Frederiksen laver nye regler: Sikrer rekordløn til omstridt rådgiver

De Radikale er forarget over, at statsministerens højre hånd er undtaget lønloft i nye regler.

Mette Frederiksen sammen med stabschef Martin Rossen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Statsminister Mette Frederiksen har lavet nye regler for regeringens rådgivere, som sikrer, at hendes toprådgiver, Martin Rossen, får en rekordløn.

For Rossen er undtaget det lønloft, der ellers er en del af reglerne.

Det vækker forargelse hos Jens Rohde, der sidder i Folketingets Præsidium for De Radikale.

- Hvad skal vi med et regelsæt, hvis en statsminister bare kan ændre på det efter for godt befindende? Det burde være åbenbart for enhver, at vi bliver nødt til at have nogle regler, der er forankret i Folketinget og ikke i Statsministeriet, siger Jens Rohde.

Sprænger lønloft

Rossen blev ansat som særlig rådgiver og stabschef i Statsministeriet den 4. juli. Hans årsløn er 1,23 millioner kroner eksklusive pension. Når pensionen bliver medregnet, får han 1,44 millioner kroner. Så høj en løn har en særlig rådgiver for en statsminister aldrig tidligere modtaget.

Ved hans ansættelse var der ellers regler, som sagde, at særlige rådgivere maksimalt kunne få 1,07 millioner kroner i årsløn.

DR Nyheder spurgte efterfølgende Statsministeriet, hvilke lønregler han var ansat under, når hans løn var markant højere end maksimallønnen. Svaret lød, at reglerne med lønloftet på 1,07 millioner kroner var den tidligere regerings, og der ville komme nye regler efter sommerferien, som ville gælde for den nye regering.

De regler er nu kommet. Her er den højeste løn hævet til 1,143 mio. kr. eksl. pension - men reglerne indeholder en væsentlig undtagelse: Der gælder særlige vilkår for statsministerens stabschef, som altså fortsat kan se frem til en hyre, der ligger et godt stykke over lønloftet.

Helt ny post

Martin Rossen har været Mette Frederiksens personlige rådgiver, siden hun blev beskæftigelsesminister i 2011.

Han har fået en post i den nye regering, som aldrig er set. Han har nemlig fået fast plads i regeringens centrale koordinations- og økonomiudvalg. Hidtil har der udelukkende været ministre i de udvalg. Det har udløst kritik, at en rådgiver, der ikke er underlagt samme kontrol som en minister, kan være den en del af de centrale udvalg.

Hans rolle som stabschef i Statsministeriet er heller aldrig tidligere set. Hidtil har rådgiverne været ansat til at rådgive om politik og kommunikation. Nu får han en stab under sig. Det har også udløst debat, da det rokker ved den traditionelle opfattelse af neutrale embedsmænd.

Mette Frederiksen forsvarede i Berlingske i sidste uge de nye funktioner.

- Vi har ministerstyre og ikke teknokrati i Danmark. Hvis ikke ministeren er stærk, så er der kun en anden part, der kan være det. Og det er embedsmændene, sagde hun til avisen.

Men forløbet giver panderynker hos Jens Rohde.

- Problemet er, at det hele er uklart. Jeg er ikke i tvivl om, at statsministeren gør det, som er inden for de juridiske rammer. Men det handler ikke om jura, det handler om politik. Vi skal have en diskussion om, hvordan vi ønsker, at vores folkestyre og vores forvaltning af folkestyret skal indrettes, siger Jens Rohde.

Han vil nu tage det op i Folketingets ledelse for at få regler, der er lavet i Folketinget og ikke i Statsministeriet.

- Reglerne skal være bredt forankret i Folketinget, for så går alle ind ad fordøren i stedet for ind ad bagdøren, siger Jens Rohde.

Rossen har et andet ansvar

Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen, forklarer, at Martin Rossens undtagelse fra lønloftet skyldes den rolle, han er tiltænkt i et nyt politisk sekretariat.

Altså en rolle, der er anderledes end den, de øvrige særlige rådgivere skal have, og som handler om "at skabe koordination i regeringens politik og følge op på de prioriterede mål for regeringen".

- I det, det er en anden funktion og er en særlig rolle at være stabschef, gælder der så også nogle andre vilkår, forklarer han.

Jesper Petersen deler ikke Jens Rohdes vurdering af, at Folketinget skal fastsætte reglerne for, hvordan særlige rådgivere skal aflønnes.

- Regeringen har selvfølgelig intet imod at redegøre for den proces, der har været, og hvad det er for en rolle, man vil give Martin Rossen, når man har besluttet præcis, hvordan det skal organiseres det her sekretariat – så redegør vi selvfølgelig også for det, siger han og fastslår:

- Men det ville være et nybrud, og ikke noget, som vi umiddelbart er tilhængere af, hvis Folketinget skal til at lave detaljeret lovgivning om lønnen i ministerierne for bestemte medarbejdere. Sådan har det ikke været hidtil – heller ikke når De Radikale har siddet i regeringen.

Facebook
Twitter