(Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Frederiksen åbnede Folketinget uden at trykke på 'knappen': 'Hvad skal du i morgen? Det kan man da ikke spørge mig om!'

Folketinget havde "første skoledag", mens journalister og politikere ventede forgæves på valgudskrivelsen.

Der var selfies, smil og hyldest til tre folketingsveteraner, da statsminister Mette Frederiksen i dag åbnede Folketinget.

Men først og fremmest var der spænding, om statsministeren ville "trykke på valgknappen" og udskrive valg.

Det skete dog ikke, men DR's politiske analytiker, Jens Ringberg, forventer, at det mest sandsynlige er, at valget bliver udskrevet i morgen.

Her kan du se, hvordan dagen forløb.

Eller i hvert fald, hvordan fotograferne på Christiansborg oplevede tingets "første skoledag".

Rettelse: I en tidligere version af fotoserien fremgik det, at Mette Frederiksen og Bo Tengberg er kærester. De er gift. DR beklager fejlen og lykønsker.

  • Statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes mand, Bo Tengberg, ankommer til gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke, som er en del af åbningen. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)
    1 / 13
  • De Radikales Sofie Carsten Nielsen, Martin Lidegaard og Andreas Steenberg. Partiet har på grund af minksagen truet med at vælte regeringen, hvis den ikke udskriver valg ved åbningen. Formand Sofie Carsten Nielsen siger, at hun forventer, at det sker i morgen. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    2 / 13
  • Statsministeren og Sofie Carsten Nielsen (R) gav trods truslen hinanden et kram inden åbningstalen. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    3 / 13
  • Statsministeren morede sig også med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen. Hans nye midterparti, Moderaterne, kan blive tungen på vægtskålen efter valget. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    4 / 13
  • Kronprinsesse Mary, kronprins Frederik og dronning Margrethe overværede åbningen. De besvarede ikke spørgsmål om fratagelsen om prins Joachims børns titler, som har skabt uro i familien og overskrifter i pressen. I går var dronningen (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)
    5 / 13
  • Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne) sammen med løsgængerne Jens Rohde og Naser Khader, der begge stopper i Folketinget. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)
    6 / 13
  • Frederiksen måtte holde åbningstale samtidig med, at hendes eget støtteparti truer med at vælte hende. - Det er i det hele taget en usædvanlig tid, og det vil også være et usædvanligt tidspunkt at afholde valg med det, der sker i Østersøen og Europa, sagde hun til pressen. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    7 / 13
  • Statsministeren holdt en utraditionel tale, hvor hun hyldede tre politiske veteraner, der stopper i Folketinget ved næste valg. En af dem er Henrik Dam Kristensen (S). (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)
    8 / 13
  • En anden er Marianne Jelved (R). I talen nævnte statsministeren, hvordan Jelved overvandt sin generthed og blev både minister og mangeårigt medlem af Folketinget. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)
    9 / 13
  • Bertel Haarder (V) var også blandt de tre politikere, som statsministeren hyldede. Han høstede stående klapsalver fra salen. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    10 / 13
  • Sophie Løhde (V) tager en selfie med Bertel Haarder, der efter 45 år i dansk politik snart stopper i Folketinget. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    11 / 13
  • Formand Jakob Ellemann-Jensen tager en selfie med Venstres folketingsgruppe. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)
    12 / 13
  • "Mon ikke det nærmer sig," lød svaret, da Mette Frederiksen blev spurgt til valgudskrivelsen. Hun grinte, da hun blev spurgt, hvad hun skulle i morgen. "Hvad skal du i morgen? Det kan man da ikke spørge mig om. Jeg skal da flere forskellige ting," svarede hun. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)
    13 / 13