Hård kritik af Merete Riisager: Har handlet 'dybt uprofessionelt' i forhandlinger om folkeskolen

Socialdemokratiet har fået rykket forhandlinger over i Finansministeriet.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under sin præsentation af udspillet 11. september. Fremadrettet bliver det ikke hende, der sidder for bordenden af forhandlingerne. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Det er to og en halv måned siden, at regeringen præsenterede sin plan for en ny folkeskole med kortere skoledage og med mere frihed og undervisning i naturvidenskab.

Parterne er dog stadig meget langt fra en aftale, og det har nu fået Socialdemokratiet til at banke i bordet og kræve, at det fremover bliver finansminister Kristian Jensen (V), der skal sidde for bordenden.

- Der skete overhovedet ikke noget i forhandlingerne, siger Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind.

Det betyder, at der er blevet aflyst to møder i Undervisningsministeriet i denne uge, og finansministeren nu skal indkalde til forhandlinger næste gang.

Hos Socialdemokratiet har man i et godt stykke tid ønsket, at forhandlingerne blev rykket til Kristian Jensens ministerium. Partiet har nemlig oplevet, at de store knaster ikke kom op på forhandlingsbordet.

I stedet har undervisningsminister Merete Riisager (LA) lagt "småting" på forhandlingsbordet - blandt andet evalueringen af kanonen - områder som ifølge Socialdemokratiet nemt kan klares på et almindeligt forligskredsmøde.

- Det er dybt uprofessionelt at indkalde til forhandlinger i flere måneder uden at diskutere det væsentlige. Derfor har vi bedt om at få det rykket over i Finansministeriet, så vi kan få løst knasterne omkring økonomien. Så kan vi også forhandle med en minister, som er der efter et valg, siger Annette Lind, der fortæller, at hun tror på, at man hurtigt kan komme igennem med en aftale nu, når forhandlingerne er flyttet.

Lægger skylden over på minister

I hvilken grad ligger de manglende fremskridt i forhandlingerne på Merete Riisagers skuldre?

- Det gør de i meget høj grad. Der har ikke været nogen som helst progression. Der har været stilstand, og så har man proppet nogle ubetydelige ting ind i forhandlingerne.

- Samtidig havde hun ikke afsøgt, om der var et flertal i forhold til selvstyrende skoler. Det tog ti sekunder at få lagt den i graven, fordi hun ikke havde fået Dansk Folkeparti med på holdet. Ligeledes havde hun ikke tænkt en selvstændig tanke om, hvad selvstyre skulle indebære, siger Annette Lind.

Hos SF har man ikke haft et konkret ønske om at få forhandlingerne flyttet over i Finansministeriet. Undervisningsordfører Jacob Mark konstaterer dog, at der ikke har været meget skred i forhandlingerne.

- Indtil videre har det ikke været muligt at opnå kompromisser, og derfor kan det måske være en fordel, hvis det rykker over i Finansministeriet, hvor ledende repræsentanter fra regeringen også sidder, siger han og fortsætter:

- Hvor vi indtil nu skal vente på, at undervisningsministeren får et mandat fra toppen af regeringen i forhold til økonomien, så kan vi tage nogle mere konkrete forhandlingerne og nå i mål lidt hurtigere.

Både SF og Socialdemokratiet slår fast, at undervisningsminister Merete Riisager stadig skal være med i forhandlingerne.

Minister afviser at kunne have handlet anderledes

Undervisningsminister Merete Riisager ser ikke noget problem i, at forhandlingerne fremover skal foregå Finansministeriet.

- Jeg kan høre, at Socialdemokratiet ikke er tilfredse, men det, der er vigtigt for mig, er, at vi får landet en aftale, og der håber jeg, at Socialdemokratiet vil gå konstruktivt til forhandlinger, siger hun og fortsætter:

- Vi ved godt, hvad der skal til. Forældrene er glade for fagligheden og vil gerne have, at fagtimerne fungerer, men de sender os også et signal om, at skoledagen er blevet for lang, der er for meget spildtid og der er for mange vikarer. Det skal vi løse sammen, og det kan vi, hvis viljen er til stede.

Mener du, at du kunne have gjort noget anderledes i de her forhandlinger?

- Det har jeg meget svært ved at se. Jeg går meget pragmatisk til aftalen. Jeg har lige lukket en stor aftale om erhvervsuddannelserne, og jeg er fuldstændig overbevist om, at jeg kan lukke aftalen om folkeskolerne, hvis alle partier viser den rette vilje til det, siger Merete Riisager.

Finansminister Kristian Jensen (V) fortæller, at der vil blive indkaldt til forhandlinger, når der er ”lidt mere luft i kalenderen”.

Om årsagen til, at forhandlingerne skal fortsætte i Finansministeriet, siger han:

-Der er mange ting i politik, der i sidste ende har noget at gøre med økonomi, og mange af de ting lander på et eller andet tidspunkt på mit skrivebord.

Regeringens udspil - "Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen"

  • Flere fagtimer: Regeringen vil reducere den understøttende undervisning med gennemsnitligt knap 3 timer ugentligt pr. klassetrin. Heraf veksles ca. 1,2 timer til fagundervisning. Det indebærer, at skoleugen forkortes med gennemsnitligt ca. 1,8 time ugentligt pr. klassetrin inkl. pauser. De ekstra fagtimer skal særligt prioriteres i udskolingen og målrettes naturfag, teknologiforståelse, sprog og praksisfaglighed.

  • Læsekampagne: Regeringen vil lancere en 3-årig læsekampagne, som skal reducere antallet af svage læsere ved at øge læselyst og sætte fokus på læseundervisning og faglig læsning.

  • Færre faglige bindinger: De tværgående temaer it og medier og innovation og entreprenørskab skal indgå i udvalgte fag - fremfor som i dag i alle fag fra 0. til 9. klasse. Det skal reducere nogle af de faglige bindinger, som lærerne oplever. Hvis temaerne fordeles over færre fag, vil det fordele bindingerne på færre undervisere, lyder argumentet.

  • Færre vikarer: Der skal fastsættes en målsætning om, at kommunerne skal nedbringe brugen af vikarer. Der skal blandt andet laves en årlig opgørelse af brugen af vikarer.

  • Udvidet kompetence til skolebestyrelser: Skolebestyrelsens indflydelse på ansættelse af skolens leder styrkes, så kommuner forpligtes til ikke kun at indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen om den ønskede kandidat, men til at have en repræsentant fra skolebestyrelsen med i ansættelsesudvalget.

  • Præcisering af brugen af § 16 b: Skolerne bruger i dag i meget vidt omfang folkeskolelovens § 16 b, der giver mulighed for at veksle afkortning af skoledagen til mere to-voksen undervisning. Det sker i vidt omfang i strid med intentionerne i lovgivningen. Regeringen vil derfor præcisere paragraffen og forventer, at der vil være en markant nedgang i brugen af paragraffen.

  • Forsøg med selvstyrende skoler: Regeringen vil lave et 10-årigt forsøg med en helt ny skoleform: Selvstyrende skoler. Disse skoler skal have vidtgående frihed fra statslige og kommunale bindinger med inspiration fra de frie og private grundskoler og de selvejende ungdomsuddannelser.

Facebook
Twitter