Grønlandsk politiker vil forlade Folketinget

Den grønlandske politiker Lars Emil Johansen vil trække sig fra Folketinget på grund af trusler fra Dansk Folkeparti og regeringen.

Lars Emil Johansen er folketingsmedlem for det socialdemokratiske parti Siumut.

Beskyldninger og trusler fra Dansk Folkeparti og regeringen har betydet, at det grønlandske folketingsmedlem Lars Emil Johansen har fået nok.

Han mener ikke længere, at Grønland skal have repræsentanter i Folketinget, skriver Information.Lars Emil Johansen er medlem af det socialdemokratiske parti Siumut, og han fremsatte sit kontroversielle forslag på partiets landsmøde den 6. februar.- Jeg har fremlagt, at vi fra officiel side overvejer at bringe repræsentantskabet i Folketinget til ophør, siger Lars Emil Johansen til Information.Træt af truslerLars Emil Johansens beslutning er konsekvensen af Dansk Folkeparti og Venstres seneste udtalelser om Grønlands repræsentation i Folketinget.I januar måned blev de grønlandske folketingsmedlemmers stemmer afgørende under afstemningen om løsgængeren Pia Christmas-Møllers asylforslag.Her oplevede Lars Emil Johansen (SIU) og hans politiske kollega Juliane Henningsen (IA) at blive truet til tavshed af Dansk Folkeparti og flere medlemmer af VKO-regeringen.Langtrækkende konsekvenserDe grønlandske politikere blev advaret om de "langtrækkende konsekvenser det selvfølgelig ville få for blokpolitikken", hvis de stemte imod regeringens forslag om maksimalt ophold i asylcentrene på tre år.Det ignorerede de og stemte imod forslaget, der dog blev vedtaget med støtte fra Ny Alliance.Lars Emil Johansen understreger, at de grønlandske politikere aldrig har bedt om at blive en del af den danske repræsentation.- Man kan ikke først i 1953 vedtage henover hovedet på folk, at vi skal være en del af Danmark og have repræsentanter i Folketinget, og når vi så har en holdning, der ikke passer magthaverne, så er det lige pludselig odiøst, at vi er der," siger Lars Emil Johansen til Information.Han kan bare gåSøren Espersen fra Dansk Folkeparti har ikke meget til overs for Lars Emil Johansens udmelding.- Han klynker og jamrer, som han altid har gjort. Han kan da bare forlade Folketinget, hvis han har lyst. Det er der ingen, der forbyder ham, men jeg tror ikke, han vil undvære sit vederlag, lyder det.Espersen mener, at Lars Emil Johansen skal blande sig uden om den lovgivning, der kun vedrører Danmark.Send en suppleant- Han vil stemme for love, hvor der står, at denne lov gælder ikke for Grønland og Færøerne. Så kunne vi med ligeså stor ret sige, at så ville vi have to mand i det grønlandske Landsting. Hvis de vil blande sig her i interne forhold, så blander vi os også i hjemmestyre-forhold, siger han til P1 Morgen.De Konservatives grønlandsordfører Per Ørum Jørgensen vil gerne beholde de grønlandske medlemmer i Folketinget.- Naturligvis skal Grønland være repræsenteret i Folketinget. Jeg går ud fra at Lars-Emil Johansen har skrevet under på, at han vil leve op til Grundlovens forskrifter, hvor det jo blandt andet fremgår, at Grønland er repræsenteret i Folketinget med to medlemmer. Ønsker Lars-Emil ikke at leve op til sit hverv, så må han jo sende en suppleant, siger Per Ørum Jørgensen.

Facebook
Twitter