Fremover kan Gældsstyrelsen inddrage flere lønkroner - også hos folk med de laveste indkomster

Enhedslisten er ikke en del af aftalen, fordi de mener, at den "gør de fattige mennesker fattigere".

Måden, som Gældsstyrelsen må indeholde lønkroner på, ændres med en ny politisk aftale. (Foto: Illustration: Morten Fogde Christensen)

Hvis du har gæld til det offentlige, vil der i fremtiden være en større risiko for, at Gældsstyrelsen vil kunne inddrage dele af din løn til afbetaling på gælden.

Det vil også gælde for folk med de laveste indkomster.

Et politisk flertal bestående af regeringen, Venstre, SF, De Radikale og Alternativet har nemlig indgået en aftale, som skal nedbringe danskernes gæld til det offentlige.

Og i den aftale giver man Gældsstyrelsen lov til at inddrage lønnen på flere områder, end de normalt kan.

- Samlet set er det her en rigtig god aftale, der gør, at flere danskere kommer til at betale det, de skylder, men også at dem, der har mindst, får nemmere ved det, siger skatteminister Jeppe Bruus (S).

Helt konkret indeholder aftalen tiltag, som blandt andet skal give et større fokus på mulighederne for at eftergive gæld til socialt udsatte, og så er der afsat 20 millioner kroner om året til at styrke den frivillige gældsrådgivning.

Desuden halverer man renten på det beløb, der skyldes, og ændrer beløbet, der inddrives fra gruppen med de laveste indkomster. Før skulle de få taget 400 kroner om måneden fra deres indkomst. Men beløbet fastsættes nu i stedet ud fra den enkeltes indkomst.

- Det vil betyde, at den samlede gæld, der bare vokser år for år, at den kurve den vil knække. Med denne her aftale, er der flere danskere, som vil komme til at afdrage på deres gæld, siger skatteministeren.

Samlet gæld på 145 milliarder kroner

Når Gældsstyrelsen kan inddrage folks lønkroner, gør de det rent praktisk ved at tage pengene fra ens indkomst, inden den udbetales - og efter skat. Helt formelt kaldes det løndindeholdelse.

Lige nu har omkring hver femte dansker ifølge skatteministeriet gæld til det offentlige. Det kan være i form af ubetalte skatter, bøder, underholdsbidrag og forsyningsafgifter.

Og samlet set løb gælden ved udgangen af 2021 op i 145 milliarder kroner. Men reelt regner skatteministeren med, at det kun er muligt at inddrive 35 af de milliarder.

Man når frem til de 35 milliarder ved at kigge på dem, der har gæld til det offentliges, muligheder for reelt at afdrage på gælden.

Udover at give bedre vilkår for at afdrage på gælden til det offentlige for folk med lave indkomster - så skal dem, som har de højeste indkomster fremover betale mere.

Andelen af indkomsten, som der skal inddrages fra for den gruppe hæves fra 40 procent til 60 procent.

- Dem der har en pæn indkomst, kommer til at betale lidt mere. Dem i lavindkomstgruppen vil betale lidt mindre måned for måned. Men samlet set, er der flere, der skal afdrage, siger Jeppe Bruus.

Enhedslisten forlod forhandlingerne

Regeringens støtteparti Enhedslisten gik fra forhandlingerne om aftalen, fordi de synes, den er endt med at være social skæv.

- Vi kan ikke være med i denne her aftale, fordi den gør fattige mennesker fattigere uden et perspektiv for de her mennesker for, at de kan være gældsfrie, siger partiets finansordfører Rune Lund.

Selvom han mener, den har positive takter med tiltagene omkring for eksempel gældsrådgivning, så mener han, at det er uholdbart at lave en ensartet måde at inddrive gæld fra folk i den laveste indkomstgruppe.

- Jeg havde ønsket, at vi havde lavet en aftale, som havde udgangspunkt i frivillige aftaler, hvor man laver individuelle afdragsbeløb, siger han.

- Vi bliver nødt til at gøre op med den offentlige gæld, som bare er eksploderet. Men jeg synes, fokusset er forkert, tilføjer han.

Ifølge skatteministeren kan det stadig lade sig gøre. Men den opfattelse deler Rune Lund altså ikke.

- Denne her aftale vil gøre over 100.000 mennesker fattigere. Her taler vi altså om mennesker, som stort set ikke har noget. Det er kontanthjælpsmodtagere og folk, som har 20-30 kroner i rådighedsbeløb, siger han.