Gør rugemødre børn til en handelsvare? Spørgsmålet splitter Folketinget

Flere vil lempe på reglerne for rugemoderskab, viser ny måling.

6 ud af 10 svarer i en ny Epinion-måling, at det bør være lovligt for lægefagligt personale at hjælpe en rugemor med at blive gravid. (Foto: Morten Fogde Christensen)

Rugemoderskab gør børn til en handelsvare og kvinder til et redskab, lyder det fra én side i Folketinget.

Rugemoderskab hjælper ønskebørn til verden, lyder modsvaret fra den anden side.

Mens et bredt flertal af partierne på Christiansborg bakker op om de danske regler for rugemoderskab, mener cirka halvdelen af de adspurgte danskere i en ny Epinion-måling foretaget for DR, at det skal være lettere at anvende en rugemor i Danmark.

Det er i dag lovligt at anvende en rugemor herhjemme, men der er en række restriktioner.

Eksempelvis må man ikke annoncere efter en rugemor, sundhedsvæsenet må ikke hjælpe, og aftaler om rugemoderskab er ikke bindende. Samtidig anser myndighederne rugemoren for at være juridisk mor - også selvom ægget ikke er hendes.

Det betyder, at nogle par i stedet tager til andre lande, hvor betalt rugemoderskab er lovligt. Der findes ikke noget overblik over hvor mange, men eksperter vurderer over for DR, at mellem 50 og 100 børn hvert år kommer til Danmark på den måde.

Den nye Epinion-måling tyder på, at danskerne er mere villige end politikerne til at lempe på reglerne for rugemoderskab herhjemme.

Cirka 60 procent svarer i målingen, at det bør være lovligt for lægefagligt personale at hjælpe en rugemor med at blive gravid. Cirka 70 procent mener, at aftaler om rugemoderskab skal være juridisk bindende.

LA og R vil åbne helt op for rugemødre herhjemme

På Christiansborg er Liberal Alliance og De Radikale de to eneste partier, der er fortalere for at ændre de danske regler for rugemoderskab markant.

Regeringspartiet og oppositionspartiet vil blandt andet indføre juridisk bindende kontrakter, så rugemoren ikke undervejs i graviditeten eller efter fødslen kan ombestemme sig og vælge at beholde barnet selv.

- Det kan selvfølgelig være en svær situation, når man har født et barn, som man skal give fra sig. Men der er det vigtigt at tænke på, at det jo aldrig har været rugemoderens eget barn, siger sundhedsordfører May-Britt Kattrup (LA) og tilføjer:

- Det har fra start været de tiltænkte forældres barn. Og hvis man tilbyder at bære et barn for et andet par, så må man indgå en kontrakt, hvor man juridisk binder sig til at aflevere barnet efter fødslen, for det er ikke ens eget barn.

Det er vigtigt at få helt klare regler, så gråzoner i lovgivnignen ikke overlader nogen tvivl, istemmer Lotte Rod, der er sundhedsordfører for De Radikale:

- Jeg tror, det er vigtigt, at reglerne er helt tydelige fra start, så man som rugemor ved, hvad man går ind til – og så forældrene kan være helt sikre på, at de får barnet, siger hun.

Begge partier vil også åbne for, at danske rugemødre kan få hjælp af sundhedsvæsenet til at blive befrugtet.

S: Børn skal ikke være en handelsvare

Socialdemokratiet vil ikke åbne for kommercielt rugemoderskab, hvor rugemoren får betaling for at føde et barn til et andet par, som man ser det i flere lande verden over.

- Det er et spørgsmål om, at vi ikke mener, at børn skal være en handelsvare. Det er meget vigtigt for os, at et barn ikke er en handelsvare, og en kvinde ikke er et redskab for andre mennesker, siger socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Dansk Folkeparti er imod hele princippet i rugemoderskab, fortæller sundhedsordfører Liselott Blixt:

- Vi mener ikke, at man skal kunne købe en kvinde til at bære sit barn. Børn er ikke en vare, man bare handler med. For os ligger det tæt op ad en slags menneskehandel, siger hun.

SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, understreger, at debatten om rugemødre er en meget, meget svær debat. Men hun mener grundlæggende ikke, at rugemødre er løsningen på barnløshed.

- At være rugemor er en meget, meget vanskelig situation at være i. Jeg synes egentlig også, at det lidt tragisk, at det foregår andre steder. Jeg vil hellere arbejde for, at vi finder andre løsninger for barnløse - eksempelvis adoption, siger hun og tilføjer:

- Problemet er, at det er så svært at lovgive om følelser. Tilknytningen til et barn, som man bærer i ni måneder, det er jo en følelse, og man kan ikke lave en lov om, at man ikke må have den følelse.

Regeringspartiet Venstre er "helt på linje med et flertal i Etisk Råd", udtaler sundhedsordfører Jane Heitmann (V):

- Vi mener ikke, at man skal gøre børn til en handelsvare, siger hun.

Men gør man børn til en handelsvare, hvis man som kvinde gerne vil hjælpe et par med at blive forældre – og så får en kompensation for svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste?

- Vi har i dag en rigtig velfungerende lovgivning omkring altruistisk rugemoderskab. Den bakker vi fuldt og helt op om, men vi støtter ikke betalt rugemoderskab, siger Jane Heitmann.

Hun mener i udgangspunktet, at det danske regelsæt er velfungerende, men på ét punkt er hun klar til at drøfte reglerne:

- Det her med, at man ikke kan få hjælp i sundhedsvæsenet, er en af de snitflader i lovgivningen, som man bestemt godt kunne tage op og se på igen.

LA og R: Rugemødre bringer ønskebørn til verden

Liberal Alliance og De Radikale medgiver, at der er mange etiske hensyn at tage.

- Der er rigtig mange etiske problemer – det er jo levende børn, vi taler om. Men netop derfor føler jeg, det er vigtigt at lovliggøre det, så vi får nogle klare regler, så vi bedst muligt kan hjælpe de involverede parter, siger May-Britt Kattrup.

- Jeg kan ikke se nogen grund til, at danskere skal tage til udlandet for at bringe ønskebørn til verden. Herhjemme vil vi kunne gøre det på trygge og højt faglige vilkår.

Kritikernes argument om, at man med kommercielt rugemoderskab gør børn til en handelsvare og kvinder til et redskab er "noget sludder", mener Lotte Rod:

- Det her handler jo om, at par, der ikke kan få børn, kan få deres allerstørste ønske opfyldt ved hjælp af en rugemor. Det skal ikke være noget, man kan tjene penge på. Det må kun være sådan, at man kan blive kompenseret for udgifter, siger hun.

DR1 viser dokumentarserien ’Rugemor’ over tre mandage. Der er premiere på programmet mandag den 18. marts klokken 20.00. På DRTV kan du allerede nu se alle tre afsnit.

Facebook
Twitter