Håndtryk for statsborgerskab: De første ni vil alle give hånd ved ny ceremoni

Ni nye statsborgere er klar til historisk ceremoni. Selvfølgelig giver vi hånd, lyder det samstemmende.

Sheryll Dufke fra Helsingør har boet i Danmark i 29 år. Hun er blandt de ni personer, der skal deltage i den allerførste grundlovsceremoni for nye statsborgere. (© PRIVATFOTO)

Der bliver ikke noget drama, når den første grundlovsceremoni af sin slags afholdes i det nye år.

Efterårets store politiske debat om håndtryk for et statsborgerskab har fyldt meget, men hos de første ni personer, som får statsborgerskab efter de nye regler, er der ingen tvivl:

Alle ni giver med glæde hånd.

De ni personer står på et lovforslag med kommende danske statsborgere, som Folketinget i dag vedtager. Samtidig vedtages en ny lov, der blandt andet indfører såkaldte grundlovsceremonier, som ansøgere skal gennemføre, før de formelt kan opnå dansk statsborgerskab.

'En festdag'

De ni personer har ansøgt om statsborgerskab, efter at et nyt cirkulære er trådt i kraft, og derfor bliver gruppen på ni personer de første til at deltage i en grundlovsceremoni.

- Det vil være en festdag, og jeg glæder mig meget til det, lyder det fra den 39-årige Raluca Monica Lozan, der kommer fra Rumænien, og som bliver blandt de allerførste nye statsborgere, der skal deltage i en grundlovsceremoni.

DR Nyheder har talt med samtlige ni personer, der kan se frem til at opnå dansk statsborgerskab, når de om kort tid deltager i en grundlovsceremoni. Alle ni kommende statsborgere siger samstemmende, at de har tænkt sig at give hånd.

- Jeg synes, det er rigtig fint. For mit vedkommende gør det mig ikke noget, at jeg skal give hånd, siger Sheryll Dufke fra Helsingør, der efter 29 år her i landet snart kan skifte sit filippinske statsborgerskab ud med et dansk.

- Det havde jeg faktisk tænkt mig at gøre alligevel. Jeg ved ikke helt, hvordan det foregår, men jeg havde tænkt mig at sige tak og give hånd til den person, som nu er der, griner Sheryll Dufke.

Borgmestre gjorde oprør mod Støjberg

Debatten om ceremonien og ikke mindst lovkravet om et håndtryk har været heftig i de seneste måneder.

Flere Venstre-borgmestre har kæmpet åbenlyst imod forslaget og sagt ligeud, at de ikke har i sinde at følge loven, hvis en statsborgerskabsansøger skulle modsætte sig at give hånd.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har trods kritikken fra sine partifæller slået fast, at et håndtryk bliver lovpligtigt, hvis man vil være dansk statsborger.

Nu bliver loven så vedtaget med opbakning fra regeringen og Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet har afvist at stemme for forslaget, men vil heller ikke stemme imod. Derfor stemmer partiet blankt.

En af de andre, som har søgt om statsborgerskab, er 21-årige David Olesen.

Han er født i Irak i 1987 og har boet i Danmark i de seneste 19 år. Han glæder sig til at få dansk statsborgerskab og ikke mindst til at deltage i ceremonien.

- Jeg har intet overhovedet imod at skulle give hånd. Det vil være en stor ære at give hånd til Pia Kjærsgaard eller Inger Støjberg, eller hvem det nu bliver, siger David Olesen.

Uvist om Støjberg vil give hånd

Den første ceremoni bliver afviklet af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Efterfølgende skal ceremonierne foregå ude i landets kommuner.

Ministeriet vil ikke på nuværende tidspunkt oplyse, om integrationsminister Inger Støjberg (V) selv kommer til at stå for begivenheden og det lovpligtige håndtryk.

David Olesen fra København bakker helt op om, at håndtrykket fremover gøres til et krav for at opnå statsborgerskab.

- Der er efterhånden så mange krav til folk, der søger om dansk statsborgerskab. Man skal kunne dansk på højt niveau, man skal op til en prøve, man skal have styr på sin økonomi. Så det er egentligt fint nok, at der også kommer et krav om at give hånd, før man kan blive dansk statsborger, siger han.

Selvom alle ni personer har tænkt sig at give hånd til den myndighedsperson, der ifølge den nye lov skal forestå ceremonien og håndtrykket, så ser ikke alle nødvendigheden i at gøre håndtrykket til lov.

- Jeg har intet problem med at give hånd, men jeg synes, at det er forkert at gøre det til et krav, der skal gælde for alle. I nogle kulturer hilser man på en anden måde, og det bør vi også respektere. Et håndtryk bør ikke have betydning for, om man kan blive dansker eller ej, siger Raluca Monica Lozan.

Anderledes positiv forholder Kirsten Villefrance, der til daglig bor Køge, sig til den kommende ceremoni. På trods af sit danske fornavn og fransk-klingende efternavn er hun faktisk tysker, men har boet i Danmark siden 1979.

- Det er mere højtideligt, og det er positivt, at det ikke bare er et brev, man får i sin e-boks. Så kan man på en måde også sætte et ansigt på Danmark og det at blive dansk statsborger, siger Kirsten Villefrance.

- Jeg er 100 procent klar til at give hånd ved ceremonien, siger hun.

Loven om håndtryk er i dag blevet endeligt vedtaget i Folketinget. Regeringen og Dansk Folkeparti stemte for en lovændring, mens Socialdemokratiet stemte blankt.

De resterende partier stemte i mod.

Opdateret med, at loven nu er stemt igennem.

Facebook
Twitter