Hvor meget skal Danmark betale til EU? Regeringen under pres inden forhandlinger

Folketinget underkender regeringens linje i vigtige forhandlinger om det kommende EU-budget.

Morten Bødskov er vikar som finansminister for tiden, da Nicolai Wammen er på barselsorlov. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Få uger før alle EU-lande forventes indkaldt til ekstra-topmøde for at diskutere de næste syv års budget, står det klart, at regeringen ikke har opbakning til sin forhandlingslinje i Folketinget.

Europaudvalget skulle fredag formiddag have sikret regeringen det mandat, som Mette Frederiksen skal forhandle med resten af EU med på Danmarks vegne.

Men torsdag eftermiddag måtte regeringen sande, at der ikke var opbakning til det mandat, den havde lagt frem, og som skal godkendes af et flertal i Folketinget, og derfor blev mandatgivningen skudt til næste uge.

Uenigheden handler om, hvor hårdt Danmark skal stå på fortsat at få en rabat på EU’s budget. I dag får Danmark en rabat på en milliard kroner, som tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt forhandlede hjem i 2013, og som udløber i 2020.

Regeringen har i et såkaldt samlenotat lagt op til, at man her i slutforhandlingerne vil lægge ’afgørende vægt’ på, at Danmark fastholder sin rabat. I diplomatsprog betyder det, at regeringen er klar til at nedlægge veto mod hele budgettet, hvis Danmark ikke får sin rabat.

Det har vakt protester hos både støttepartier og opposition, som mener, at det er forkert at sætte alt på et bræt for den danske rabat. De har derfor nægtet at give regeringen det fornødne forhandlingsmandat og krævet en debat i Folketingssalen.

- Det er jo helt skørt at sætte alle sine kræfter ind på at få noget, som nok kan betegnes som verdens dyreste rabat, fordi den rabat koster Danmark på alle mulige andre områder. Og hvis det er linjen, kan det blive meget meget svært at give mandat til regeringen, siger Jens Rohde fra Radikale Venstre, som under Europaudvalgsmødet kaldte fungerende finansminister Morten Bødskov for ’lommeregner-liberalist’, fordi ministeren i hans øjne kun fokuserede på udgifter for Danmark i stedet for gevinsterne ved at pulje EU-landes midler sammen.

Rabat kan være ligegyldig

Den nuværende regering viderefører den tidligere regerings linje med at fastholde, at EU-landene kun bør betale en procent af deres bruttonationalindkomst (BNI), mens EU-Kommissionen og de fleste EU-lande lægger op til større indbetaling, fordi Brexit og flere satsninger på klima, ydre grænser og fælles forsvar presser budgettet.

I 2019 betalte Danmark ifølge EU-oplysningen cirka 22 milliarder kroner til EU-kassen. Når man modregner de beløb, der kommer retur, lander den samlede regning på cirka ni milliarder kroner.

Og såvel Enhedslisten som Venstre fortalte den fungerende finansminister, at det er vigtigere at fastholde presset på at få så slankt et budget som muligt end at fokusere ensidigt på den danske rabat.

- En rabat kan jo være fuldstændig ligegyldig, hvis den samlede regning stiger tilsvarende. Det må da være fokus på det samlede budget og på de danske prioriteter, som klima og migration, der er vigtigst, sagde Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen, mens Enhedslistens Søren Søndergaard ville vide, hvorfor regeringen prioriterede en ’asocial rabat frem for en solidarisk finansiering’.

Ny debat venter

Den fungerende finansminister Morten Bødskov fastholdt, at det stadig er regeringens intention at kæmpe for den danske rabat.

- Man skal jo bare være klar over, at det ikke hænger sådan sammen, at hvis vi stryger den danske rabat, så bliver den samlede regning for Danmark automatisk det billigere. Så der skal stadig findes svar på, hvor man ønsker at tage penge fra i det danske budget.

Regeringen er nu gået med til en debat om budgetlinjen på onsdag i Folketingssalen, som udvalget ønsker, og herefter vil man forsøge at nå til enighed om et mandat til regeringen på et lukket møde næste fredag.