Gitte Seeberg forlader Ny Alliance

Ny Alliances Gitte Seeberg forlader partiet og bliver løsgænger i Folketinget. Gitte Seeberg mener, at Ny Alliance har knyttet sig for tæt til regeringen og Dansk Folkeparti.

Gitte Seeberg har valgt at blive løsgænger. (Foto: Jeppe Michael Nielsen © Scanpix)

Ny Alliances Gitte Seeberg forlader partiet og bliver løsgænger i Folketinget. Årsagen er politiske uenigheder, siger Gitte Seeberg.MediaLinks: I maj sidste år dannede Gitte Seeberg Ny Alliance sammen med Naser Khader og Anders Samuelsen. Målet var at trække regeringen væk fra Dansk Folkeparti og ind mod midten af dansk politik.NA er afhængige af Pia Kjærsgaard- Nok er nok, lød det dengang fra Gitte Seeberg på et stærkt mediedækket pressemøde.Det er også en del af forklaringen på, at Gitte Seeberg nu forlader Ny Alliance.

- Jeg har haft det udgangspunkt, at vi skulle forsøge at få Dansk Folkeparti uden for indflydelse og forsøge at få det brede samarbejde i Folketinget. Men det, som vi står overfor nu, er, at vi vil være afhængige af, at Pia Kjærsgaard siger ja til de asylforslag, som vi kommer med, siger hun.Naturligt at vejene skillesGitte Seeberg har hele tiden lagt vægt på, at Ny Alliance er et midterparti. Derfor var det et nederlag for hende, da partiet på et vintergruppemøde besluttede, at det var en del af den borgerlige blok.- Det er jo ikke sådan, at jeg kan blokere for, at partiet lægger sig på en bestemt linje. Og det vil jeg heller ikke. Derfor er det mest naturligt, at vores veje skilles, selvom det gør ondt, siger Gitte Seeberg.Seeberg støtter FoghDet nu forhenværende medlem af Ny Alliance bliver løsgænger i Folketinget ligesom Pia Christmas-Møller. De har begge tidligere været fremtrædende medlemmer af Det Konservative Folkeparti, men Gitte Seeberg vil endnu ikke forholde sig til, om de kan samarbejde.Det står dog klar, at Gitte Seeberg vil være en del af regeringens parlamentariske grundlag.- Jeg kommer fra et borgerligt udgangspunkt. Men jeg synes, at der er for meget blokpolitik, og jeg kan godt tænke mig et bredere samarbejde i Folketinget, siger Gitte Seeberg. http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532a08aca11f9d09b43e05b2

Facebook
Twitter