I dag har Danmarks Naturfredningsforening som den eneste grønne organisation ret til at kunne foreslå, at et naturområde skal fredes af fredningsnævnet.
Det vil Dansk Folkeparti lave om på. Støttepartiet vil give flere andre grønne organisationer mulighed for at foreslå naturfredninger. Men den mulighed takker en række grønne organisationer pænt nej tak til.
De mener nemlig ikke, at det vil gavne naturen. Tværtimod, faktisk. Beslutningsforslaget har nemlig en hage: I dag kan Danmarks Naturfredningsforening på helt eget initiativ rejse en fredningssag.
Men med DF's forslag vil foreningen og andre grønne organisationer kun kunne rejse en fredningssag sammen med enten staten eller en kommune. Og det vil føre til færre nye fredninger, lyder advarslen.
Derfor er forslaget nærmere "et angreb på naturen og det grønne civilsamfund", lyder dommen fra sekretariatschef Jan Ole Haagensen fra Verdens Skove:
- Som vi læser forslaget, så bunder det ikke i en hensynstagen til naturen eller i et reelt ønske om involvering af andre grønne organisationer. Det drejer sig primært om at beskytte lodsejere, der kan blive ramt af fredningssager, samt et forsøg på at stække Danmarks Naturfredningsforenings unikke mulighed for at rejse disse sager, siger han.
Hos WWF Verdensnaturfonden mener seniorbiolog Thor Hjarsen, at det er en god idé at lade flere grønne organisationer byde ind med fredningsforslag.
- Men det problematiske i forslaget er, at man kun kan rejse en fredningssag sammen med staten eller kommunen. Der er mange tilfælde, hvor det offentlige ikke ønsker en fredning. Det kan der være alle mulige grunde til – både lokalt og nationalt. Så det er meget vigtigt, at vi har en uafhængig privat organisation, der kan rejse fredningssager, siger han.
Friluftsrådet: Ordningen fungerer godt
Heller ikke Friluftsrådet, som er en paraplyorganisation for alle landets friluftsorganisationer, kan se, hvad DF's forslag skal gøre godt for.
- Hvis man ser på Friluftsrådets mulighed for at påvirke en fredningssag, så kan vi jo allerede i dag gå til kommunen og staten og bede om at få noget fredet, siger formand Lars Mortensen.
Udover Danmarks Naturfredningsforening kan også kommuner og stat i dag rejse fredningsforslag. Det er 13 lokale fredningsnævn fordelt over hele landet, der afgør, om et område skal fredes.
- Jeg synes jo sådan set, at den ordning, vi har, fungerer meget godt, siger Lars Mortensen og tilføjer:
- Danmarks Naturfredningsforening har kompetencen, og de overvejer det jo meget nøje, hvornår de vil rejse en sag. Det er jo en opgave, der kræver ret mange ressourcer fagligt, menneskeligt og administrativt.
Forslagene skal være gennemarbejdede, istemmer seniorbiolog Thor Hjarsen fra WWF Verdensnaturfonden:
- Systemet risikerer at blive overbelastet og komme bagud i sagsbehandlingen, hvis en masse organisationer rejser fredningssager i flæng. Det er vigtigt, at organisationerne er kompetente og kun rejser gode, kvalificerede forslag, siger han.
Naturfredningsforening: Et massivt angreb på naturen
Der vil stort set ikke vil blive rejst fredninger af natur og kulturhistoriske værdier i fremtiden, hvis DF får flertal for sit forslag, advarer Danmarks Naturfredningsforening.
- Naturen er presset som aldrig før, og vi er det land i EU, som har mindst beskyttet natur. Det her forslag er et massivt angreb på naturbeskyttelsen i Danmark, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident for Danmarks Naturfredningsforening.
Hvorfor har I ikke tillid til, at de demokratisk valgte kommunalpolitikere sammen med jer og andre grønne organisationer vil kunne rejse fredningssager?
- Da Danmarks Naturfredningsforening blev skrevet ind i lovgivningen, var det fordi, politikerne ønskede, at der var nogen, der havde blik for kun naturen. Kommunerne og staten skal varetage en lang række hensyn – også kortsigtede økonomiske interesser.
- Vi har rejst syv ud af ti fredningsforslag, så hvis vi ikke længere selvstændigt kan foreslå fredninger, så vil vi se markant færre fredninger i fremtiden, siger Maria Reumert Gjerding.
Hvordan kan I vide det?
- Vi har jo trods alt 80 års erfaring med at foreslå fredninger, og vi kan se, at kommunerne meget sjældent har en selvstændig interesse i at foreslå en fredning. Vi gør alt, hvad vi kan for at samarbejde med kommunerne, og de vil også gerne samarbejde med os, men det skyldes ofte, at de ved, at vi har en selvstændig mulighed for at foreslå en fredning – så vil de gerne gå sammen med os og være med til at påvirke forslaget.
- Vores dybe bekymring er, at hvis man tager den mulighed fra os, så det reelt kun er stat og kommuner, der kan foreslå en fredning, så vil det sætte et dramatisk stop for nye fredninger, og det er det sidste, naturen har brug for.
Alle tre regeringspartier erklærer sig parat til at drøfte DF's beslutningsforslag, som skal til debat i folketingssalen 24. januar.