Henning har fået seniorpension: Efterspørgslen på tidlig tilbagetrækning er tredivedoblet

Søgningen til den nye seniorpension er eksploderet sammenlignet med søgningen til den ordning, den erstattede.

64-årige Henning Andersen fra Esbjerg er en af de første, der har fået seniorpension, siden ordningen trådte i kraft den 1. januar. Det håber han på fred og ro indtil sin folkepensionsalder.

De har fået travlt i kommunerne.

Travlt med at behandle ansøgninger fra syge og nedslidte borgere, efter en ny ordning om seniorpension trådte i kraft ved årsskiftet.

Mindst 1.193 borgere har siden årsskiftet søgt om den nye seniorpension, viser svar fra 65 af landets 98 kommuner, der har besvaret en forespørgsel fra DR Nyheder.

De første borgere har allerede fået tilkendt seniorpension, melder flere af kommunerne tilbage.

En af dem er 64-årige Henning Andersen fra Esbjerg, der på under en måned har både ansøgt om og fået tilkendt seniorpension. Han har været inde og ude af arbejdsmarkedet siden teenage-årene, fordi hans ryg aldrig er kommet sig efter en diskusprolaps, han fik som 14-årig. Og fordi han har den kroniske lungesygdom KOL.

Ind og ud af arbejdsprøvninger, møder med læger og møder på det kommunale jobcenter.

- Det er en lettelse. Nu kan det give fred og ro. Nu skal jeg ikke stå til rådighed for alle mulige og umulige påfund fra det offentlige. Jeg har været udsat for meget, som jeg ikke har kunnet se nogen som helst mening i.

Henning Andersen arbejdede sidst som chauffør i en kurérvirksomhed. Men i januar sidste år blev han sygemeldt, da ryggen ikke kunne mere, da han sammen med sin chef skulle bære en skænk ud af varebilen. Han fik besked på først at komme tilbage, når han var rask.

Til et møde på jobcentret efter nytår fik han så beskeden til et såkaldt rehabiliteringsmøde: Hans ansøgning om seniorpension var blevet godkendt.

- Det har lettet så meget, at den daglige hovedpine og spekulation er fuldstændig væk. Det har givet mig lysten til at gå i gang med en helt masse nyt.

Interessen for at komme i betragtning til den nye seniorpensionsordning - som Henning har fået - står i skærende kontrast til den ordning, den afløste. i 2018 ansøgte 412 borgere om at komme på ordningen i løbet af hele året.

Lempeligere krav fører til flere ansøgere

Den gamle ordning blev bredt kritiseret, fordi langt færre borgere kom på ydelsen end forventet. Samtidig var der flere kommuner, hvor ordningen stort set aldrig blev brugt.

Det billede ser nu ud til at ændre sig, omend antallet af ansøgere ikke nødvendigvis siger noget om, hvor mange borgere, der i sidste ende får tilkendt ydelsen. På den gamle ydelse fik ni ud af ti borgere, der søgte om seniorførtidspension, tilkendt ydelsen.

John Klausen, der er professor i socialret ved Aalborg Universitet, forventer ikke, at færre vil få blåstemplet deres ansøgning på den nye ordning.

- Der er ikke noget, der tyder på, at tilkendelsesprocenten skulle blive lavere. De nye kriterier er meget klarere end de gamle, siger han og fortsætter:

- Det helt afgørende er, om de borgere, der er i målgruppen, også bliver vejledt korrekt. Hvis de bliver det, så vil tilkendelsesprocenten være meget høj.

Flest kommer fra andre ydelser

Det er netop på kravene, at den nye seniorpension adskiller sig væsentligt fra den gamle ordning om seniorførtidspension, forklarer John Klausen.

- Tidligere skulle man vurdere arbejdsevnen i forhold til de beskæftigelsesmuligheder der måtte være på arbejdsmarkedet med de kvalifikationer, man nu har. Det ville sige, at kunne man klare et fleksjob et eller andet sted på arbejdsmarkedet, så kunne man ikke få seniorførtidspension.

- De nuværende regler om seniorpension handler om, hvorvidt man har en arbejdsevne i forhold til det seneste job af mindst 12 måneders varighed – og man kan arbejde mindre end 15 timer om ugen i det, forklarer John Klausen.

