Hver gang Lyngby tvangsfjerner ét barn - bliver 97 børn taget fra mor og far på Lolland

Stor lokal forskel på antallet af tvangsfjernelser, viser tal fra Danmark Statistik. Borgmestre i hårdt ramte kommuner efterlyser hjælp.

Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen, er enig i Mette Frederiksens ønske om, at flere børn skal tvangsfjernes tidligere. (Foto: Mads Jensen)

Lolland Kommune kan føje endnu en trist Danmarksrekord til kommunens samling.

Lolland er den kommune, der tvangsfjerner flest børn.

For hver 10.000 børn og unge mellem 0 - 17 år blev 97 børn tvangsanbragt i 2018, hvor de seneste tal for tvangsanbringelser er fra.

Det viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har lavet for DR Nyheder. Tilsvarende blev 80 ud af 10.000 børn og unge i Guldborgsund Kommune tvangsanbragt samme år.

Lolland Kommune har landets højeste socio-økonomiske indeks. Med andre ord er kommunens borgere topscorere, når man ser på blandt andet dem med lavest indkomst, færrest i beskæftigelse, laveste uddannelsesniveau blandt meget andet.

Det er en del af forklaringen, siger borgmester Holger Schou Rasmussen fra Socialdemokratiet. En anden er ifølge ham, at kommunen er blevet magnet for vanskeligt stillede børnefamilier, der ikke har råd til at bo andre steder.

- Når vi kigger på vores til- og fraflytning, så har 30 procent af de familier, der flytter til Lolland Kommune, en børnesag fra en anden kommune. Nogle af dem uden en børnesag får lynhurtigt en, fordi de også viser sig at være i mistrivsel, siger han.

Dyrt at tvangsfjerne

Det kan koste kommunerne dyrt at tvangsanbringe et barn udenfor hjemmet. En plads i en plejefamilie kostede i 2016 i snit 504.000 kroner, mens en plads på en døgninstitution kosede 1.135.000 kroner. Dyrest er en anbringelse på en sikret døgninstitution, der i gennemsnit kostede 2.805.000 kroner, viser tal fra Socialpolitisk Redegørelse 2016.

Foruden den regning er der udgifterne til det forebyggende arbejde, som også løber op i Lolland Kommune.

Lige øst for kommunen ligger Guldborgsund Kommune, der har 80 anbringelser per 10.000 børn og unge. Ifølge borgmester John Brædder fra Guldborgssundlisten har hver fjerde af de tilflyttende børnefamilier allerede en børnesag, inden de flytter til kommunen.

Lolland kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen, er enig i Mette Frederiksens budskab i nytårstalen om, at flere børn skal tvangsfjernes. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Debatten om tvangsfjernelser blev aktuelt igen, da statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale sagde, at regeringen ønsker flere tvangsfjernelser og tvangsadoptioner.

Guldborgsund-borgmesteren er enig i statsministerens budskab og fortæller, at det betyder noget at sætte tidligt ind.

- Vi kan se, at jo længere vi tøver med at fjerne, jo større er risikoen for, at barnets tarv kommer under angreb, siger John Brædder.

Stor varians nord for København

I den anden ende af listen ligger Lyngby-Taarbæk Kommune, der i 2018 kun havde tvangsanbragt 1 ud af 10.000 børn og unge. I faktiske tal er der også kun én anbragt blandt de 11.954 børn og unge, der bor i kommunen.

På den anden side af byskiltet i Gentofte Kommune, der ligger højere end Lyngby-Taarbæk på det socioøkonomiske indeks, er tallet ti gange så højt. Her er der 10 anbragte børn og unge for hver 10.000 børn og unge i kommunen.

Seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har været med til at starte den såkaldte forløbsundersøgelse af anbragte børn og været projektleder for SFI's - Det Nationale Forskningscenter for Velfærds - Børneforløbsundersøgelse.

Hun kan ikke umiddelbart forklare forskellen mellem nabokommuner.

- Serviceloven giver mulighed for store forskelle. I nogle kommuner vil du anbringe med tvang - andre med frivillighed. Nogle kommuner bruger oftest forebyggende foranstaltninger, siger hun.

- Men det er en interessant sammenligning. Hvad er det, der gør, at Gentofte gør sådan? Hvad er det for en socialpolitik, de har i Gentofte og i Lyngby-Taarbæk? Hvad er det for nogle alternativer, man har til anbringelse? Vi ved det faktisk ikke.

Økonomisk håndsrækning fra regeringen?

I Lolland Kommune har borgmester Holger Schou Rasmussen, inden han tog borgmesterkæden om halsen, selv arbejdet med udsatte børn og unge. Han mener, at en af løsningerne er, at de kommende forhandlinger om en udligningsreform - altså, hvor mange penge, der skal flyttes fra de rige til de fattige kommuner for at udjævne forskelle - skal tage højde for udviklingen.

Om partifællen Mette Frederiksens budskab i nytårstalen om at tvangsfjerne tidligere har han kun rosende ord. For det er godt set, mener han.

- Jeg er meget, meget enig. Jeg har været leder af en døgninstitution. Jeg har set så mange sagspapirer på børn, der er blevet anbragt sent, hvor jeg har undret mig over, at de her børn ikke er blevet hjulpet langt tidligere.

Statsminister Mette Frederiksen sagde i går til DR Nyheder, at økonomien selvfølgelig spiller en rolle. Der kan derfor være penge på vej fra regeringen til de kommuner, der er hårdest ramt.

- I nogle år hvor kommuneøkonomien er stram, så er det ikke sikkert, at alle børn får den hjælp, de skal have. Det er selvfølgelig noget af det, vi sidder og kigger på i forbindelse med udligningsreformen, sagde Mette Frederiksen i går i Nyborg.