Hvorfor er der forskel på ukrainere og andre flygtninge?

Politikere fra begge sider af folketingssalen står klar med 'åbne arme' over for ukrainerne i modsætning til flygtninge fra andre lande.

Ukrainske flygtninge får hjælp ved den polske grænse, og nogle vil tage en bus eller privat kørsel til Danmark, hvor politikerne står klar med åbne arme. (Foto: Paw Lindegaard Nielsen © DR)

En flygtning er ikke bare en flygtning.

De fleste af os husker billeder af syriske flygtninge, der gik på E45-motorvejen i 2015. Nogle blev spyttet på.

Her syv år senere bliver der indført særlige rettigheder for ukrainere på flugt fra krigen, mens danskere kører til den polske grænse for at transportere ukrainske flygtninge til Danmark.

Tydeligvis er der forskel på flygtninge - og hvordan vi modtager dem. Ikke mindst fra politisk hold, hvor et flertal er klar til at lave en særlov for ukrainerne, så de kan komme i arbejde, deres børn komme i skole, og så de kan få velfærdsydelser - for eksempel en tur på hospitalet.

I 2016 vedtog Folketinget den såkaldte "smykkelov," som giver myndighederne mulighed for at beslaglægge værdigenstande og store pengebeløb fra flygtninge. Men står det til Folketingets to store partier, Socialdemokratiet og Venstre, skal den ikke gælde for ukrainerne.

Det politiske svar på forskelsbehandlingen er ét ord. Nærområde.

- Ukraine er vores nærområde. Det er en del af Europa. Det er i vores baghave, om man vil, sagde statsminister Mette Frederiksen i Aftenshowet på DR1 i går.

Derfor har Danmark et særligt ansvar i forhold til de ukrainere, som er på flugt fra russiske missiler og klyngebomber, der nu også rammer civile mål, mener hun.

Krig er krig

Kan du ikke genkende, at der er en anden måde at tage imod de her mennesker på, end vi gjorde dengang i 2015?

- Jo, det er der, og det er fordi, Ukraine er vores nærområde, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren erkender, at krig er krig. Flygtninge er også flygtninge.

- Men det betyder ikke, at vi skal hjælpe alle flygtninge i Danmark og i Europa, for det kan hverken Danmark eller Europa klare, siger hun.

Som reglerne er i dag, har ukrainere allerede en anden status i det europæiske samarbejde, end eksempelvis syrerne havde, og den som folk har fra det nordlige Afrika, hvor der også er konflikter.

Ukrainere kan rejse ind i EU og til Danmark og blive her i tre måneder på et helt almindeligt turistvisum.

1.260 kilometer

Det europæiske nærområde, som Mette Frederiksen taler om, er ikke nogen ny politisk opfindelse. Men det er heller ikke lige til at tegne skarpt op.

Der er i omegnen af 1.260 kilometer fra den dansktyske grænse til Ukraines grænse mod Polen. Fra Danmarks grænse er der cirka 3.760 kilometer til Syriens grænse mod Tyrkiet.

Den fjerneste del af Ukraine ligger knap 1.400 kilometer fra EU's grænse i Rumænien. Den fjerneste del af Syrien ligger 700 kilometer og en sejltur fra Cypern og dermed EU.

VIdeo: Regeringen fører en nærområdepolitik, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye:

Det er Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, der får lov at svare på de spørgsmål, som statsministerens udtalelse i Aftenshowet afføder.

Han mener, som Mette Frederiksen også fremførte, at asylsystemet i EU "er gået i stykker", fordi det blandt andet bliver udnyttet af menneskesmuglere, der tjener godt på at sende flygtninge til Danmark, selvom de ikke har et grundlag at søge asyl på.

- Lige nu er der krigshandlinger i Ukraine. Folk flygter fra bomber. Der skal ikke være benspænd for, at de hurtigst muligt får en ordentlig tilværelse, heller ikke dem der kommer til Danmark, siger Rasmus Stoklund.

Syrerne flygtede jo også fra krig og død og ødelæggelse. Hvad er forskellen på ukrainerne og syerne?

