Ghettoaftale forbyder arabisk og andre sprog i boligbestyrelser

Partierne bag ghettoaftalen er enige om, at der fremover kun må snakkes dansk til generalforsamlinger og bestyrelsesmøder i de almene boliger.

Boligminister Ole Birk Olesen (LA) præsenterer sammen med boligordførerne fra regeringspartierne, DF, S og SF delaftalen om ghettoplanen på boligområdet. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Fremover skal alle generalforsamlinger og bestyrelsesmøder i boligforeninger landet over foregå på dansk - også selv om størstedelen af bestyrelsesmedlemmerne måske ikke mestrer det danske sprog.

Det er et flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF i dag blevet enige om i den netop indgåede ghettoaftale, der også fastslår, at staten fremover skal kunne overtage og lukke udsatte boligområder.

Det er Dansk Folkeparti med finansordfører René Christensen i spidsen, der har agiteret for at få kravet om dansk indskrevet i aftalen.

- Det er vigtigt, at man i Danmark taler dansk – særligt når man indgår i en demokratisk proces, og det skal man jo huske, at boligforeningerne er. Der er jo en generalforsamling og valg til bestyrelsen. Og der nytter det ikke, at man ikke har mulighed for at deltage aktivt, hvis man taler dansk. Det lyder jo helt skævt, siger René Christensen.

Han har efter eget udsagn hørt om flere steder, hvor det er et problem.

- De få danskere, som har stillet op til generalforsamlinger og er blevet valgt til bestyrelser, de kan faktisk ikke deltage i møderne, fordi der bliver talt eksempelvis arabisk. Og det går simpelthen ikke. Der skal selvfølgelig tales dansk i en dansk boligforening.

Hvad hvis bestyrelsen har et flertal af indvandrere?

- Vi bor i Danmark, og her er hovedsproget dansk, og selvfølgelig skal man kunne begå sig på dansk, når man sidder i sådan en bestyrelse, siger René Christensen.

SF: Kompromisernes kunst

SF er med i ghettoaftalen, men boligordfører Kirsten Normann Andersen har ikke presset på for at få skrevet sprogkravet ind i aftalen.

- Sådan nogle aftaler her er jo kompromisernes kunst, tænker jeg.

- Vi synes, det er vigtigt, at der er gode, attraktive almene boliger til alle borgere, som har brug for det. Og så er det egentlig ikke så vigtigt, hvilket sprog man taler, siger Kirsten Normann Andersen og tilføjer:

- Men hvis du spørger mig, så synes jeg selvfølgelig, at alle, der bor i Danmark, også skal lære at tale dansk.

Socialdemokratiets boligordfører, Kaare Dybvad, kalder det "helt naturligt", at der selvfølgelig snakkes dansk boligforeninger - ligesom i alle mulige andre foreninger.

- Jeg boede selv i en almen boligforening engang, hvor beboerformanden forsøgte at opdele generalforsamlingen, så kvinderne sad i den ene side og mændene i den anden side, og det hører selvfølgelig ingen steder hjemme i Danmark.

- Og det det hører heller ingen steder hjemme, at du ikke som dansktalende kan deltage i en generalforsamling. Så det er helt naturligt, og nu er det skrevet ind i aftalen, siger Kaare Dybvad.

Parterne bag ghettoaftalen anviser ikke, hvordan de vil sikre sig, at sprogkravet bliver overholdt - eller om det skal have konsekvenser, hvis det ikke efterleves.

Facebook
Twitter