'Hører jeg hjemme i politik?' Her er højdepunkterne fra højspændt afslutningsdebat

Der var skarp debat, da politikerne tørnede sammen i Folketingets afslutningsdebat.

Statsminister Mette Frederiksen (S) taler under Foketingets afslutningsdebat. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

Den første politiker tog ordet i Folketingssalen et par minutter over ni onsdag morgen. Da den sidste politiker havde fået sprittet talerstolen af, var klokken over midnat.

Årets over 15 timers lange debat var traditionen tro en marathonlignende seance at overvære. Og linjerne var fra start trukket skarpt op mellem blokkene, hvor flere debatter udløste heftig ordveksling.

Men der var også debatter, der samlede politikerne. Og særligt talen fra én partileder udløste ros hele vejen rundt.

Den vender vi tilbage til.

Vi starter hos blå blok, der gerne ville dvæle ved året, der gik. Blandt andet blev regeringens beslutning om at aflive alle mink af frygt for coronamutationer taget op flere gange i løbet af debatten. Den konservative formand Søren Pape Poulsen kaldte sagen ”en gåde” og understregede, hvor glad han er for, at sagen nu skal kulegraves af en granksningskommission.

Også formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen brugte en del af sin taletid på mink-aflivningen. En beslutning, der blev truffet, uden regeringen havde lovhjemlen på plads.

- Coronakrisen blev desværre på mange måder et lavpunkt for vores folkestyre, sagde han.

Det var ikke en kommentar, som statsminister Mette Frederiksen ville sidde overhørig.

- Jeg må sige, at jeg er helt uforstående overfor, at man kan kalde en så unik god krisehåndtering af et helt land et demokratisk lavpunkt, svarede hun.

- Vi er lykkedes med at skabe en balanceret og demokratisk krisehåndtering, så det er ikke et lavpunkt, fortsatte hun.

Et betændt udrejsecenter

Udover mink, masser af håndsprit og afspritning af talerstolen havde coronaen ikke en særlig stor plads til dagens debat.

I stedet var det en gammel kending i dansk politik, der var blevet trukket frem til lejligheden fra flere partier, nemlig udlændingedebatten.

Flere politikere, herunder formand for Nye Borgerlige Pernille Vermund og Inger Støjberg (UFG) kritiserede regeringens kurs overfor de kvinder og børn med dansk tilknytning, der sidder i syriske lejre.

Regeringen har tidligere sagt, at kvinderne ikke skal til Danmark, men meldte i midten af maj ud, at tre af kvinderne alligevel skulle hentes hjem med deres børn.

Også regeringens planer om, hvor et nyt udrejsecenter for afviste kriminelle udlændinge skal placeres, blev der boret i. Faktisk var det svært at finde en partileder i blå blok, der ikke brugte en del af sin taletid på det nu droppede udrejsecenter på Langeland.

- Regerigen havde gjort sit hjemmearbejde og kommet med et forslag, som Venstre blokerer for, sagde politisk ordfører Jesper Petersen (S) på talerstolen til kritikken.

- Regeringen havde gjort sit hjemmearbejde? Det bliver mere og mere morsomt at lytte til Jesper Petersen, svarede Kristian Thulesen Dahl (DF).

Regeringen meldte tilbage i maj ud, at den ville placere et nyt udrejsecenter på Langeland, et par kilometer fra Bagenkop. Her skulle afviste asylansøgere og personer på tålt ophold bo, i stedet for deres nuværende hjem på Kærshovedgård i Midtjylland.

Men planerne blev droppet, efter det stod klart, at et flertal af partierne var imod den nye placering. Selvom regeringen godt kunne tage beslutningen udenom Folketinget, ønskede regeringen ikke at gå imod et flertal, lød forklaringen.

Regeringen er ikke kommet med noget nyt bud på, hvor udrejsecenteret skal placeres, men udlændingeminister Mattias Tesfaye har sagt, at hans dør altid er åben, hvis nogen partier har et forslag.

Jakob Ellemann-Jensen, Ulla Tørnes, Sophie Løhde, Bertel Haarder, Hans Andersen, Jacob Jensen, Marlene Ambo-Rasmussen, Marie Bjerre og Ellen Trane Nordby (V) under folketingets afslutningsdebat i folketingssalen, onsdag den 2. juni 2021.. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

Statsministeren vil kigge fremad

Mens blå blok helst ville se tilbage, ville regeringen helst se fremad.

Statsminister Mette Frederiksen løftede sløret for, at regeringen efter sommerferien vil sætte et større reformarbejde i gang.

Konkret nævnte hun tre områder, hun ønsker at reformere. Det gælder uddannelse, hvor statsministeren pegede på, at hver femte unge 25-årige ikke har en uddannelse.

Og så ønsker statsministeren også, at der skal kigge på arbejdsmarkedet og at få flere med ikke-vestlig baggrund i job.

- Når man har fået ophold i Danmark, så skal man selvfølgelig forsørge sig selv. Og hvis det i en periode alligevel ikke kan lade sig gøre, vil regeringen foreslå, at man - til gengæld for sin ydelse - som det helt klare udgangspunkt får pligt til at bidrage med, hvad der svarer til en almindelig arbejdsuge på 37 timer, sagde hun.

Muligt samarbejde mellem R og blå blok

Men Mette Frederiksen var ikke den eneste, der ville diskutere reformarbejde. Forud for afslutningsdebatten havde formand for De Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen luftet en række ideer, om reformer, der skal skaffe mere arbejdskraft.

Blandt andet ønsker hun en højere pensionsalder, en afskaffelse af efterlønnen og mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Og reform-iveren fra De Radikales leder førte til noget af en flirt i Folketingssalen. Jakob Ellemann-Jensen (V) sagde, at han gerne så, at De Radikale og de blå partier satte sig ned for at finde hinanden og drøfte reformtankerne.

Den tanke lod også til at besnære Søren Pape Poulsen (K).

- Er vi klar til at gå hele vejen sammen, hvis vi kan blive enige?, spurgte han.

Og det bekræftede den radikale leder.

- Ja, det er et radikalt grundmantra, at vi samarbejder med dem, der vil, om at løse de udfordringer, virkeligheden byder os. Vi går ligeså langt, det skal være om det, vi kan blive enige om, svarede hun.

Talen, alle talte om

Og så kommer vi til den tale, der blev nævnt indledningsvis. For der var særligt en tale under den knap 16 timers lange debat, der fik politikerne til at spidse ører.

- Hører jeg hjemme i politik? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv flere gange, Og jeg var faktisk nået til den konklusion, at det gør jeg ikke, indledte formand for De Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen sin tale.

Hun blev dog i partiet, da hun overtog posten som formand for De Radikale Venstre. Posten fik hun, da daværende formand Morten Østergaard trak sig i efteråret, efter at have erkendt at have sexsuelt krænket flere kvinder i partiet.

Sofie Carsten Nielsen fortalte i sin tale, hvordan den første tid som formand for De Radikale Venstre har været særdeles hård. Og hun pegede på, at noget er galt, når der bare på et år er 10 folketingsmedlemmer, der har meldt sig syge med stress.

- Vi har et problem på Christiansborg, sagde hun.

Talen gjorde indtryk på Sofie Carsten Nielsen politikerkolleger, og blandt andet Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen gjorde det klart, at han var enig.

- Jeg er meget enig i mange af de ting, som Sofie Carsten Nielsen nævner her, og jeg kan sagtens genkende følelsen af at tænke, "er det nu det rigtige det her?

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk