Goldman Sachs-demonstranter: Oprøret kommer nok for sent

Demonstranter mødte op på Christiansborgs Slotsplads i protest mod frasalget af Dong til Goldman Sachs.

Lidt sent ude.

Det erkender et par af de fremmødte ved onsdagens demonstration mod frasalget af Dong til amerikanske Goldman Sachs.

- Jeg frygter, at aftalen ikke når at blive ændret. Jeg er dyb modstander af Goldman Sachs, og jeg tror, at alle partier kommer til at betale for det, siger Bodil Weyde, der er blandt demonstranterne på Christiansborgs Slotsplads.

Debatten om Dong og Goldman Sachs har de seneste uger været særdeles højspændt, og regeringen vil lukke aftalen med et såkaldt aktstykke i morgen, torsdag.

Især Enhedslisten, men også SF'ere og socialdemokrater har tordnet mod aftalen, blandt andet fordi Goldman Sachs har fået kritik for sine arbejdsmetoder under finanskrisen.

Flere end 187.000 har skrevet under på en digital underskriftsindsamling.

Bedre sent end aldrig

Bag aftalen står regeringspartierne, De Konservative, Venstre og Liberal Alliance. Frasalget af Dong har for alvor været undervejs i et års tid, men først de seneste uger er modstanden for alvor taget til.

Og de adspurgte demonstranter ved godt, at de handler i 11.time.

- Det er bedre sent end aldrig. Men det er nok for sent. Også selv om den endelige aftale først skal være på plads til august, siger Michael Røjkjær.

Selv blev han først opmærksom på Dong-debatten for fire-fem dage siden. Og har siden da fulgt den tæt.

Amerikansk investeringsbank

Med aftalen køber den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs 19 procent af aktierne i Dong for otte milliarder kroner.

Senest har der været beskyldninger om, at Goldman Sachs har selskaber i skattely, og investeringsbanken er også kendt for at have fået milliardstore bøder for at have misinformeret kunder.

Herudover går en del af kritikken på Dong-salget også på, at Goldman Sachs får vetoret på spørgsmål som blandt andet Dongs øverste ledelse og strategi.

En af de demonstrerende mener, at politikerne er nødt til at tage bestik af stemningen i befolkningen.

- Når der er så stor modvind i befolkningen, så er det urimeligt at sige, at det er slut. Folk vågner op til dåd i 11.time, men nu er modstanden der - så skal vi tage debatten, siger Tove Edelfeldt Jacobsen.

Der er endnu ikke nogen officielle tal på, hvor mange der var med til demonstrationen, men en politibetjent på stedet vurderede, at der var omkring 2-3.000 mennesker, mens konferencien satte tallet til 4-5.000.

  • Demonstration på Christiansborg Slotsplads, onsdag den 29. januar, mod salget af Dong-aktier til Goldman Sachs. (Foto: © Jeppe Bjørn Vejlø, Scanpix)

1 / 10