- Der er mange syrere, der ikke flygtede fra krigshandlinger, men som havde boet i andre lande i flygtningelejre i årevis, inden de satte kurs mod Danmark. Det er en anden situation.

- Der falder bomber over deres hjem

Rasmus Stoklund står også ved, at ukrainerne skal undtages fra smykkeloven, der i parentes bemærket nærmest ikke har fundet anvendelse, men har trukket overskrifter verden over.

- Smykkeloven er lavet med henblik på folk, der bryder op fra et nærområde - hvis de for eksempel har boet i en flygtningelejr i mange år. Så vil vi gerne sende et signal om, at hvis man kommer med en masse værdier eller en stor formue, så skal man være med til at finansiere sit ophold i Danmark.

Rasmus Stoklund (S) mener, det giver mening, at vi går langt for at hjælpe ukrainske flygtninge - fordi de kommer fra vores 'nærområde'. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

- Det er ikke relevant i forhold til ukrainerne. De kommer direkte fra, at der falder bomber over deres hjem. Derfor er der ikke et behov for at tænke i smykkelov over for den gruppe.

Smykkeloven skal fortsætte som den er, men ukrainerne skal undtages?

- Ja, vi undtager ukrainere, fordi de er en del af vores nærområde. De har ikke andre steder at tage hen.

Hvad er hovedårsagen – at de bliver bombet, eller at det er et nærområde, som du kalder det?

- Hovedårsagen er, at der er krig i et af vores nabolande, i vores nærområde, det har vi et ansvar for at hjælpe med.

Ukrainerne kunne jo også opholde sig i andre lande tættere på Ukraine. Hvorfor er Danmark et nærområde?

- Det er der sikkert også mange ukrainere, der gør. Men vi skal også tage et medansvar for dem, der har brug for et andet sted at være, siger han og tilføjer, at der ikke er en klar definition på et 'nærområde'.

Han nævner dog, at Ukraine er et europæisk land, som ligger tæt på Danmark med kun Polen imellem og må anses som nærområde.

- Jeg synes faktisk, vi ville være hykleriske, nu hvor folk i vores nærområde har brug for hjælp, hvis vi så ikke hjalp.

Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige bakker op

Også de to partier i Folketinget, som generelt set har stået på den hårdeste udlændingepolitiske linje, byder ukrainske flygtninge velkomne i Danmark.

Formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, mener ikke, at det er udtryk for en ændring.

- Vores holdning har hele tiden været, at folk skal hjælpes i deres nærområde. Når nu vi er blevet nærområde, så synes jeg, vi ville fremstå noget hykleriske, hvis ikke vi ville hjælpe folk i vores nærområde.

Han afviser, at religion spiller en rolle.

- Jeg synes overhovedet ikke, at religion er et relevant kriterium, når folk er i fare for at miste deres liv. Det afgørende er, om vi er i et nærområde til os. Det er vi her.

Samme melding kommer fra Nye Borgerlige.

- Vi skelner meget mellem international arbejdskraft, der kommer og bidrager positivt til vores samfund, forsøger sig selv og respekterer vores værdier, og de udlændinge, der kommer hertil og ikke vil forsøge sig selv eller dømmes for kriminalitet og ikke vil respektere vores værdier, siger Pernille Vermund og fortsætter:

- Her har vi at gøre med en gruppe af mennesker, vi har gode erfaringer med indtil nu, som kommer med nogle evner og muligheder.

Og Socialdemokratiets Rasmus Stoklund mener heller ikke, religion er et afgørende kriterie for at gøre forskelsbehandling.

Skal vi hellere hjælpe nogen, der er kristne som mange danskere er end nogen, der for eksempel er muslimer?

- Nej, jeg synes overhovedet ikke, religion er et relevant kriterium, når folk er i fare for at miste deres liv. Det afgørende er, om vi er i et nærområde til os. Det er et land kort fra Danmark, hvor folk er i stor fare, dem har vi et ansvar for at hjælpe. Man kan tænke tilbage på borgerkrigen i Jugoslavien - der kom masser af muslimer hertil - det var også vores nærområde. De fik også hjælp, siger han.