Samlet forventer regeringen, at 6.200 borgere alene i år vil komme på seniorpension ifølge lovforslaget. Når ordningen er fuldt indfaset i 2025, er det forventningen, at 17.100 borgere vil være på ordningen. Heraf vil de 14.100 komme fra andre sociale ydelser som sygedagpenge og kontanthjælp.

Venstre vil øge brugen af fleksjob

Det sidste er vigtigt. For ordningen svækker ikke arbejdsudbuddet - altså antallet af personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet - væsentligt, vurderer Torben M. Andersen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere formand for Velfærdskommissionen.

- Det helt centrale er, om de kommer fra beskæftigelse, eller om de kommer fra andre ydelser, siger han og understreger samtidig, at det er for tidligt at drage nogle konklusioner.

Beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V) mener, at seniorpensionen er løsningen for syge og nedslidte, der ikke kan arbejde til pensionsalderen. (© Scanpix)

Hans Andersen, der er Venstres beskæftigelsesordfører, kalder ordningen for "god", "efterspurgt"og "et af svarene" på at hjælpe nedslidte danskere. Men han erkender, at ordningen ikke kan stå alene.

- Der er borgere, som kan arbejde mere end 15 timer – men som ikke kan arbejde fuld tid. Dem skal vi også hjælpe. Der kan fleksjobordningen være en del af svaret, siger han.

Glad DF-ordfører vil også forhandle regeringens pensionsudspil

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted glæder sig over ansøgertallene.

- Jeg mener, vi har ramt rigtigt. Jeg tror, at når den først er rigtigt indfaset, så vil vi se, at mange søger, siger han.

Hvis antallet af tilkendelser overstiger forventningerne, kan ordningen imidlertid vise sig at blive dyrere end det, der er budgetteret med. Partierne bag aftalen har regnet med at bruge 650 millioner kroner årligt. Hvis budgettet overskrides, er Bent Bøgsted klar til at finde pengene, siger han.

Bent Bøgsted (DF). (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Bent Bøgsted har dog nået den erkendelse, at seniorpensionen ikke hjælper alle.

- Derfor har DF også sagt, at vi er klar til forhandle med regeringen, når de fremlægger en model for en differentieret pension. Så er vi klar til at se på, om det kan lade sig gøre, siger han.

En sådan model ventes at blive fremlagt efter afslutningen af de igangværende overenskomstforhandlinger. De er - hvis tidsplanen holder - færdige den 17. april.

Regeringen: Rigtig set af DF

Den socialdemokratiske regering tilsluttede sig efter valget aftalen om seniorpension. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard glæder sig over, at søgningen til den er markant højere end efter den gamle ordning.

- Noget rigtigt er der blevet gjort, siger han.

- Det ændrer ikke ved, at der fortsat med regeringens øjne er et meget stort behov for, at vi giver folk muligheden for at trække sig tilbage, inden de er så syge og nedbrudte, at de kun kan få seniorpension.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har fortsat ambitioner om at præsentere en ret til tidligere pension i foråret. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Din egen formand Mette Frederiksen betegnede seniorpensionen som en ”lille” forbedring. Er det ikke mere end det?

- Det er en forbedring. Det er stadigvæk også en lille forbedring i den forstand, at det stadig er begrænset, hvor mange der forlader arbejdsmarkedet til fordel for den her ordning. Mange kommer fra alle mulige andre ordninger som kontanthjælp, resourceforløb og sygedagpenge.

I Esbjerg føler Henning Andersen, at han med ordningen nu har fået friheden tilbage.

- Jeg kan bevæge mig derhen, hvor jeg har lyst til. Jeg behøver ikke stå til rådighed for nogen som helst eller spørge nogen som helst om lov. Det er egentlig meget rart.

Har du det ikke godt nok til, at du kunne tage et job i ti eller 15 timer?

- Jeg ville ikke engang kunne arbejde i én time i det tempo, man har på arbejdsmarkedet. Skal jeg gå til købmanden, som ligger mindre end 200 meter herfra, så er jeg forpustet, siger Henning Andersen, før han tager sig til munden og hoster.

Opgaven med at administrere ordningen ligger i 2020 hos kommunerne. Til næste år overtager en ny myndighed under ATP administrationen af seniorpensionen.

FacebookTwitter