Hård kerne af unge begår omfattende kriminalitet

Én procent af en ungdomsårgang begår 44 procent af årgangens kriminalitet, viser ny rapport. Hård kerne mindskes dog.

65 procent af den hårde kerne af kriminelle er mistænkt eller sigtet for vold, viser en ny rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor, der offentliggøres i dag. (Foto: Bjarne Luthcke © Scanpix)

Danske unge er generelt mere lovlydige end tidligere, men en særdeles hård kerne begår omfattende kriminalitet og er svær at få bugt med.

En ny rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor tager udgangspunkt i unge født i 1996 og viser, at én procent af årgangen mistænkes eller sigtes for ikke mindre end 44 procent af de straffelovsovertrædelser, hele årgangen begår i ungdomsårene.

Af den hårde kerne er knap halvdelen mistænkt for mere end 10 kriminelle forhold og en tredjedel er idømt en ubetinget frihedsstraf.

Bydelen Nørrebro i København har de seneste måneder været plaget af en bandekonflikt, der har ført utallige skudepisoder med sig. Ifølge Tommy Lauersen, sekretariatschef i SSP København, er der ingen tvivl om, at mange af de mest hårdkogte kriminelle er en del af netop bandemiljøet.

- Derfor er det så afsindig vigtigt, at vi arbejder målrettet for at forhindre, at unge mennesker bliver en del af et bandemiljø, som laver rigtig meget kriminalitet, og det er ofte grov kriminalitet, siger han:

- Banderne står klar til at indsluse dem, og det er jo de rigtigt hårde kriminelle, og hvis de kommer ind der, så stiger deres kriminalitetsrate endnu mere, siger Tommy Lauersen.

Rapporten viser også, at 40 procent af de unge fra den hårde kerne har gået på specialskole, ligesom 40 procent har været i kontakt med psykiatrien - og omkring halvdelen af både fædrene og mødrene til de unge ikke har et arbejde.

Det billede genkender Tommy Laursen fra de unge bandemedlemmer i København.

- De unge kommer fra nogle ressourcefattige familier, som ikke har været i stand til at holde de her unge igen. De har ikke haft den fornødne energi til at understøtte, at deres børn kommer videre i et fornuftigt liv fremadrettet, siger Tommy Lauersen, der i sit daglige arbejde bruger mange kræfter på at række ud efter de unge, der ligger lige på kanten af den hårde kerne:

- Vi prøver efter bedste evne at komme ud i miljøet og trække dem væk fra den gadeidentitet, som de måske er ved at skaffe sig, og ind i klubtilbud og foreningsliv, siger han.

Hård kerne mindskes

Beregninger viser ikke desto mindre, at gruppen af de hårdeste kriminelle er reduceret fra at udgøre 1,7 procent af årgangen 1991 til at udgøre én procent af årgangen 1997.

Samtidig fremgår det af rapporten, at de mest kriminelle unge fra årgang 1996 i alt står for 6000 mistanker og sigtelser, mens unge kriminelle fra den fem år yngre årgang fra 1991 står for dobbelt så mange mistanker og sigtelser - nemlig 12.000.

Ifølge kriminolog og professor emeritus Flemming Balvig er der tale om et markant fald i den alvorlige kriminalitet begået af de unge.

- I en periode på seks år i indeværende årtusinde er der sket næsten en halvering i andelen af unge, der laver meget alvorlig kriminalitet.

- Kriminaliteten i al almindelighed har været faldende igennem de sidste 10-15 år, men det er ikke et produkt af, at vi har gjort noget særligt. Det er sket på en ret kompleks baggrund, hvor mange forhold har spillet ind, siger Flemming Balvig.

Han nævner blandt andet de bedre økonomiske konjunkturer, den lavere arbejdsløshed og de øgede vanskeligheder ved at begå røverier som følge af det kontantløse samfund. Men også unges livsstil med mere tid bag computerskærmen spiller ind.

- Det er primært et resultat af en almindelig samfundsudvikling, som er styret af andre kræfter end at mindske kriminaliteten, siger Flemming Balvig, der mener, at debatten handler for meget om strengere straffe og mere politi:

- Den her rapport viser, at den hårde kriminalitet er stærkt forankret i de unges sociale situation. Mest markant er det, at vi har at gøre med unge, der hænger meget dårligt på skole- og uddannelsessystemet. De er vokset op under socioøkonomiske omstændigheder, der er meget atypiske og dårlige i forhold til resten af befolkningen, siger Flemming Balvig.

