Intentionerne var gode og opbakningen stor, da et bredt politisk flertal i 2019 indgik en aftale om bedre beskyttelse af drikkevand.

Landmænd og vandselskaber skulle indgå frivillige aftaler om, at landmændene skulle stoppe med at sprøjte med pesticider tæt ved de boringer, hvor drikkevandet bliver hentet op.

Venstres Jakob Ellemann-Jensen stod som miljø- og fødevareminister bag aftalen. Han sagde, at det nok var det, han havde lavet i dansk politik, han var mest stolt af.

Men virkeligheden har vist sig at være en helt anden.

Tal fra oktober viser, at det kun er lykkes vandselskaber og landmænd at lave 315 aftaler om sprøjtestop ved de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Det svarer til 10 procent af de områder, der skulle beskyttes mod pesticider. I de resterende 90 procent blive der for fortsat brugt pesticider, der risikerer at sive ned i grundvandet.

Minister dumper frivillige aftaler

Derfor har miljøminister Magnus Heunicke også mistet troen på, at problemet kan løses ad frivillighedens vej. Men det lovkrav om sprøjteforbud, som regeringen nu planlægger, vil dog først afskaffe de frivillige aftaler fra 1. januar 2025.

- Det her er slet ikke godt nok. Det viser bare, at det lyder fint med frivillighed på papiret, men i virkelighedens verden, rykker det bare ikke. 10 procent - det er så langt fra målet, at det er stærkt, stærkt utilfredsstillende, og derfor bliver vi nødt til at lovgive her.

Når det rykker så langsomt, hvorfor er du så ikke kommet tidligere med et lovkrav?

- Det er gået i stå nu med de frivillige aftaler, og det er gået for langsomt hele vejen igennem. Vi kan ikke håbe på, at det frivillige kan løse det her problem. Der skal være et lovkrav.

Men det er dig, der har været miljøminister i næsten et år nu. Er det så dig, der har været for naiv?

- Nej, det synes jeg ikke. Det er et nyt regime, vi indfører, og det er så også på tide, at vi gør det.

Men kunne du ikke have sat gang i det fra start?

- Jo, men vi skulle have evalueringen. Og den viste jo meget klart, at det gik for langsomt med de frivillige aftaler. Havde vi fortsat med frivillige aftaler, var der måske gået årtier, hvis det overhovedet var lykkedes. Derfor er vi nødt til at skride til lovgivning, siger Magnus Heunicke.

I grafikken herunder kan du se, hvordan pesticider kan ende i drikkevandet. Artiklen fortsætter efter grafikken.

Naiv tro på frivillige aftaler

I første omgang fik kommuner, vandselskaber og landmænd indtil udgangen af 2022 til at indgå frivillige aftaler om sprøjtestop. Magnus Heunicke valgte i foråret at forlænge perioden med de frivillige aftaler frem til 1. januar 2025.

Men hvorfor kommer lovkravet først nu?

- Da man lavede aftalen om frivillige ordninger for nogle år siden, var der store forhåbninger til, at det var det rigtige. Der må vi bare sige, at nu er årene gået, og vi kan se, at det slet ikke har rykket nok, siger Magnus Heunicke.

Set i bagklogskabens lys, skulle man så have indført et lovkrav tidligere?

- Ja, det synes jeg, er helt tydeligt. De ting, der blev sagt dengang, er jo slet ikke blevet til virkelighed. Det var for naiv en tilgang og tro på, at det her bare kunne løses med frivillighed og frivillige aftaler alene. Vi kan se, at det er ikke lykkedes. Og derfor kommer det her lovkrav.

Hvis ansvar er det, at lovkravet ikke er kommet før?

- Jeg vil ikke pege fingre ad dem, der var før mig, som har sat ting i gang. Nu kan vi konstatere, at det ikke har virket. Derfor synes jeg, det er min opgave nu, når vi har klar data på, at det ikke har virket, at vi får lovgivning på plads, siger Magnus Heunicke.

Vandselskaber og kommuner ser også et lovkrav, der forbyder brug af pesticider ved boringer som den eneste vej frem.

Omvendt holder landmændene fast i, at det kan løses med frivillige aftaler.