Her kan du se UNHCR's kritik af Danmark

UNHCR mener, at Danmark er i gang med at løbe fra sit ansvar i forhold til syriske flygtninge.

Syriske kurdere i en flygtningelejr i den sydøstlige tyrkiske by, Suruc. Tre millioner flygtninge opholder sig i nærområderne, ifølge UNHCR. (Foto: Murad Sezer © Scanpix)

Danmark bør i højere grad vise solidaritet med lande som Sverige og Tyskland i stedet for at spekulere i, hvordan man kan skræmme flygtninge væk fra grænsen.Det mener FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, som mener, at Danmark løber fra sit ansvar.Herunder kan du se de vigtigste pointer fra Pia Prydtz Phiri, regional chef for UNHCR i Nordeuropa.Hun har ikke set noget konkret lovforslag, men forholder sig til den igangværende debat om eventuelle stramninger, der kan betyde, at flygtninge ikke kan blive sammenført med deres familier det første år.Sverige og Tyskland har taget langt de fleste syriske flygtninge indtil videre, og det er uholdbart.Pia Prydtz Phiri, regional chef for UNHCR i Nordeuropa.Hvad siger UNHCR til, at Danmark lægger op til, at flygtninge ikke har ret til familiesammenføring det første år?- Vi siger, det er ulykkeligt. Fordi UNHCR opfordrer faktisk alle lande til proaktivt at starte familiesammenføringen så hurtigt som muligt, når flygtninge ankommer.- Det gør vi blandt andet for at forhindrer, at familier begiver sig ud på farlige flugtveje over havet, som vi har set i Middelhavet i løbet af de sidste år eller over landjorden, hvor mange har mistet deres liv.

Du siger, det er ulykkeligt, men er det også i strid med konventionerne, når vi taler om personer, der har status som flygtninge?- Skulle man begynde at gå ud af en vej, hvor man ikke med det samme går i gang med familiesammenføring, så er man på kanten af, hvad der er rigtigt i den internationale ret.Er UNHCR skuffet over den danske debat om, hvordan man kan nedbringe antallet af flygtninge?- UNHCR mener, at man nu i Europa virkelig har en chance for at implementere et overordnet og samordnet europæisk samarbejde omkring flygtninge, der kommer til Europa. [I forhold til] hvordan man mere ligeligt kan fordele de flygtninge, der kommer til Europa. Det er jo ikke tilfældet. Sverige og Tyskland har taget langt de fleste syriske flygtninge indtil videre, og det er uholdbart.- Vi ser hellere, at man i Europa ser på, hvordan man rent faktisk kan skabe solidaritet indbyrdes blandt landene i Europa i stedet for at føre en politik, hvor man forsøger at skræmme flygtninge væk fra sine grænser.Siger du dermed, at Danmark er i gang med at løbe fra sit ansvar?- Dét, synes jeg godt, man kan sige.Hvad er det, der er brug for nu?- Det, vi har brug for nu, er, at alle lande viser solidaritet med syriske flygtninge, og at de lande, som i øjeblikket tager imod langt de fleste syriske flygtninge. Tre millioner syrere er flygtninge i nærområderne, og det kan vi ikke være bekendt.- Det her handler ikke om at forhindre folk i at komme ind, men at man derimod i Europa holder dørene åbne og forsøger at finde en løsning, hvor man sammen kan vise solidaritet med de syriske flygtninge, der kommer. Og det er en solidaritet, som alle lande bør vise.

Facebook
Twitter