Hvad mener Messerschmidt egentlig, når han kobler 'Mette Frederiksens mink-fadæse' med stigende benzinpriser?

Et Facebook-angreb fra DF-formanden kaldes skamløst og skruppelløst.

Torsdag koblede Morten Messerschmidt aflivningen af de dansk mink med de stigende benzinpriser. Det handler om at sænke afgiften, forklarer han nu. (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2021)

Det er blevet væsentligt dyrere at være dansker, og et af de steder, det for alvor kan mærkes, er, når tanken på bilen skal fyldes.

Flere steder har benzinen passeret de 19 kroner literen.

De voldsomme priser hænger sammen med et i forvejen presset oliemarked, der nu også har fået krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland oven i hatten.

Og så hænger de stigende priser tilsyneladende også sammen med statsminister Mette Frederiksens (S) håndtering af minkaflivningerne tilbage i 2020 og den efterfølgende erstatning til minkavlerne på 18 milliarder kroner.

Ifølge partiformanden bør der gives afgiftslettelser på benzin og diesel. Den løsning dumper eksperter dog.

Det mener i hvert fald Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, der i torsdags gik på Facebook med følgende opdatering:

"Tænk, hvad brændstofpriserne kunne være, hvis vi ikke skulle betale for Mette Frederiksens mink-fadæse".

Hvordan minkforløbet helt præcis spiller ind på benzinpriserne, forklarer Dansk Folkeparti-formanden sådan her, da DR Nyheder beder ham uddybe:

- Hver gang du køber en liter benzin, så betaler du seks kroner til staten. Derfor foreslår vi, at man gør som i Tyskland og sænker afgiften på benzinen, så den kan blive lidt billigere.

- Hvis man havde de 18 milliarder, så ville der jo ingen problemer være i, at vi sænkede afgiften på benzin og diesel, siger Morten Messerschmidt.

Økonom: Mink-milliarder kan sænke afgiften, men vi har allerede råd

Las Olsen er cheføkonom i Danske Bank. Ifølge ham har Morten Messerschmidt egentlig ret i, at 18 milliarder ville kunne bruges til at sænke afgiften, hvis et politisk flertal ønsker det.

- Provenuet på benzinafgiften i 2021 var på 7,4 milliarder. Så lidt afhængigt af, hvad man tager med, ville man kunne afskaffe benzinafgiften i 2,5 år.

- Så ville prisen på en liter benzin falde med 5 kroner og 36 øre. Det er noget, man ville kunne mærke, siger Las Olsen.

Ifølge Las Olsen er det ikke økonomien - med eller uden de 18 milliarder - der er afgørende for, at man ikke sænker afgiften på benzin og diesel.

- Det går rigtig godt for de offentlige finanser. Så man kunne godt gøre det uden at risikere at overskride kravene til finanspolitikken og uden at risikere tilliden den danske statskasse.

Kan man lave en kobling mellem erstatningen til minkavlerne og det faktum, at man ikke sænker afgiften på benzin?

- Det er jo rigtigt, at hvis man bruger penge på en ting, så kan man ikke bruge dem på noget andet, men på den måde kan man jo sige, at man kunne have sagt det her om alting, siger Las Olsen.

S-ordfører kalder angreb for 'kynisk og skuppelløst'

DR Nyheder har efterspurgt en kommentar til angrebet fra Morten Messerschmidt fra Mette Frederiksen. Statsministeriet henviser i stedet til politisk ordfører Rasmus Stoklund (S).

Her får opdateringen fra Morten Messerschmidt hård kritik.

- Jeg ved, at Morten Messerschmidt er en begavet mand, og han er udmærket klar over, at det intet har at gøre med mink, at benzinpriserne stiger i Danmark. Alligevel prøver han helt kynisk at tegne et billede af, at der er en sammenhæng. Det er skamløst og skuffende.

Men I kan vel gøre som svenskerne og tyskerne og sænke afgiften på benzin, så det bliver billigere. Og Messerschmidt har vel ret i, at de 18 milliarder, der gives til minkavlerne, vel ikke kan bruges der, når de er brugt på noget andet?

Rasmus Stoklund (S) kalder angrebet fra Morten Messerschmidt for skruppelløst. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Ritzau Scanpix)

- Når den udfordring, vi står over for, er inflation, så er løsningen ikke at pumpe flere penge ud i samfundet, for så bliver inflationen endnu højere, og vi får en opadgående spiral prismæssigt. Og det ved Morten Messerschmidt godt, lyder kritikken fra Stoklund.

Han mener samtidig, at Dansk Folkeparti-formanden i sin uddybning af opslaget forsøger at dreje debatten i en anden retning.

- Jeg synes, han slipper lidt nemt om ved at ændre vinklen for sin kritik og sige, at det handler om at lette afgiften på benzin. Når man bare læser opslaget, er man jo ikke i tvivl om, at han laver en kobling mellem mink og energipriser. Og da han så har fundet ud af, at den er lidt for tyk, så prøver han at dreje den over på noget andet.

