Frevert går til CD

Det forhenværende medlem af Dansk Folkeparti Louise Frevert vil fremover repræsentere Centrum-Demokraterne i Folketinget.

Louise Frevert går nu ind for CD´s udlændingepolitik, der er noget anderledes end hendes tidligeres parti. (© DR)

Det forhenværende medlem af Dansk Folkeparti Louise Frevert vil fremover repræsentere Centrum-Demokraterne i Folketinget.

Hvad synes du?

Louise Frevert forlod den 8. maj i år Dansk Folkeparti efter uoverensstemmelser med partiets ledelse. Hun beklagede sig blandt andet over, at hun følte sig kørt ud på et sidespor og ikke havde nogen indflydelse.

MediaLinks:

Det skyldtes især en sag om Freverts hjemmeside, hvor hun tilbage i 2005 fik hård kritik for en stribe nedladende udtalelser om udlændinge og muslimer.

Kræftceller

Der stod for eksempel, at muslimer kan sammenlignes med kræftceller. Nu skal hun så repræsentere CD i Folketinget, som i årevis har været særdeles kritisk overfor regeringens udlændigepolitik.

Men det kan blive et kort bekendtskab, for partiet er ikke opstillingsberettiget til Folketingsvalget, selvom man i årevis har forsøgt at samle underskrifter nok til at blive godkendt.

Lad fortiden ligge

På partiets pressemøde for kort tid siden blev Louise Frevert grundigt udspurgt om sine holdninger til Islam, 24-års reglen, tilknytningskravet og asylpolitik.

- Jeg har ikke en kritisk indgang til Islam, jeg er kritisk over for islamister og alle fundamentalister, lød det blandt andet fra Louise Frevert.

Hun gentog flere gange, at hun går ind for CD´s politik og mener, at fokus i udlændingepolitikken først og fremmest bør være på integration.

Og så opfordrede hun til at lade fortiden ligge.

Udmeldt prompte

CD's partiformand, Ben Haddou kaldte ved præsentationen af det nye medlem Louise Frevert en gevinst for partiet.

Men det er ikke alle, der er enige i det. Den første udmeldelse af partiet som reaktion på Louise Frevert er allerede kommet.

Partiets regionsssekretær For Region Sjælland Henrik Guldborg Petersen vil ikke længere være medlem af CD.

- Jeg kan ikke acceptere Louise Freverts menneskesyn. Jeg har ikke tillid til, at hun ikke længere har de racistiske holdninger, hun i sin tid gav udtryk for på sin hjemmeside, siger han til DR Nyheder.

ExternalContenthttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532d74916187a216b8e80f59