Piger skal ikke gå med tørklæde i danske grundskoler.

Det er en af de debatvækkende anbefalinger, som Kommissionen for den glemte kvindekamp offentliggjorde i går.

Men den anbefaling håber nogle elever på Egaa Gymnasium ikke bliver til virkelighed.

For selvom loven ikke ville ramme pigerne her, eftersom de lige er startet i gymnasiet, så havde de været kede af et forbud, mens de gik i grundskole.

- Jeg ville ikke kunne lide at gå i skole, hvis jeg ikke måtte bære mit tørklæde, siger Aala Batran, der går i 1.G på Egaa Gymansium.

Når kommissionen anbefaler forbud, så er det også med ønske om at beskytte piger fra at blive tvunget eller presset til at tage tørklæde på, hvor de måske ikke har lyst til det eller er gamle nok til at forstå det, hvad tænker du om det?

- Der kan sagtens være nogen, der bliver tvunget, uden at de selv ved det.

- Men nu om dage taler man med sine forældre om det. Jeg har aldrig oplevet, at nogen af mine veninder er blevet tvunget. Det er ikke noget, vores forældre gør mod os, siger Aala Batran.

- Hvis jeg var blevet tvunget til det, var jeg gået til nogen og havde fortalt det. I stedet for at det er nogle andre, der skal vælge for mig, at jeg ikke må gå med tørklæde, fordi de tror, jeg er blevet tvunget til det, når jeg ikke er det.

Aala Batran valgte at gå med tørklæde, da hun gik i 8. klasse i folkeskolen.

- Jeg læste meget om det, spurgte andre, der selv går med tørklæde, og gjorde mig en masse overvejelser og fandt frem til, at det var det, jeg gerne ville, siger Aala Batran.

Hun valgte også at overraske sine forældre med beslutningen om at gå med tørklæde. De spurgte hende, om hun var sikker på, at hun var klar til det, og om hun virkelig gerne ville gå ud med. For tørklædet er ifølge Aala Batran ikke noget, man tager på og så smider igen.

- Det var mit eget valg. Der er ingen, der bestemmer over os og siger: "I skal", siger Aala Batran.

Selvom Aala Batran ser det som en pligt at bære tørklæde, følte hun ingen tvang til at tage beslutningen.

- Jeg så, hvor smukt det så ud på andre, mine søstre, folk, jeg kender og ser. Det anbefales i min religion at gøre det, og på et tidspunkt er det en pligt at gøre.

- Når man gør sig så mange overvejelser, så er det noget, man gerne vil, og et valg, man selv træffer, siger hun.

'Det er ligesom med crop-tops'

Ikbal Abdiqadir valgte at gå med tørklæde, da hun gik i 4. klasse. Hun har altid elsket tørklædet og er vokset op i en familie, der bærer det.

- Jeg havde glædet mig til selv at tage det på en dag, når jeg følte mig 100 procent klar. Og det var af egen vilje og ikke noget, som jeg blev presset til, siger Ikbal Abdiqadir, der går i 1.G på Egaa Gymansium.

Ligesom Aala Batran var hun blevet ked af det, hvis hun ikke havde fået lov til at gå med tørklædet i grundskolen. Det betyder meget for hendes religion, og hun føler sig tilpas i det.

- Det er ligesom med crop-tops. Der var rigtig meget snak om det i medierne. De, der går med det, føler sig jo tilpas i deres krop – vi føler os tilpas i, at vi har tørklæde på, siger Ikbal Abdiqadir.

- Jeg forstår ikke, hvorfor det er så stort et problem for andre, der ikke praktiserer vores religion.

Tørklædet kaldes jo kvindeundertrykkende og en hæmsko for ligestillingen. Er det ikke det?

- Vi er jo alle sammen kvinder, og vi har ret til at have det på, som vi har lyst til. Det er ligesom med crop-tops. Vi vil bare gerne have tørklæde på, fordi vi er muslimer og kvinder. Det bør ikke blive diskuteret frem og tilbage hele tiden, siger Ikbal Abdiqadir.

Men der er jo nogen, der føler sig presset af sine omgivelser, til at tage tørklæde på. Er det ikke godt at hjælpe dem?

- Så må man hjælpe de få – man skal ikke lade det gå ud over alle. Det burde ikke gå ud over dem, der gerne vil det her. Dem, der ikke vil, kan måske få noget hjælp.

Det er op til Folketinget at beslutte, om forslaget skal blive til virkelighed. Udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek (S) kalder intentionen bag kommissionens anbefaling for rigtig.

Han understreger samtidig, at det ikke er en lov, som man bare kan indføre, da man har en masse forpligtelser både internationalt og i forhold til at overholde bestemmelserne om religionsfrihed i grundloven.