Hvorfor gik Danmark i krig? Det skal udredning svare på i dag

Undersøgelsen af Danmarks deltagelse i tre krige offentliggøres i dag.

Hvorfor blev det besluttet at sende danske soldater i krig i Irak, Afghanistan og på Balkan - det har to forskere brugt to år på at undersøge.

Hvorfor besluttede politikerne at sende danske soldater i krig, og hvad kan eftertiden lære af det?

Det er kort fortalt den opgave, som to forskere blev stillet i 2016.

Resultatet af deres arbejde er nu klar til at se dagens lys, men har undervejs været genstand for stor debat.

Men hvorfor har udredningen været så omstridt? Få svaret her.

1

Hvad vil udredningen give svar på?

Camp Danevang - Irak. Den danske patrulje ved floden Shatt Al Arab, der deler Basra, en lille dreng vinker til soldaterne med det irakiske flag. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Kort fortalt er det det politiske forløb omkring tre krige, som Danmark deltog i, der skal udredes.

Nemlig Balkan i slutningen af 90'erne samt Afghanistan og Irak i begyndelsen af 00'erne.

De to ansvarlige forskere - lektor og dr.phil. Rasmus Mariager og professor (MSO) Anders Wivel, begge fra Københavns Universitet - skal blandt andet beskrive, hvilke informationer Danmark modtog i forløbet op til beslutningerne om at drage i krig, samt hvordan disse blev præsenteret for Folketinget og offentligheden.

De to forskere, der har fået adgang til alt materialet fra den nedlagte Irak- og Afghanistankommission, var i oktober sidste år gæster i P1-programmet 'Slotsholmen', hvor de fortalte nærmere om deres opgave.

- Hele det politiske forløb omkring det her på regeringsniveau og i centraladministrationen, kan vi faktisk beskrive i detaljer, forklarede Rasmus Mariager.

- Vi kommer ind i maskinrummet, og så er der en sidste vigtig del af vores undersøgelse. Hvilken lære kan vi så drage af de her tre forløb, og det ligger også i vores kommissorium og bliver også en væsentlig del af det, som vi lægger frem, forklarede Anders Wivel.

Hør hele programmet her. Interviewet med de to forskere begynder cirka 34 minutter og 30 sekunder inde i programmet.

2

Hvordan blev udredningen til?

Liberal Alliance kæmpede i månedsvis for en offentliggørelse af dokumenterne i den nedlagte Irak- og Afghanistankommission, hvilket daværende justitsminister Søren Pind (V) afviste. Kompromisset blev den historiske krigsudredning. (Foto: Anne Bæk © Scanpix)

Det blev besluttet at lave en uvildig udredning af Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak i maj 2016.

Beslutningen udsprang af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) beslutning om at nedlægge Irak- og Afghanistan-kommissionen. Få hele historien ved at klikke frem i tidslinjen herunder.

3

Hvorfor er udredningen omstridt?

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) fik i sidste uge en lille næse, fordi han gav de to forskere lov til at citere fra dybt fortrolige møder i Udenrigspolitisk Nævn. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Det var de borgerlige partier og Alternativet, der blev enige om at få lavet en udredning af Danmarks indsats i de tre krige, hvilket blev kritiseret af de øvrige partier i Folketinget.

Dengang blev aftalepartierne enige om, at de to forskere skulle godkendes af partierne.

Men i oktober 2016 blev Alternativet smidt ud af aftalen, fordi partiet var uenig med de øvrige partier om, hvilke to forskere der skulle stå for udredningen. Det har kun været med til at øge kritikken.

- Mistanken om politisk indblanding vil uundgåeligt klæbe til udredningen. Det vil skade både undersøgelsen og dens konklusioner uanset hvad, forklarede historiker og professor emeritus Bent Jensen dengang til Jyllands-Posten.

Et andet punkt, der har gjort udredningen omstridt, er, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har givet forskerne tilladelse til at citere fra fortrolige møder i Udenrigspolitisk Nævn.

En tilladelse, der blev givet i modstrid med ønsket fra Folketingets øverste ledelse, Præsidiet.

Sagen kostede Anders Samuelsen en mindre næse og fik forskerne til at udsætte offentliggørelsen af udredningen med fem dage.

4

Hvad giver udredningen ikke svar på?

"Et stykke amatørarbejde," lød det fra Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, i oktober sidste år, da det kom frem, at partiet sammen med Venstre, Konservative og Radikale Venstre ikke havde udleveret mødeprotokoller til de to forskere. Dansk Folkeparti har nemlig aldrig taget notater af eksempelvis gruppemøder. (© dr)

Som nævnt udspringer udredningen af den nu nedlagte Irak- og Afghanistan-kommission.

Forskerne har haft adgang til de samme dokumenter, men opdraget er væsentligt anderledes.

Derfor kommer udredningen ikke til at vurdere, hvorvidt krigsdeltagelsen var lovlig, hvordan Danmark har håndteret fanger, og heller ikke hvorvidt nogen kan stilles til ansvar, hvilket var en del af kommissoriet.

Derudover må forskerne ikke gengive klassificeret materiale eller andet materiale, der er omfattet af tavshedspligten, medmindre de myndigheder, hvor materialet stammer fra, giver samtykke til det.

Udredningen kommer heller ikke til at beskrive, hvordan beslutningsprocessen var op til afstemningen i Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti eller Radikale Venstre.

Disse partier har enten ikke ønsket eller kunnet udlevere deres mødeprotokoller - som eksempelvis kan være referater fra partiernes gruppemøder - til forskerne, der kaldte det "en skam".

Spørgsmålet om den interne debat i partierne er ikke en del af forskernes pålagte opgaver, men et ekstra hjørne, de gerne selv ville undersøge.

5

Hvad så nu?

Udredningen af Danmarks militære engagement i Irak (billedet) samt Afghanistan og på Balkan forhindrer ikke, at en egentlig kommission kan nedsættes i fremtiden. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) beslutning om at nedlægge Irak- og Afghanistan-kommissionen blev mødt med stor kritik.

Det er dog stadig muligt at genoplive den, fremgår det af aftalen om den historiske udredning.

En ny eller genåbnet kommissionsundersøgelse vil også kunne tage "stilling til juridiske og folkeretlige spørgsmål, herunder ansvar, hvis der måtte samle sig et politisk flertal bag en sådan beslutning".

Både SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet har tidligere kaldt beslutningen for en fejl og argumenteret for en genåbning af kommissionen.

I aftalen står der desuden, at en forsker efter offentliggørelsen af undersøgelsen vil kunne få adgang til materialet.

Det er op til aftalepartierne at beslutte, hvorvidt det skal ske. Vælger partierne dette, skal forskeren udpeges af udenrigsministeren efter indstilling fra Rektorkollegiet og i enighed blandt partierne bag den historiske udredning.

Rektorkollegiet oplyser, at man endnu ikke er blevet bedt om at igangsætte en indstilling.

Den historiske udredning bliver præsenteret klokken 10.00 på et pressemøde. En præsentation, som du kan følge live her på dr.dk og DR2 fra kl. 9.45.