Guide: Sådan tjekker du din pensionsopsparing

Få overblik over, hvor meget du har sparet op, og hvad du skal være opmærksom på.

Har du styr på hvor mange kroner, der står og venter på dig til den dag, du går på pension?

I regeringens nye udspil om retten til tidlig pension er størrelsen på din private pensionsopsparing en af faktorerne, der har betydning for, hvor høj en ydelse du har ret til.

Skal du have ret til den fulde 'Arne-pension', må din samlede pensionsopsparing ikke overstige to millioner kroner. Ellers vil beløbet blive nedsat. Derfor får du her et overblik over, hvordan du kan tjekke din pensionsopsparing, og hvordan du læser de informationer, der er tilgængelige.

Sådan kommer du i gang

På hjemmesiden www.pensionsinfo.dk kan du logge ind med nemID og tjekke din pensionsopsparing.

DR har talt med Karina Ransby, der er underdirektør i brancheforeningen Forsikring og Pension, der hjælper med at læse og forstå dine pensionsinformationer.

1

Det står der, når du logger ind

Øverst på siden ses seks faneblade - blandt andet: 'Overblik', 'Pension' og 'Sygdom og død', der forklarer, hvad der sker med dine opsparinger i tilfælde af, at du skulle blive syg eller dø.

Under fanen 'Overblik'

I venstre side på hjemmesiden står det oplyst, hvor meget du har sparet op indtil nu. Du kan have flere forskellige pensionsordninger stående, hvis du eksempelvis har skiftet job, hvor pensionsordningen var en anden end før.

Nedenunder i venstre side ser du din nuværende fulde pensionsopsparing. Det er det beløb, du har sparet op indtil nu. Du kan have flere forskellige pensionsordninger stående, hvis du eksempelvis har skiftet job, hvor pensionsordningen var en anden end før. Det samlede tal er summen af din nuværende pensionsopsparing.

ATP og Folkepension

Foruden din opsparede pension, får man i folkepensionsalderen også udbetalt ATP, der er et livslangt tillæg til folkepensionen. Alle lønmodtagere, der arbejder minimum otte timer om ugen, indbetaler til ATP, og det beløb du får udbetalt, når du går på pension, afhænger af, hvor længe du har indbetalt. Også ledige indbetaler. Du kan tjekke din indbetaling her.

Ud over din personlige opsparing får danske statsborgere med fast bopæl i Danmark også tilkendt folkepension. Den er opdelt i et fast grundbeløb, som alle får, plus et pensionstillæg. Pensionstillægget afhænger blandt andet af ens civiltilstand. En enlig får eksempelvis et større tillæg end en samler/gift. Læs her om kriterierne for folkepension her.

2

Så meget forventes det, at du får udbetalt

I højre side af fanen 'Overblik' i en lysegrå boks ses et orange tal, der beskriver, hvornår du kan gå på pension. Det tal afhænger af, hvornår du er født, da pensionsalderen står til at stige i fremtiden.

Herunder står, hvor meget det forventes, at du får udbetalt om året, når du har nået din pensionsalder.

Det er vigtigt at notere, at beløbet er et estimat, der er baseret på, at du fortsætter med at arbejde, som du har gjort og fortsat indbetaler det samme beløb som i dag.

Tallet kan eksempelvis ændre sig, hvis du mister dit job, får en anden løn, eller hvis der er voldsomme udsving i aktiekurserne, som under en finanskrise. Coronakrisen eksempelvis påvirker ikke så meget, fordi det, set over en lang årrække, vil være et lille udsving.

Den forventede pensionssum ved pensionsalderen

Der er ingen beregning, der viser, hvad din forventede samlede pensionssum vil være, når du rammer din pensionsalder. Dog kan man under fanen "Mine aftaler" se, hvad man indbetaler til pension om året. Her er vigtigt at notere, at en del af det beløb går til betaling af ens forsikringer, og at der årligt tilskrives renter.

3

Under fanen 'Pension'

Her kan du se en graf over opdelingen af din fulde pension, og hvor meget du får udbetalt hvilke år. I højre hjørne kan du se en lille boks, hvor du kan sammenligne din pension med din nuværende månedsløn.

Et god tommelfingerregel er ifølge Karina Ransby at se på, hvor meget du lever for om året i dag, og hvor meget du står til at modtage om året på pension.

60-80 procent af din nuværende løn er det normale at have til sin pension.

4

Hvis du ønsker at gå på pension tidligere

Trækker du den orange pil under grafen mod venstre, kan du se hvor meget du får udbetalt, hvis du stopper med arbejde tidligere end din pensionsalder.

Det er oven i dette beløb, en eventuel Arne-pension vil blive tillagt i et, to eller tre år.

5

Hvad hvis jeg ikke har sparet noget op?

Hvis du ikke har en pensionsopsparing, kan du snakke med din bank om at komme i gang. Og så kan du læse flere gode råd til pensionsopsparing her.

Fakta om folkepension

  • Folkepensionen er en af grundpillerne i det danske velfærdssamfund. Folkepension er en ydelse, som alle kan få. Grundbeløbet er 6.419 kroner. Derudover kommer et pensionstillæg, som er afhængig af anden indkomst. Pensionstillægget for enlige er 7.122 kroner om måneden, mens det er 3.576 kroner for gifte og samlevende.

  • Hvor gammel man skal være for at gå på pension er reguleret i et velfærdsforlig fra 2006. Med i forliget er Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale. I forliget står der, at pensionsalderen løbende bliver forhøjet, når levealderen i befolkningen stiger.

  • Forhøjelser i pensionsalderen skal vedtages i Folketinget hver femte år. Eksempelvis stiger pensionsalderen i 2022 til 67 år.

Facebook
Twitter