Gade tager Irak-kommission med ro

Tidligere forsvarsminister Søren Gade er klar til at afgive forklaring til Irak-Kommissionen, hvis han kaldes ind.

Tidligere forsvarsminister Søren Gade er klar til at afgive forklaring til Irak-Kommissionen, hvis han kaldes ind. Her er han i Afghanistan. (© DR)

Den tidligere forsvarsminister Søren Gade (V) kan muligvis se frem til at skulle afgive sin forklaring til den undersøgelseskommission, er blevet nedsat og blandt andet skal undersøge grundlaget, som Danmark gik i krig i Irak på.

Men det tager han stille og roligt, skriver TV 2 Nyhederne.

Sindsro

- Jeg har noteret mig, at et flertal i Folketinget ønsker, at der nedsættes en undersøgelseskommission om det danske engagement i Irak og Afghanistan. Jeg ser med sindsro frem til undersøgelsen og til dens resultat, siger Søren Gade og fortsætter:

- Skulle kommissionen finde det nødvendigt, at jeg afgiver forklaring, så gør jeg selvfølgelig det. Og jeg vil der gentage, hvad jeg har sagt offentligt adskillige gange før, siger den tidligere forsvarsminister.

Facebook
Twitter