Ghetto-udspil på trapperne: Dobbeltstraf, nedrivninger og fordeling af elever

I morgen præsenterer regeringen sit allerede meget omtalte ghettoudspil. Flere forslag er kendt på forhånd.

Målet med regeringens ghettoudspil er, at der i 2030 ikke er flere ghettoer i Danmark. Midlerne tæller blandt andet nedrivning af bygninger, ny fordeling af gymnasieelever og dobbeltstraf for visse forbrydelser i særlige zoner. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Torsdag præsenterer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sammen med hele syv af sine ministre regeringens parallelsamfundsudspil. Det sker i Mjølnerparken på Nørrebro i København klokken 11.

Udspillet har fået navnet "Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030" og har dermed en indbygget målsætning om, at der om 12 år ikke længere findes ghettoer i Danmark.

I en nylig analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet vurderes det, at cirka 28.000 familier med ikke-vestlig baggrund lever så isoleret fra resten af samfundet, at de kan siges at bo i et parallelsamfund. Det svarer til 74.000 personer.

Regeringen har i dagene op til selve præsentationen løftet sløret for nogle af udspillets elementer. Få et overblik her:

Ny fordeling af gymnasieelever

Regeringen vil i højere grad lade det være op til gymnasierne selv, hvilke elever de optager. Det fortæller undervisningsminister Merete Riisager (LA) til Berlingske og Jyllands-Posten.

Det enkelte gymnasium skal kunne kræve en ny fordeling af eleverne, hvis gymnasiet står til at få mindst 20 procent elever med udenlandsk baggrund. Overstiger andelen 50 procent, får fordelingsudvalget pligt til at gribe ind og ændre fordelingen.

12 hf-uddannelser og 16 stx-gymnasier vil ifølge Jyllands-Posten blive berørt af 20-procent-reglen, mens fire gymnasier og to hf-uddannelsessteder vil være omfattet af 50-procent-reglen.

Samtidig skal alle gymnasier have mulighed for at blive et såkaldt profilgymnasium. Det giver ret til at optage op til 25 procent af eleverne efter kriterier, gymnasiet selv fastsætter. Det kan eksempelvis være et vist fagligt niveau.

Kommuner belønnes for indvandreres gode karakterer

Regeringen vil øremærke en milliard kroner årligt til kommuner, der får indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i uddannelse og arbejde. Det siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) til Politiken.

Konkret skal det udløse en kontant belønning til kommunen for hver ekstra ikke-vestlig indvandrer og efterkommer, der sammenlignet med året før kommer i beskæftigelse og fastholdes på arbejdsmarkedet i længere tid.

Kommunekassen skal også belønnes for hver indvandrer eller efterkommer, der består folkeskolens afgangsprøve og hver elev, der scorer et højere karaktergennemsnit end landsgennemsnittet for målgruppen året før. Det skal også udløse belønning, hver gang en ung ikke-vestlig indvandrer eller efterkommer får en gymnasial eller erhvervsfaglig ungdomsuddannelse.

Pengene til ordningen findes inden for rammerne af kommunernes eksisterende økonomi.

Forældre skal tvinges til at sende børn i institution

Regeringen vil gøre det obligatorisk for forældre i udsatte boligområder at få deres børn passet i en daginstitution, fra de er fyldt et år. Det skriver Kristeligt Dagblad. Dagtilbuddet skal stilles gratis til rådighed, og hvis forældrene afviser det, kan de blive trukket i børneydelse.

Regeringen vil også indføre en regel om, at der hvert år højest må nyoptages 30 procent børn fra boligområder, der inden for de seneste tre år har været på ghettolisten, i hver enkelt daginstitution.

Fængsel til fagpersoner der ikke underretter mistrivsel

Regeringen vil skærpe straffen over for fagpersoner som lærere, socialarbejdere og pædagoger, der ikke indberetter om mistrivsel blandt udsatte børn. Det fortæller børne- og socialminister Mai Mercado (K) til Ritzau.

Hvis fagpersonerne ikke overholder deres underretningspligt, kan de blive straffet med bøde eller op til fire måneders fængsel. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen blive op til et år.

Samtidig vil regeringen give kommunerne muligheder for at opspore udsatte børn ved at samkøre oplysninger om borgere i de udsatte områder.

Lettere at smide kriminelle ud af ghettoer

Regeringen vil gøre det lettere for boligorganisationerne i socialt belastede områder at smide kriminelle og deres familier ud. Det siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til TV2.

Både kriminelle og deres familier skal kunne smides ud, hvis de begår ”utryghedsskabende kriminalitet” inden for en kilometer fra bopælen, hvis forbrydelsen har udløst en ubetinget frihedsstraf. Boligselskaberne skal også kunne afvise at udleje en bolig, hvis lejeren selv eller medlemmer af husstanden inden for de seneste fem år er straffet for utryghedsskabende kriminalitet.

Boligselskabet kan kræve, at udlejeren fremviser en straffeattest for både sig selv og andre medlemmer af husstanden.

Dobbeltstraf i særlige zoner

Regeringen vil give politiet mulighed for i perioder at indføre såkaldte strafzoner, hvor straffen for visse forbrydelser fordobles. Det kan eksempelvis være straffen for indbrud eller hærværk i et udsat boligområde. Regeringen sammenligner det med den mulighed, politiet allerede i dag har for at oprette visitationszoner i problematiske områder.

Derudover lægger regeringen op at til at oprette tre mobile politistationer i udsatte boligområder og gennemføre 25 større politiaktioner i områderne i år og næste år.

Bygninger skal rives ned

I sin nytårstale 1. januar bebudede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at regeringens parallelsamfundsudspil også kommer til at byde på nedrivninger af ghettoer.

- Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt. Nogle steder ved at bryde betonen ned. Rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder, sagde statsministeren i nytårstalen.

Hvordan det konkret skal ske, har regeringen endnu ikke anvist. Men det er ikke første gang, nedrivning af ghettoer har været på dagsordenen. Det var også et af elementerne i Løkkes ghettoudspil tilbage i 2010.