Helge Adam Møller støtter Barfoed

Barfoed er suverænt den bedste kandidat til at efterfølge Lene Espersen som K-leder, mener Helge Adam Møller.

Helge Adam Møller. (Foto: DR © DR)

Som det første medlem af den konservative folketingsgruppe melder Helge Adam Møller ud, hvem han støtter som efterfølger for Lene Espersen som leder af De Konservative.

Han støtter Lars Barfoed.

- Han er suverænt den bedste kandidat, siger Helge Adam Møller til Ritzau.

- Han er konservativ efter mit hjerte, siger Møller og roser Barfoed for på et tidligt tidspunkt at have mod til at tale for at afskaffe efterløn og skære i dagpengeperioden.

Brian Mikkelsen er den anden kandidat som efterfølger for Lene Espersen.

Facebook
Twitter