Når politikerne i dag forhandler om, hvad der kan få lov at genåbne, håber gymnasieeleverne i 1. og 2.g, at de bliver taget i betragtning.

Nedlukningen har haft konsekvenser for eleverne. Både rektorer og elever melder om et øget fravær og en generel mistrivsel som følge af de seneste måneders fjernundervisning.

DR Nyheder har været i kontakt med 117 rektorer på gymnasiale uddannelser. 48 procent af rektorerne oplever elever, der falder fra og kun deltager i mindre end halvdelen af undervisningen.

71 procent af rektorerne er klar til at åbne skoleporten for 1.- og 2.g-eleverne.

‘Man prioriterer dem ikke’

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) mener man, at ventetiden snart må være forbi. Formand Martin Mejlgaard ønsker, at man fra politisk hånd prioriterer 1.g’erne og 2.g’erne og 1.hf’erne.

- Jeg synes, gymnasieeleverne har været ret tålmodige. Man har siddet derhjemme i to måneder, fordi man har forståelse for, at samfundet skulle lukke ned, og at vi ikke skulle komme hinanden så meget ved, siger Martin Mejlgaard.

- Der var andre ting, der genåbnede. De kan se deres kammerater i 3.g komme tilbage, mens de skal sidde derhjemme.

- Vi synes, det indikerer, at man ikke prioriterer gymnasieeleverne, siger han.

Kan få varige mén

Alssundgymnasiet Sønderborgs rektor, Jeppe Kragelund, er enig i, at eleverne bør vende tilbage hurtigst muligt.

Fravær går naturligvis ud over faglig kunnen, det siger sig selv, mener Jeppe Kragelund. Et fagligt efterslæb vil gymnasierne kunne indhente med nogle ekstra lærerressourcer. Men de længerevarende sociale effekter af nedlukningen kan vise sig at blive et større problem end det faglige.

- Eleverne fjerner sig fra det sociale fællesskab - og det er værre, for det kan sætte sig som varige mén. Det stigende fravær er et tegn på mistrivsel, og det tager vi alvorligt, siger han.

- Derfor er vores bøn til de politiske forhandlinger: Kig nu lige på de unge, lad dem komme med i genåbningen.

Politiske og sundhedsfaglige argumenter

Hos Venstre ønsker man de sidste elever tilbage i skolen før sommerferien.

- Vi er rigtig bekymrede både for 1.hf'erne og 1. og 2.g'erne på alle de gymnasiale uddannelser. Der er en faglig mistrivsel, og der er en social mistrivsel, siger undervisningsordfører Ellen Trane Nørby (V).

Venstre vil arbejde for, at en tilbagevenden bliver besluttet under onsdagens forhandlinger.

- Vi har endnu ikke hørt et eneste sundhedsfagligt argument imod at lade 1. og 2.g'erne komme tilbage og få undervisning på denne side af sommerferien, og derfor mener vi selvfølgelig, at de skal tilbage på skolebænken, siger Ellen Trane Nørby.

Socialdemokratiet vil ikke på forhånd forholde sig til, om det er en god ide at sende eleverne tilbage i skole før sommerferien. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil ikke kommentere forhandlingerne, før de er begyndt.

- Jeg vil gerne sige, at gymnasierektorerne var nogle skarn, hvis ikke de ville have deres elever tilbage. Jeg tror sådan set, at vi alle sammen helst vil have, at den her virus er på så lavt et niveau, at så meget som overhovedet muligt kan åbne op, lyder det fra ministeren.

Spørger man de andre partier, tyder det på, at det godt kan lade sig gøre at mønstre et flertal.

Radikale Venstre, SF, Venstre, Alternativet, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance svarer ‘ja’ til spørgsmålet, om de i dagens forhandlinger vil kæmpe for, at alle gymnasieelever bør nå at komme fysisk tilbage i skole inden sommerferien.

Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti nøjes med et 'måske'.