Børnerådet: Alarmsignaler skal samles op

Står det til kriminologen, skal det i langt mindre grad handle om flere betjente på gaderne og strengere straffe til de unge, hvis den hårde kerne skal mindskes yderligere:

- Det drejer sig om at få nogle flere lærere og bedre skoler og at få flere og dygtigere socialrådgivere og flere arbejdspladser. Det er den slags, der giver resultater, og som kan betyde, at vi kan formindske gruppen af hårde kriminelle unge endnu mere, siger Flemming Balvig.

Formand for Børnerådet og forhenværende chefpolitiinspektør ved Københavns Politi Per Larsen erklærer sig enig:

- Vi skal ikke øge de strafferetlige reaktioner, men vi skal i høj grad sætte socialt ind over for de her personer så tidligt som muligt. De alarmsignaler, som både børnene og familierne helt givet udsender, skal de fagprofessionelle være bedre til at samle op. Det gælder alle fra sundhedsplejersken op gennem vuggestuer, børnehaver og skoler, siger Per Larsen.

Han understreger samtidig, at vi er nødt til at have nogle sanktionsmuligheder over for dem, der ikke opfører sig ordentligt og laver grov kriminalitet.

- Vi har en ganske udmærket bestemmelse i dag med den 15-årige grænse. Der kan vi jo bruge straffeloven, når de er over 15 år, og så kan vi i øvrigt også med en lang række sociale sanktioner markere over for dem, at de er på den gale vej, når de er under 15 år. Det skal man fokusere på i stedet for kun at fokusere på straf, straf, straf og fængsel, fængsel, fængsel, siger Per Larsen.

Pape: Udspil er på vej

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er lige på trapperne med et udspil om ungdomskriminalitet, der ifølge regeringsgrundlaget vil betyde, at der kommer et helt nyt system for unge kriminelle. Der skal blandt andet i hver enkelt politikreds oprettes et Ungdomskriminalitetsnævn ledet af en dommer.

Trods den faldende kriminalitet - også blandt den hårdeste kerne - mener justitsministeren, at der er behov for at tænke nyt i tilgangen til de unge kriminelle.

- Det her viser, at selvom ungdomskriminaliteten er faldende, så har vi en hård kerne, der laver næsten halvdelen af kriminaliteten. Det er vi simpelthen nødt til at forholde os til, og derfor er der brug for, at vi tænker det på en ny måde. Vi har brug for en mere forebyggende og en mere konsekvent tilgang, og det vil regeringen snart præsentere, siger Søren Pape Poulsen.

Eksperterne siger, at der er for meget fokus på strengere straffe og mere politi frem for det forebyggende. Hvad siger du til det?

- Vi har brug for konsekvens og kærlighed til de her unge mennesker, så både mere konsekvens og mere forebyggelse, og det er noget af det, regeringen vil spille ud med, siger Søren Pape Poulsen, der tidligere har været varm fortaler for at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 12 år.

Efter at han er blevet justitsminister har han dog ikke ønsket at lade sig interviewe om, hvorvidt forslaget, der blev fremført af en samlet blå blok før sidste folketingsvalg, bliver gennemført eller droppet. I efteråret 2015 brokkede Pape sig ellers højlydt over, at den daværende Venstre-regering endnu ikke have sænket den kriminelle lavalder som lovet i valgkampen.

  • Særlige kendetegn for den hårde kerne af unge kriminelle:

  • 65 pct. af den hårde kerne er mistænkt eller sigtet for vold

  • 45 pct. er mistænkt eller sigtet for mere end 10 forhold

  • 38 pct. er mistænkt eller sigtet for røveri

  • 29 pct. er idømt en ubetinget frihedsstraf

  • 42 pct. har gået i specialklasse (til sammenligning har 6 pct. af de lovlydige gået i specialklasse)

  • 39 pct. har været i kontakt med psykiatrien (det gælder kun for 11 pct. af de lovlydige)

  • 16 pct. har ikke afsluttet 9. klasse (det gælder kun for 2 pct. af de lovlydige)

  • Kilde: UNGDOMSKRIMINALITET - DE MEST KRIMINELLE

Facebook
Twitter