Højesteret: Tre års ventetid på familiesammenføring strider ikke mod menneskerettigheder

Højesteret har afgjort, om det strider mod menneskerettighederne at vente tre år på familiesammenføring.

Tre år skal personer med midlertidig beskyttelse vente, før de kan søge om at få deres familie til landet. Den regel blev indført af udlændingeminister Inger Støjbergs (V). (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Det var ikke i strid med Menneskerettighedskonventionen, at en mand fra Syrien, der havde fået såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark, skulle vente tre år på at få familiesammenføring med sin ægtefælle.

Sådan lyder det i en domafsigelse fra Højesteret.

I 2016 blev det indført af udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V), at der skal gå tre år, før folk med midlertidig beskyttelse kan søge om at få deres familie til landet.

Siden har advokat Christian Dahlager på vegne af en 57-årig syrisk mand lagt sag an mod Udlændingenævnet - med støtte fra Institut for Menneskerettigheder, som er gået ind i sagen.

Institut for Menneskerettigheders direktør, Jonas Christoffersen, har i et høringssvar udtalt:

- Der er praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der siger, at flygtninges ret til familiesammenføring skal gennemføres hurtigt:

- Derfor mener vi, at det er i strid med deres menneskerettigheder, at man holder dem adskilt i op til tre år eller længere, lød det.

Først ét år - så tre år

I maj afgjorde Østre Landsret, at treårsreglen ikke er i strid med menneskerettighederne, og det samme er Højesteret altså nu kommet frem til. Ifølge Ritzau vil den syriske læge nu have Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg til at tage stilling til reglen.

Inger Støjberg udtalte i sin tid, at lovforslaget med de strammere regler for ophold Danmark indebar en "proces-risiko", men at hun mente, at forslaget holdt sig inden for konventionerne.

Da den tidligere SR-regering i februar 2015 gennemførte en udlændingestramning, som fik den betydning, at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus måtte vente op til ét år på at få familiesammenføring, sagde daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) ellers, at det var så langt, man kunne gå i forhold til konventionerne.

Dengang var der heftig kritik af lovforslaget, fordi det lå lige på kanten af konventionerne, men en såkaldt tillægsbetænkning betød, at konventionerne i sidste ende blev overholdt.

I betænkningen blev der lagt vægt på hensynet til familiens enhed og hensynet til de personer, som har et ganske særligt behov for beskyttelse i form af hurtig familiesammenføring.

Men under et år senere - og kun få måneder efter magtskiftet ved folketingetsvalget i juni 2015 - fremlagde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) lovforslaget, der ville forlænge perioden med yderligere to år. Og det er nu det, Højesteret har sagt god for.

  • Familiesammenføring

  • En særlig gruppe af asylansøgere på såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus er i de tre første år, de opholder sig i Danmark, forhindret i at få familiesammenføring.

  • Det er næsten udelukkende syrere, der får midlertidig beskyttelsesstatus, og de venter tre år, før de kan få deres familie hertil.

  • Når man er under midlertidig beskyttelsesstatus betyder det, at man ikke er personligt forfulgt, men alligevel har behov for beskyttelse, for eksempel på grund af borgerkrig i et land som i Syrien.

  • Ifølge Jyllands-Posten fik 2.475 personer i 2016 midlertidig beskyttelsesstatus. Det svarer til 34 procent af alle, der fik asyl. 41 procent af syrerne fik denne status.

Facebook
Twitter