Messerschmidt afviser kritik

Morten Messerschmidt fastholder dog sin kritik.

- Det virker underligt, at vores nabolande godt kan finde ud af det her, når vi ikke kan.

Men onde tunger ville måske sige, at det er en lidt nem måde at koble et problem, der påvirker mange danskere, sammen med en lortesag for din politiske modstander?

- Det hænger sammen, fordi Mette Frederiksen helt skruppelløst, og med stor sandsynlighed også i strid med loven, er klar til at lave store indgreb, der har betydning for statsfinanserne, men samtidig er uvillig til at gøre det, den socialdemokratiske regering i Tyskland gør.

Men hænger det sammen? Jeg har talt med en ekspert, der siger, at vi har pengene til afgiftslettelser, hvis der var tilstrækkelig politisk vilje?

- Selvfølgelig hænger det sammen. Når det har kostet knap 20 milliarder kroner at fjerne minkerhvervet, og de penge mangler jo i kassen. Så kan det godt være, at der er penge, men de skal jo dække andre huller.

Morten Messerschmidt (DF) og Mette Frederiksen (S) under partilederdebatten efter folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet. Næste gang gælder det folketingsvalget, når Mette Frederiksen vælger at trykke på knappen. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Men er det erstatningen til minkavlerne, der betyder, at vi ikke lige nu sænker afgiften på benzin?

- Det er da påfaldende, at det, der lige nu påvirker de fleste danskere, det vil Mette Frederiksen ikke bruge penge på.

Men kan du direkte tilskrive erstatningen til minkavlerne, at man ikke sætter benzinafgiften ned?

- Man kan i hvert fald sige det på den måde, at Mette Frederiksen ikke er hævet over, at pengene kun kan bruges en gang. Om man så alligevel havde været ligeglad med at sænke brændstofpriserne, selvom man havde de 18 milliarder, det skal jeg lade være usagt, siger Morten Messerschmidt.

Økonomer: Afgiftslettelser vil forlænge krisen

Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, mener dog, at det en dårlig idé at give afgiftslettelser, som man har set det i Tyskland.

Bliver benzinen "kunstigt" billigere, vil efterspørgslen stige, og så vil prisen på benzin og diesel stige på verdensmarkedet - lige meget, hvad vi gør med afgifterne i Danmark.

- Så vil afgiftslettelser jo være benzin på bålet i en økonomi, der allerede er overophedet, siger Las Olsen.

Samme melding kommer fra Jan Bylov, oliestrateg i Jyske Bank.

- Man kan jo ikke fikse, at der er for lidt benzin tilgængelig i verden. Det er jo vrøvl. Sænker vi afgiften, så vender vi tilbage til normal adfærd, og efterspørgslen vil være kunstigt høj. Så vil prisen bare blive ved med at være høj eller stige yderligere, siger Jan Bylov.

Så det er som at tisse i bukserne for at holde varmen?

- Ja, det kan man godt sige. Spreder sådan en tysk model sig til resten af verden, så vil priserne bare stige tilsvarende det, som staterne fjerner i afgifter. Det er selvfølgelig fristende, men det løser altså ikke energikrisen. Det forlænger den.

Tyskland-korrespondent: Afgiftslettelser ingen succes

Analysen fra Las Olsen og Jan Bylov preller dog af på Messerschmidt.

- Mit svar vil være, at du skal ringe til en ekspert fra en tysk bank. For jeg har ikke hørt dem brokke sig, da Tyskland kom tyskerne i møde ved at lette afgiften, siger han.

I forgårs var benzinprisen for en liter blyfri 95 er 19, 19 kroner hos Q8 Service Himmerland Motorvej Øst. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Ritzau Scanpix)

Er du i tvivl om de her bankfolks kompetencer?

- Nej, jeg bekymrer mig bare langt mere om den dansker, der ikke kan få økonomien til at hænge sammen, end jeg gør om, hvad en eller anden topøkonom mener, når jeg kan se, at der er andre lande, som vi normalt sammenligner os med, der har gjort det.

Michael Reiter er DR Nyheders Tyskland-korrespondent. Han har fulgt godt med i debatten om de lavere benzinafgifter og kan fortælle, at afgiftsænkningen langt fra har fået den positive modtagelse, som Morten Messerschmidt mener.

- Tyske økonomer har over en bred kam kritiseret afgiftssænkningen på benzin og diesel. Det store dagblad Die Welt har fået foretaget beregninger, der viser, at olieselskaberne kun giver omkring en tredjedel af afgiftssænkningen videre til de tyske forbrugere.

- Den kendsgerning har fået endnu flere til at kritisere regeringens tiltag, og lige nu bliver det faktisk diskuteret, om man burde afskaffe afgiftssænkningen igen. Den anses pt. for at være slået fejl, siger han.