Fremdriftsreform, uddannelsesloft og hurtigstartsbonus! De største ændringer, når du læser videre, i de seneste 10 år

Karakterbonussen er blandt andet blevet indført og afskaffet igen.

Fremdriftsreformen er blevet justeret, og karakterbonussen er trådt i kraft - og nu afskaffet - indenfor de seneste 10 år. (Foto: Grafik: Simone Cecilie Møller)

De videregående uddannelser er med til at sætte rammerne omkring livet for over halvdelen af de unge, og derfor har det stor betydning, hvilken politik der bliver gennemført på området.

De sidste ti år har et bredt flertal på Christiansborg haft særligt fokus på at få de studerende hurtigt igennem uddannelsessystemet.

I dag mener flere partier, at uddannelsessystemet er noget af det, der gør, at mange unge oplever et højt niveau af stress. Nedenfor kan du se, hvordan det kommer til udtryk i et udvalg af de største tiltag på uddannelsesområdet det seneste årti.

Studerende må nu gange deres gennemsnit fra en ungdomsuddannelse med 1,08, hvis de søger ind på en videregående uddannelse senest to år efter, de har afsluttet eksamen.

For at tilskynde de studerende til at gennemføre deres studie hurtigere, bliver det nu blandt andet obligatorisk at være tilmeldt fag og prøver svarende til et fuldt studieår. Muligheden for at melde sig fra til enkelte prøver bliver afskaffet. Universiteterne får til opgave at nedbringe den gennemsnitlige studietid for en studerende med 4,3 måneder frem mod 2020.

Studerende, der begynder på en videregående uddannelse senest to år efter, de har afsluttet eksamen, kan få forlænget den økonomiske støtte i op til 12 måneder udover den normerede studietid. Den ekstra SU kan bruges, hvis man bliver forsinket eller skifter uddannelse.

Studerende skal have en vis studieaktivitet for at bevare retten til SU men får udbetalt bonus for at gennemføre uddannelsen hurtigere end den normerede studietid.

SU for hjemmeboende bliver sænket, mens fribeløbet bliver hævet, så man må tjene mere ved siden af sin SU.

Reformen gælder for alle nye studerende, der begynder i sommeren 2014 og nuværende studerende fra sommeren 2015.

Institutioner på undervisnings- og uddannelsesområdet bliver omfattet af omprioriteringsbidraget. Over de følgende fire år ('16, '17, '18, '19) skal hver institution spare to procent om året, hvilket betyder, at gymnasier, erhvervsskoler og videregående uddannelser samlet set vil få 8,7 milliarder mindre til rådighed.

Kravet om, at studerende automatisk skal tilmeldes studieaktiviteter, som svarer til et fuldt studieår, bliver ophævet. Det giver eksempelvis mulighed for at tage færre fag et semester og undgår, at eksaminatorer venter forgæves på studerende, der ikke har kunnet afmelde sig eksamen. Universiteterne får mulighed for at indføre løbende krav til studieaktivitet eller prøver, som de studerende skal bestå for at fortsætte deres uddannelse.

Studerende, der har afsluttet en videregående uddannelse, kan som udgangspunkt ikke blive optaget på endnu en statsfinansieret videregående uddannelse på samme eller lavere niveau. Det er dog stadig muligt at søge ind på en erhvervsuddannelse efter at have færdiggjort en videregående uddannelse.

Der bliver løsnet en anelse op i aftalen om begrænsning af dobbeltuddannelse fra 2016. Med justeringen er det muligt at søge ind på en ny uddannelse på samme eller lavere niveau efter seks år siden afslutningen af den første. Samtidig er der et udvalg af uddannelser, man kan søge ind på uden at vente, fordi der mangler arbejdskraft indenfor faget.

Et nyt bevillingssystem lader 7,5 procent af de videregående uddannelsers økonomi afhænge af, hvor hurtigt de studerende kommer igennem deres uddannelse, og hvor mange, der efterfølgende får job.

For at sikre økonomisk stabilitet på uddannelsesinstitutionerne, bliver der dog indført et nyt grundtilskud. Grundtilskuddet udgør 25 procent af bevillingen og er uafhængigt af, om de studerende i sidste ende færdiggør uddannelsen. De resterende procent afhænger af antallet af aktive studerende.

Systemet gælder fra 1. januar 2019.

Gymnasier og videregående uddannelser skal fortsat spare de to procent om året - det bliver vedtaget med finansloven for 2019. Men fra 2022 vil regeringen føre alle pengene tilbage til områderne. Det vil sige, at de enkelte institutioner altså stadig skal spare, men når regeringen så 'omprioriterer' pengene, kan de eksempelvis gå til at løfte gymnasierne det år.

Bonusordningen for hurtig studiestart bliver fjernet fra år 2020. Bonusordningen betyder, at studerende må gange deres gennemsnit fra en ungdomsuddannelse med 1,08, hvis de søger ind på en videregående uddannelse senest to år efter.

Studerende, der har færdiggjort en bacheloruddannelse, får garanti for at kunne blive optaget på en kandidatuddannelse op til tre år efter afslutningen af deres bachelor. Tidligere havde studerende kun ret til at blive optaget, hvis de søgte ind på kandidatuddannelsen direkte efter bacheloren.

Universiteterne får flere muligheder for at tilpasse adgangskravene til de videregående uddannelser, sådan at optagelsesprøver eksempelvis kan supplere eller erstatte krav om et bestemt karaktergennemsnit.

Regeringen vil justere 7-trinsskalaen, blandt andet for at gøre op med perfekthedskulturen.

Kilder: Uddannelses- og Forskningsministeriet, Finansministeriet og Undervisningsministeriet, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Københavns Universitet, Danske Studerendes Fællesråd, ft.dk, Altinget.dk, Politiken, BT og retsinformation.dk