Det skal være slut med karakterræset i gymnasiet, hvis det står til Reformkommissionen, der i dag kom med en række anbefalinger til forbedringer af uddannelsessystemet.

Et karaktergennemsnit på 9 skal ifølge kommisionen give adgang til alle de videregående uddannelser, der i dag kræver et snit over 9 - også på uddannelser, der for eksempel kræver et karaktergennemsnit på 11,1 for at komme ind.

Hos Tobias Søberg Petersen, der går i 3.g på Baltorp Business Gymnasium i Ballerup, falder forslaget i god jord.

- Jeg kunne rigtig godt tænke mig at søge ind på jura på Københavns Universitet, og jeg skal lige lidt op i karakter. Hvis det bliver sat på 9, så giver det mig en tryghed, for så mangler jeg kun 0,2, siger han.

For Tobias Søberg Petersen er karaktererne det allervigtigste ved at gå i gymnasiet.

- Når du får en opgave, så vil lærerne først give dig karakteren til en personlig samtale, for så kan du bedre forstå, hvad de synes om det, du har lavet. I stedet for at du bare ser karakteren og glemmer alt om det igen, siger han og fortsætter:

- Den har jeg lavet mange gange. Lige lynhurtigt ind og tjekke: ”Hvad har jeg fået?" Og så er det videre. Så det handler altid om karakteren.

Han er glad for forslaget, så flere kan få muligheden for at studere det, de drømmer om.

- Det giver mange flere mennesker muligheden for at komme ind på deres drømmestudie. For det kan jo godt være, at du har en svær periode i dit liv, og så har det kæmpe indflydelse på dine karakterer. Også selvom du har fokusset, drivet, håbet og hjernen til at få de høje karakterer, siger han.

Et opgør med præstationskulturen

Og netop de svære perioder kan komme som følge af den præstationskultur, der hersker i gymnasiet, siger Noemi Katznelson, der er professor og leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet i København.

- Vi har to udfordringer med præstationskulturen i dag. Det ene er, at den skaber for meget mistrivsel. Den anden er, at de unge ikke får det ud af det, de skal.

Hun mener, at det resulterer i, at vi i dag udklækker mange unge, som er fremragende strateger, og som er gode til at finde ud af, hvordan man får de høje karakterer.

- Man kunne håbe, at det, der kom ud af det, var, at der kom en læring ud af at gå i gymnasiet, som er mindre strategisk. Så jeg synes, det er et rigtig spændende forslag, siger hun.

I 2021 var der 64 uddannelser, hvor det krævede et karaktergennemsnit på 9 eller over for at komme ind.

Det giver ekstra sikkerhed

Tobias Søberg Petersens klassekammerat Jonathan Villemoes Andersen er anderledes stillet. For ham er situationen en anden, da hans karaktergennemsnit er på 12. Men han kommer ikke til at fortryde, at han har givet den en skalle, hvis reglerne bliver lavet om.

- Man kan godt blive lidt ærgerlig. For jeg har selvfølgelig været flittig og gjort mit bedste. Men på samme tid skal man ikke græde over spildt mælk. For det har også været for mig selv, jeg gjorde det. Så det er fint nok, siger han.

Som reglerne er i dag, ville Jonathan stryge lige ind på en universitetsuddannelse, men hvis kommissionens anbefalinger bliver fulgt, skal han bestå en optagelsesprøve for at blive optaget på sit drømmestudie.

Kommissionen foreslår nemlig, at hvis der er flere ansøgere, end der er pladser, så skal en optagelsesprøve afgøre, hvem der kommer ind på uddannelsen.

- Nu ligger mit snit på 12, som er forholdsvist højt, så det ville egentlig ikke betyde noget for mig. Men det ville da give mig lidt ekstra sikkerhed. For så ved jeg, at jeg ikke behøver presse mig selv meget, fordi jeg stadig godt kan komme ind så, siger Jonathan Villemoes Andersen.

- Men det ville selvfølgelig være lidt nederen at skulle til en optagelsesprøve, når jeg ellers bare ville komme ind, siger han.

Uretfærdigt for 12-tals-elever?

Adspurgt om det er uretfærdigt for de elever, der får 12 i alle fag, at de skal konkurrere med dem, der får 9 i snit om uddannelsespladser, svarer professor og centerleder Noemi Katznelson:

- Det man kan sige, det er. Det er der helt sikkert nogle elever, der vil blive meget fortørnede over. Det er en kæmpe omdirigering og et ret voldsomt indgreb i den tænkning, som er hos alle elever og lærere. Det er ikke sådan, at alle kommer ind, men der vil blive en andensortering.

Men hun mener samtidig, at det vil have en positiv virkning på det præstationspres, eleverne føler, når de i samarbejde med lærerne skal finde andre måder at blive motiveret på.

- Man undgår ikke, at det bliver demotiverende for eleverne. Men der skal man gå ind og motivere dem på nogle andre måder, siger Naomi Katznelson og tilføjer, at man også kan blive motiveret af at kunne noget, man for eksempel ikke kunne i går eller få vækket sin nysgerrighed.

Politikere villige til at se på, hvordan optag foregår

På Christiansborg er partierne generelt åbne over for at kigge på, hvordan vi optager på de videregående uddannelser. Men det er ikke alle, der ser lige positivt på lige netop kommissionens forslag.

I SF synes man, at det er godt, hvis ”vi kan få skabt et system med mere ro på,” siger uddannelsesordfører Astrid Carøe.

- Adgangskvotienten og karakterræset er netop noget af det, der har skabt et kæmpe pres. Det giver ikke mening for mig, at eksempelvis et 4-tal i musik skal spænde ben for fremtidens dygtige læger, siger Carøe.

I Venstre synes de, forslaget om at sætte en grænsekvotient for, hvad man skal have i snit for at kunne optages på en universitetsuddannelse, er spændende, men hvorfor snittet skal ligge på lige præcis 9,0 vil de gerne vide lidt mere om og drøfte politisk, før de kan sige, at det er sådan, de mener, det skal gøres.

- Det handler om, at vi skal prøve at imødegå det voldsomme karakterpres, som mange unge oplever i gymnasiet, siger Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Ulla Tørnæs, der også er tidligere minister på området.

Også Konservative finder forslaget spændende. Men de synes ikke, at snittet maksimalt skal være 9 på alle universitetsuddannelser fremover, siger uddannelsesordfører Gitte Willumsen.

I Liberal Alliance er man åben for at kigge på en ændring af optagelsen på de videregående uddannelser, så længe man fortsat "får skilt fårene fra bukkene", siger den politiske leder, Alex Vanopslagh.

- Man kan jo godt være et kvikt hoved og bestå en optagelsesprøve men ikke have været så flittig i gymnasiet – det husker jeg i hvert fald selv, siger han med et smil.

Uddannelses- og forskningsminister (S) Jesper Petersen er åben over for at ændre på optagelseskravene på de videregående uddannelser.

- Jeg synes, det er helt rigtigt, at vi får en diskussion af optagesystemet, og om at der er kommet et usundt karakterpres. Om det præcis er på den her måde, det skal løses - det kan jeg ikke sige noget om i dag, siger han.