Her er spørgsmålet, vi skal svare på til folkeafstemningen - Enhedslisten kalder det 'direkte snyderi'

Ordlyden på stemmesedlen er på plads - men ikke alle partier er tilfredse.

Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, mener ,at ordlyden på den stemmeseddel, som danskerne skal sætte kryds på til folkeafstemningen 1. juni, er misvisende. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

- Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?

Sådan foreslår aftalepartierne bag folkeafstemningen, at det skal lyde på stemmesedlen, når vi den 1. juni skal til folkeafstemning om at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Det fremgår af et lovforslag, som Udenrigsministeriet har sendt i høring.

Bag aftalen om at afholde folkeafstemning står Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre og Konservative.

Til sammen tæller partierne 130 mandater i Folketinget - og derfor er der allerede et stort flertal for formuleringen.

Enhedslisten: Vildledende formulering

Men i Enhedslisten, der ikke er med i aftalen, er man utilfreds med ordlyden. Man mener simpelthen, at formuleringen er "direkte snyderi".

- Det er at fifle med demokratiet. Når man skal stemme om noget, som har så afgørende en betydning for den danske fremtid i EU, så skylder man også danskerne, at det er formuleret i forhold til det, det handler om, siger forsvarsordfører i Enhedslisten Peder Hvelplund.

Han mener ikke, at spørgsmålet overhovedet lægger op til det, der rent faktisk skal tages stilling til: Nemlig om vi vil droppe forsvarsforbeholdet.

- Med det spørgsmål (som der lægges op til i høringen, red.) snyder man vælgerne, for det lyder, som om vi ikke allerede deltager i europæiske samarbejder. Men det gør vi altså, siger Hvelplund.

- Spørgsmålet er altså upræcist og i værste fald misvisende.

Men hvad vil Enhedslisten så egentlig have, der skulle have stået på stemmesedlen?

"Ønsker du at afskaffe forsvarsforbeholdet?" mener Hvelplund passende, der kunne have stået.

- Vi skriver heller ikke politiske erklæringer på sedlerne, når der er valg. Der har vi en demokratisk debat op til, og så må vælgerne tage stilling.

Også i Dansk Folkeparti er man utilfreds med ordlyden.

- At man hverken nævner EU, forbehold, militær eller hær i spørgsmålet er helt forrykt. Jeg er fuldstændig overbevist om, at det er helt bevidst, for det var det samme, man gjorde ved afstemningen om retsforbeholdet, siger formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt.

S: Spørgsmålet er soleklart

Men den kritik, som Enhedslisten løfter, kan man ikke genkende i Socialdemokratiet. Det fortæller Jens Joel, der er EU-ordfører for partiet.

Han kalder spørgsmålet soleklart og siger, at han mener, det giver en forklaring på, hvad der egentlig stemmes om.

- Jeg kan faktisk ikke rigtig forstå, at Enhedslisten hellere vil formulere det på en anden måde. Jeg synes, det står soleklart, som det er, siger han.

- Det handler vel om at være klarest muligt i sin formulering. Den skal være mest muligt selvforklarende.

Det er ikke første gang, der er uenighed om, hvordan formuleringen på en stemmeseddel skal være.

Tilbage i 2015, da vi skulle stemme om det danske retsforbehold, var formuleringen også genstand for diskussion.

Dengang stod der "Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning" på den stemmeseddel, som mødte vælgerne 3. december i stemmeboksen.