medstuderende.

I seneste evaluering påpeger flere bedømmere og uddannelsesledere, at de klare mål har betydet, at de studerende dygtiggør sig i det, de bliver bedømt på, men undlader at udfordre sig selv i ligeså høj grad.

Det er også noget af det, de to ministre vil se på i justeringen af skalaen. Uddannelses- og forskningsministeren forventer at arbejdet med karakterskalaen er færdig i løbet af foråret.

Kilder: Den store Danske, Undervisningsministeriet og Steno Museet, Aarhus Universitet.

Facebook
Twitter