Danskernes Parti fik omkring 6700 stemmer samlet set ved kommunal- og regionrådsvalget i tirsdags. Partiet stillede op i Hjørring, Aarhus, Fredericia, Sønderborg og Københavns kommune samt alle regioner på nær Region Sjælland.
Antallet af stemmer rakte hverken en plads i de danske byrådssale eller regioner, men valgdeltagelsen har på ingen måde været spild af tid for Danskernes Parti, vurderer Rune Stubager, valgforsker ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
- Valget har givet Danskernes Parti mulighed for at markere deres mærkesager overfor samfundet, og valget har skabt grobund for en gejst, der har været med til, at Danskernes Parti har markeret sig som en gruppering på den yderste højrefløj. Partiet har vist, at de er fremme i skoene og står ved deres holdninger, hvilket kan skabe medlemsfremgang, siger Rune Stubager til P1 Dokumentar.
Flere vil være medlem af partiet
Formand for Danskernes Parti, 23-årige Daniel Carlsen, bekræfter, at valget har ført til medlemsfremgang for Danskernes Parti.
- Vi kommer styrket ud af valgkampen, siger den unge partileder, der har en fortid i det nazistiske parti DNSB.
Danskernes Parti blev stiftet i juni måned 2011 og har på kort tid formået at organisere et principprogram, flere lokalafdelinger og en valgkamp med syv opstillede kandidater.
Politiske modstandere på vagt
Og det er sådan en udvikling, der blandt andet får den yderste venstrefløj til at sige, at Danskernes Parti har vundet længe før, stemmeboksen blev sat op.
- Danskernes Partis valgkamp har været den mest succesfulde på den yderste højrefløj siden 2. verdenskrig. De har formået at få en masse opmærksomhed og vinde en form for legitimitet ved at stille op til debatter og i medierne på lige fod med andre politikere, siger 25-årige Simon Bünger.
Han er ansvarshavende redaktør hos den venstreorienterede researchgruppe Redox, der fra tid til anden udgiver kompromitterende oplysninger og rapporter på deres hjemmeside om højrenationalisters aktiviteter.
Egentlig en venstredrejning i samfundet
Kommunalvalget i tirsdags havde det største opbud af højrenationalister i mange år. Foruden Danskernes Parti kunne man også stemme på SIAD (Stop Islamisering Af Danmark), Frihedspartiet og Frit Danmark.
Og selvom højreradikale partier som NPD i Tyskland, Front National i Frankrig og det græske Gyldent Daggry vinder frem rundt om i Europa, så er der ikke tale om en egentlig politisk højredrejning i samfundet, forklarer Rune Stubager, Institut for Statskundskab i Aarhus.
- Det nye er, at der i en lang række europæiske lande er kommet nye højrefløjspartier, som slår sig op på modstand mod indvandring. Det vil sige, at vælgere med sådan en holdning pludselig har fået nogle partier at stemme på. De kan tage deres holdninger med ind i stemmeboksen, og så kan det få et gennemslag ved valgene.
Problematisk udvikling
Forsker i neoradikalisme Andres Beck Holm fra Aarhus Universitet er enig i, at der ikke sker en politisk højredrejning i samfundet, men han mener, at udviklingen omkring Danskernes Parti ved dette valg er problematisk.
- De opnår at blive talt om, og det er guld værd, når man er et lille, marginaliseret parti. Endnu mere alvorligt er det, at Danskernes Parti opnår demokratisk legitimitet, når andre partiet accepterer at stille op til debat med dem. Så kommer de til at fremstå som et politisk alternativ blandt mange, og på den måde tilsløres det, hvor ekstreme deres holdninger egentlig er.
Hør mere i P1 Dokumentaren 'Højrenationalister på valg' på dr.dk/P1.