Det er trist at se den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fare frem og kalde Mette Frederiksen (S) "magtfuldkommen", når hun har valgt at oprette et nyt politisk sekretariat i Statsministeriet med en stabschef i spidsen. En stabschef, der vel at mærke får sæde i to magtfulde regeringsudvalg.

Sådan lyder det fra Jørgen Rosted, der er tidligere departementschef i Erhvervsministeriet og direktør i Finansministeriet.

Udnævnelsen af Martin Rossen, der i årevis har været Mette Frederiksens personlige rågiver, som stabschef medførte torsdag kritik fra blandt andet De Radikale, der gerne vil vide, om han dermed er 'den nye vicestatsminister'.

Der er første gang nogensinde, at en person, der ikke er minister, bliver medlem af regeringsudvalg. Samtidig bliver Martin Rossen leder af et nyt sekretariat i Statsministeriet. Det er heller ikke set tidligere. De særlige rådgivere har tidligere kun være knyttet til ministeren og ikke haft et sekretariat under sig.

Men beslutningen fra Mette Frederiksen kan ifølge Jørgen Rosted vise sig at være særdeles klog og markere begyndelsen på en genopretning af befolkningens tillid til det politiske system, der de seneste år har lidt et alvorligt knæk.

Problemet med det nuværende system er nemlig i hans øjne, at embedsværket er blevet politiseret, forstået på den måde at de ledende embedsmænd i ministerierne i dag reelt fungerer som udviklere af politik.

- Det er godt og nødvendigt det her. Man tager et skridt, og så diskuterer man det og retter det til. Det er fint med debat, men at sige at det ødelægger det danske system, er trist. Alle andre lande har set, at det går ikke længere, og de har taget små skridt lige som her, siger han.

- Det er ubegribeligt, at Danmark har kunnet være en øde ø så længe. Der vil komme en bedre balance, når de ledende embedsmænd ikke er de eneste hovedrådgivere af ministrene, siger Jørgen Rosted, der var departementschef i Erhvervsministeriet fra 1993 til 2001.

Han mener ikke, at det er naturligt, at det er partineutrale embedsmænd, der laver alt det politiske arbejde.

- Det er en system-fejl. Den må og skal rettes, siger han og henviser til de mange møgsager, der har hjemsøgt flere ministerier i de seneste år - som nødløgnssagen og statsløsesagen.

Det er ifølge Jørgen Rosted sager, hvor det ude fra set har været voldsomt svært at se, hvor ansvaret egentlig endte med at blive placeret, fordi det er uklart, hvem der træffer hvilke beslutninger.

- Man stiller sig altid spørgsmålet, hvem der har ansvaret. Vi nedsætter kommissioner, og advokatundersøgelser sættes i gang, men de kommer sjældent frem til et ordentligt resultat.

- Jeg har i de sidste 20 år talt med mange ministre - også nuværende - som alle ser problemer i, at embedsmænd har fået den indflydelse, de har fået, siger Jørgen Rosted.

Trods Lars Løkke Rasmussens modstand mod det politiske sekretariat har der været fortalere for et helt nyt system i Venstre i lighed med det, Mette Frederiksen nu indfører.

I 2014 udtalte Hans Christian-Schmidt, der dengang var en del af Venstres ledelse og har ti års ministererfaring bag sig:

- Jeg synes, det er en god ide at gøre som i de fleste andre europæiske lande, hvor man sørger for, at når en minister bliver minister, så kan man også tage nogle folk med ind.

Danmark er speciel

Verden har grundlæggende ændret sig, siden det danske politiske system blev skabt for mange år siden. Dengang skrev ministrene selv lovene med lidt hjælp fra jurister.

I dag er verden langt mere kompliceret. Samtidig arbejder pressen 24 timer i døgnet og kræver hurtige svar fra ministrene. Det gør, at ministre slet ikke har tid til at udvikle politik, påpeger Jørgen Rosted:

- Hvem gør så det? Den opgave er primært overtaget af de ledende embedsmænd og departementschefen. Men han har hovedansvaret for, at alt, der foregår i ministeriet, er efter reglerne. Den opgave kan ikke løses, samtidig med at man er politisk rådgiver og udvikler af politik.

- Embedsmændene har forsøgt så godt de kunne at være partineutrale, men det er for voldsomt. Det er to kasketter at have på, siger Jørgen Rosted og gør opmærksom på, at politiske sekretariater med en stabschef fungerer godt i mange lande, vi normalt sammenligner os med:

- Det er Danmark, der er helt specielt og anderledes, lyder det.

I Storbritannien arbejder de politiske sekretariater og stabscheferne under et såkaldt "Code of Conduct", der bestemmer, hvilke beføjelser de har, og hvordan de står til ansvar for det, de gør.

Skal Mette Frederiksen lykkes med den nye konstellation, er det også bydende nødvendigt, at der formuleres et regelsæt for, hvad stabschefen Martin Rossen og hans medarbejdere står til ansvar for, understreger Jørgen Rosted.

- Den her nye stabschef og deres medarbejdere skal ikke kunne "overrule" embedsmændenes ansvarsområder og kunne give ordrer til dem. Alt de gør, skal de gøre på deres ministers ansvar. Alt det skal tjekkes igennem og skrives ned.

- Hvis det kun er det her, og der ikke kommer regler om det, er det noget møg, tilføjer han.

Djøf på mærkerne

Dermed læner han sig også opad de opfordringer, der er kommet fra blandt andet De Radikales fungerende politiske ordfører, Jens Rohde, der vil have afklaret, hvad rækkevidden og regelgrundlaget er for ansættelsen af Martin Rossen som Mette Frederiksens stabschef.

Rohde mener, at Martin Rossen befinder sig i et ingenmandsland, når han har fast plads i Økonomiudvalget og Koordinationsudvalget, men ikke er valgt og ikke har underskrevet grundloven.

I embedsmændenes faglige organisation Djøf forventer de ikke, at Martin Rossens ansættelse får betydning for beslutningsgangen i Statsministeriet.

- Vi forudsætter, at regeringen – ligesom Djøf - bakker op om de principper, der er udstukket i betænkning 1537/2013 om ministrenes særlige rådgivere.

- Herunder at særlige rådgivere, på samme måde som alle øvrige embedsmænd i ministeriet, er undergivet departementschefens ledelsesansvar og ikke har instruktionsbeføjelser over for ministeriets embedsmænd, udtaler administrerende direktør Tomas Therkildsen i en skriftlig kommentar.

Ifølge Statsministeriet er Martin Rossen ansat på samme vilkår som de særlige rådgivere.

Læser man om deres rolle i betænkningen fra 2013 står der, at de særlige rådgivere administrativt refererer til ministeriernes departementschefer, som så igen refererer til Statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen.

Ifølge højesteretsdommer Jens Peter Christensen, der står bag betænkningen fra 2013 ligger ansættelsen af Martin Rossen inden for rammerne af de gældende retningslinjer.

- Det nye er, at man går op på tre rådgivere, og at den ene er medlem af de to regeringsudvalg.

- Men det kan man gøre, som man vil. Tre er inden for den ramme, der er sat, og hvordan regeringsudvalgene skal se ud, er hverken reguleret ved lov eller grundlov. Regeringen bestemmer selv den struktur. De kan tage hvem som helst med, siger han til Politiken.

DR Nyheder har været i kontakt med Martin Rossen, som ikke ønsker at stille op til interview. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen.