Stemningen var hektisk på Christiansborg den 12. marts ud på aftenen.

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg var samlet til et lukket samråd for at hastebehandle det lovforslag, der ville give sundhedsminister Magnus Heunicke (S) helt nye og vidtgående beføjelser. Alt sammen for at begrænse smitten med corona, som dagen før havde fået statsminister Mette Frederiksen (S) til at lukke børnehaver og skoler og sende offentligt ansatte hjem.

Nu havde Folketingets partier få timer til at stille spørgsmål til sundhedsministeren, for de skulle nå at vedtage hasteloven før midnat, så den kunne træde hurtigt i kraft.

Klokken var 20.01, da debatten på det lukkede samråd begyndte at handle om ekspropriation: Altså hvad staten med hasteloven i hånden kunne kræve, at private virksomheder kunne tvinges til at aflevere i krisen.

Politikerne bad om eksempler på, hvad det kunne være. Og så svarede Magnus Heunicke:

- Det kunne også være værnemidler, men det tyder ikke på, at vi i Danmark – det har man i andre lande – har meget stor mangel på dem.

Forløbet fremgår af et referat fra det lukkede samråd, som DR Nyheder er i besiddelse af. Og det udløser nu kritik fra flere sider.

For hvordan kunne sundhedsministeren den 12. marts sige til Folketinget, at det ikke tydede på, at Danmark var i stor mangel på værnemidler?

- Det var i hvert fald på det tidspunkt helt tydeligt for os, at der ikke var de værnemidler, der var brug for, siger Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd.

- Allerede meget tidligt var der ledere, der simpelthen lavede meget klare restriktioner om, hvem der måtte bruge værnemidler i hvilke situationer – og man skulle bede lederen om at få udleveret masker eller visirer, fordi vi simpelthen ikke havde nok, tilføjer hun.

Kritikken kommer i kølvandet på, at DR Nyheder de seneste dage har kunnet afdække, hvordan mangel på værnemidler fik myndighederne til at ændre retningslinjer for beskyttelsesmasker til sundhedspersonalet og prioritere værnemidler til regionernes sygehuse over kommunernes hjemmepleje.

DR Nyheder har talt med en række kilder, gennemgået retningslinjer og notater samt indhentet en række informationer gennem aktindsigt. Det viser et forløb, hvor der har været stor tvivl om, hvorvidt Danmark manglede værnemidler - og hvem der skulle have hvilken beskyttelse.

Artiklen fortsætter under tidslinjen, der giver overblik over værnemiddel-situationen under corona-krisen:

Myndigheder var klar over knaphed længe før 12. marts

Allerede før Danmark overhovedet har fået sin patient 0, er flere centrale myndigheder opmærksomme på, at Danmark kan få problemer med at skaffe nok værnemidler.

Den 24. februar skriver Region Hovedstaden til Sundhedsstyrelsen, at "de nuværende lagre samt den globale forsyningssituation vil medføre, at det ikke er muligt at sikre tilstrækkeligt forsyning og lager af de angivne værnemidler til at imødegå den skitserede pandemiske situation". Det viser en aktindsigt, DR Nyheder har fået.

Blot en uge før det lukkede samråd anbefaler de centrale sundhedsmyndigheder både kommuner og regioner at opkøbe værnemidler til lager. Det skete på et møde i Magnus Heunickes eget ministerium den 5. marts, hvor værnemidlerne var på dagsordenen:

- Der er i øjeblikket stor international efterspørgsel efter disse, og inden for visse produktkategorier er der allerede knaphed. Den situation kan hurtigt blive forværret, og derfor er det vigtigt at sikre sig en god lagerbeholdning, skrev Kommunernes Landsforening til landets 98 kommuner efterfølgende i et brev, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

To dage før det lukkede samråd henvendte Lægemiddelstyrelsen sig til danske leverandører af værnemidlerne og bad dem om at sætte regionerne i første række. Det betød, at kommunerne fra den ene dag til den anden mistede deres faste leverancer af værnemidler på blandt andet plejehjemmene.

Det var nødvendigt for at sikre værnemidler til sygeplejersker og læger på sygehusenes Covid-19-afdelinger, lyder forklaringen i dag fra Lægemiddelstyrelsen, som hører under Magnus Heunickes ministerium og under corona-krisen har haft ansvar for at skabe overblik over værnemiddel-situationen.

Seks dage efter samrådet meldte flere kommuner landet over om mangel på værnemidler. Det fremgår af en mail fra KL's direktør til kommunaldirektørerne, som DR Nyheder også har fået aktindsigt i. Her var konklusionen klar:

- Vi er helt klar over, at situationen mange steder er kritisk lige nu.

Og den 22. marts er meldingen fra Lægemiddelstyrelsen, at der "har i noget tid været lokal mangel på værnemidler som fx åndedrætsværn, visirer og håndsprit i sundhedsvæsenet". Derfor anmodede styrelsen meget usædvanligt de ansatte om at spare så meget som muligt på beskyttelsen.

'Det er uacceptabelt'

På det lukkede samråd 12. marts blev der samtidig nedsat en særlig følgegruppe bestående af alle partiernes sundhedsordførere. De fik til opgave løbende at overvåge og kontrollere myndighedernes og regeringens håndtering af corona-krisen.

Men når det kommer til værnemiddel-situationen har informationerne været svingende og ikke givet et dækkende billede, lyder kritikken fra både røde og blå sundhedsordførere.

- Det er uacceptabelt. Da man sagde, at man ikke havde problemer med værnemidler, havde vi en hel hjemmepleje, der havde fået besked om, at de ikke skulle bruge værnemidler, siger sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Liselott Blixt.

Der har ikke været overensstemmelse mellem informationer om værnemiddel-situationen til følgegruppen og meldinger fra læger, sygeplejersker og sosu'er, som SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, har været i kontakt med:

- Det har været fortvivlende at høre fra personalet, at de faktisk ikke havde de værnemidler, de havde brug for – samtidig med at svarene lød, at ”vi har de værnemidler, vi skal bruge”.

- Jeg synes, der gik lang tid, før vi fik svaret: ”Nej, vi er i knæ i forhold til værnemidler”, siger hun.

Informationerne om værnemiddel-situationen har været "svingende" og ikke givet et dækkende billede, lyder kritikken også fra Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund:

- Vi har hele tiden fået at vide, at der var tilstrækkelig kapacitet - på trods af at regionerne meddelte, at de var i problemer. Det er et problem, vi skal håndtere politisk, og derfor er det nødvendigt, at vi får de oplysninger fra myndighederne, siger han.

Ingen af ordførerne mener, at de har grund til at tro, at Folketinget blev vildledt af ministeren på det lukkede samråd. Men det er med til at tegne et billede af, at myndighederne på ingen måde var rustet til krisen, mener de.

- Det har været kaotisk og præget af, at myndigheder og regeringen ikke har været forberedt på den situation, som opstod, siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

- Sundhedsstyrelsen kom måske for længe til at forsvare vores beredskab – til skade for de svar, ministeren kunne give os. Det er jo ret beset menneskeligt at stå på mål for, at man har forsøgt at forberede sig, men virkeligheden viste desværre bare, at det langt fra holdt stik, tilføjer Kirsten Normann Andersen.

Magnus Heunicke har afvist at stille op til interview. Han vil ikke kommentere oplysninger fra et lukket samråd, oplyser Sundhedsministeriet.