Helle Thorning Schmidt erkender: Jeg har ændret holdning

I et direkte interview i TV Avisen 21.30 erkender statsminister Helle Thorning-Schmidt, at hun har skiftet holdning.

I et direkte interview i TV Avisen 21.30 erkender statsminister Helle Thorning-Schmidt, at hun har skiftet holdning.

Det sker efter følgende ordveksling med studievært Kim Bildsøe Lassen. I ordvekslingen opremser Kim Bildsøe Lassen flere tidligere socialdemokratiske udmeldinger om, at selskabskatten ikke bør sænkes:

- I Fair Forandring 2009 foreslår I selskabsskatten hævet med tre procentpoint til 28 procent. Lige før valget skrev I, at Danmark ikke kan konkurrere på lave skatter eller lønninger, siger Kim Bildsøe Lassen og fortsætter:

- Den 20. august skriver ledende socialdemokrater bl.a. finansminister Bjarne Corydon, at man er dømt til at tabe en konkurrence på selskabsskatten. Kan du forstå, hvis folk er forvirrede?

Helle Thorning-Schmidt svarer i første omang:

- Jo, det kan jeg sådan set godt. Men vi gør det på en anden måde, fordi vi undtager bankerne og olien.

- Men det har der ikke stået nogle andre steder, der bare stået, at I syntes, at en sænkning af selskabsskatten er en dårligt idé, afbryder Kim Bildsøe Lassen.

- Vi gør det på den måde, at vi undtager bankerne og olien, men jeg må også sige, at jeg har skiftet holdning på dette punkt, siger statsministeren.

Hun uddyber:

- Det vi ser i Sverige er, at de sænker selskabsskatten, og der er ingen tvivl om, at når de gør det i Sverige og Storbritannien og overvejer det i Norge, så må vi tage bestik af det. Det værste, der kan ske, er, at jobbene går til de lande, der ligger rundt om os, forklarede Helle Thorning-Schmidt altså i et direkte interview.

Interviewet kommer ovenpå en dag, hvor regeringen har fået meget kritik fra både Enhedslisten og fra flere socialdemokratiske profiler, som ikke længere føler, at de kan genkende deres eget parti.

Facebook
Twitter