Hvis magten skifter: Socialdemokratiet vil droppe krav om håndtryk for nye statsborgere

Et håndtryk skal ikke være en betingelse for at blive dansk statsborger, mener S, som vil rulle blå bloks krav tilbage.

Hvis Socialdemokratiet efter næste folketingsvalg vinder regeringsmagten, skal kommende danske statsborgere ikke give hånd for at få statsborgerskab.

Det slår partiets indfødsretsordfører, Astrid Krag (S), fast under førstebehandlingen af regeringens lovforslag om såkaldte kommunale grundlovsceremonier.

Lovforslaget er udformet på en måde, så det er den til enhver tid siddende minister på området, som skal fastsætte de konkrete regler for, hvordan de kommende grundlovsceremonier skal afholdes.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) gør det i lovforslaget klart, at hun vil udforme reglerne, så fremtidige ansøgere om dansk statsborgerskab skal give et håndtryk til en repræsentant for myndighederne – og det skal gøres ”uden handske håndflade mod håndflade”, som det hedder i lovforslaget.

Men får Socialdemokratiet regeringsmagten efter næste valg, bliver reglerne altså ændret, så der ikke længere er krav om håndtryk for statsborgerskab.

- Vi vil ikke have det som lovkrav. Vi forventer, at man selvfølgelig giver hånd ved de her ceremonier, hvor man skriver under på at ville overholde grundloven og forpligter sig på vores værdier og fællesskab, siger indfødsretsordfører Astrid Krag.

- Derfor vil vi heller ikke bruge den ministerbemyndigelse, der er, til at have det her lovkrav, siger hun.

Stemmer gult

Lovforslaget udspringer af den indfødsretsaftale, som regeringen indgik i sommer med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Af aftalen fremgår det blandt andet, at man skal deltage i en ceremoni for at opnå dansk statsborgerskab, men Socialdemokratiet er uenig med regeringen og Dansk Folkeparti i, at der skal fastlægges krav om håndtryk, før man kan få dansk statsborgerskab.

Siden har Inger Støjberg udformet lovforslaget, så det også indeholder formuleringen om, at hun agter at gøre det til et krav, at man giver hånd, før man kan blive statsborger.

Det er Socialdemokratiet som nævnt modstander af, og partier stemmer derfor ”gult” til lovforslaget. Det betyder i praksis, at partiet hverken stemmer for eller imod.

- Vi er rigtig glade for indfødsretsaftalen, og vi ser rigtig meget frem til de lokale grundlovsceremonier. Derfor vil vi ikke stemme imod lovforslaget. Men vi har også sagt meget klart til Inger Støjberg, at det er forkert at have lovkrav om håndtryk, siger Astrid Krag.

- Derfor kan vi heller ikke stemme for. Så er der en gul knap, og den trykker vi på, siger den socialdemokratiske ordfører.

Støjberg: Det er sølle

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg kalder det ”ret sølle”, at Socialdemokratiet ikke vil stemme enten for eller imod hendes lovforslag.

- Det er jo noget underligt noget. Da vi sad i forhandlingerne kunne socialdemokraterne næsten ikke være i sig selv af bare iver for at få det her skrevet ind. Så blev der lidt debat. Så blev man i tvivl i Socialdemokratiet, og nu vælger man at stemme gult, siger Inger Støjberg.

- Det er noget af det skøreste, jeg har oplevet. Hvis Mette Frederiksen på et tidspunkt bliver statsminister, tror jeg, at hun kommer til at træffe nogle ret store beslutninger – og også beslutninger, som må være sværere at træffe end, at den normale omgangsform i Danmark er at give hånd, siger hun.

Dansk Folkeparti har forsikret, at partiet stemmer for regeringens lovforslag, som dermed bliver vedtaget og træder i kraft fra årsskiftet.

De første grundlovsceremonier kan derfor finde sted allerede i det nye år.

Regeringen har ikke noget specifikt bud på, hvor mange statsborgerskabsansøgere, der i fremtiden vil nægte at give hånd til en borgmester eller en anden repræsentant for de danske myndigheder.

- Jeg håber da ikke, at vi kommer til at se nogen eksempler på det. Men det er rent principielt, at det er vigtigt, at man tager Danmark til sig med de normer og værdier, vi har. Herunder ligestilling mellem kønnene, siger Inger Støjberg.