I dag falder dommen over Inger Støjberg i danmarkshistoriens sjette rigsretssag

Adskillelsen af 23 unge asylpar fører i dag til en dom i danmarkshistoriens sjette rigsretssag.

Inger Støjberg ses her på første retsdag i Rigsretten. Ved siden af hende ses hendes to forsvarsadvokater, Nicolai Mallet og René Offersen. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

I et hus i den østjyske by Horsens bor 32-årige Alnour Alwan sammen med sin fem-årige søn, Azuz. Han er glad for at være i Danmark, men ét juridisk efterspil har præget de første knap seks år af hans liv her i landet.

Sammen med sin daværende kone, Remaz Alkayal, ankom han til Danmark den 1. november 2015 og søgte asyl. De var begge fra Syrien og flygtede fra Assads regime. Mens deres sag blev behandlet, blev de indkvarteret på asylcentret i Fredericia. Han var 26 år - hun var 17.

Tre måneder senere sidder daværende udlændingeminister, Inger Støjberg, i en minibus på vej mod lufthavnen Zaventem i Bruxelles. Hun har netop stået skoleret for EU-Parlamentet for at forsvare den danske smykkelovgivning, der gør det muligt for myndigherne at beslaglægge værdigenstande fra asylansøgere.

I minibussen læser Inger Støjberg nyheder på sin telefon. En artikel fra TV 2 med overskriften "Barnebrude og voksne ægtefæller bor sammen på danske asylcentre" forarger hende.

På Facebook kommer hun med en klar besked. Hun vil have det stoppet omgående.

Læs Inger Støjbergs facebookopslag fra den 25. januar 2016 herunder. Artiklen fortsætter efter opslaget.

To uger senere bliver en ændring af praksis kommunikeret ud fra Inger Støjbergs ministerium i en pressemeddelelse:

"Efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever," er ordlyden i pressemeddelelsen.

Skyldig eller frifindes?

Pressemeddelelsen er central for forståelsen af sagen. Folketingets Ombudsmand har vurderet, at den er en ulovlig instruks. Asylparrene havde nemlig krav på en individuel vurdering.

En efterfølgende kommissionsvurdering har imidlertid vurderet sagen anderledes. Her lyder vurderingen, at pressemeddelelsen sammen med et efterfølgende opkald til Udlændingestyrelsen til sammen udgør instruksen.

Uanset hvad, står det klart, at Støjberg personligt krævede pressemeddelelsen udformet uden undtagelsesmuligheder. Efterfølgende blev den sendt til Udlændingestyrelsen. Her modtog man i månedsvis ikke andre retningslinjer på skrift end pressemeddelelsen.

Skal Inger Støjberg kendes skyldig, kræver det, at et flertal af de 26 dommere i Rigsretten vurderer, at hun har haft en intention om, at der skulle administreres ulovligt - eller har forsømt sine pligter, mens parrene blev skilt fra hinanden.

Her kan pressemeddelelsen vise sig afgørende. Var den "politisk kommunikation", eller endte den med at blive en juridisk instruks til Støjbergs styrelse?

Det skal Rigsretten tage stilling til.

Par skilles fra hinanden i strid med loven

Pressemeddelelsen får betydning for Alnour Alwan og hans kone få uger, efter den er udsendt. Den 25. februar beslutter Udlændingestyrelsen, at parret skal skilles ad. To uger senere bliver han sendt til et andet asylcenter, selvom hun er gravid med Azuz.

- Vi blev meget kede af det. Vi forestillede os ikke, at sådan noget kunne ske i sådan et land, husker Alnour Alwan og fortsætter:

- Vi tænkte, at den danske regering opførte sig ligesom Assads regime.

Parret accepterer dog ikke beslutningen uden kamp. De tager en beslutning, som viser sig at være epokegørende for, at der nu afsiges dom i danmarkshistoriens sjette rigsretssag: De klager til Folketingets Ombudsmand.

Det unge syriske kærestepar Alnour Alwan og Remaz Alkayal er her fotograferet sammen med deres søn i deres hjem i Glud ved Horsens fredag den 1. marts 2019. Parret er siden gået fra hinanden. (Foto: © Michael Drost-Hansen, MichaelDrost-Hansen)

Bare tre dage efter adskillelsen ligger klagen på bordet hos ombudsmanden, der vælger at gå ind i sagen. Det får Udlændingestyrelsen til at genoptage sagerne. Midt i juli 2016 får Alnour Alwan og hans kone lov til igen at bo sammen.

Snebolden ruller

Sagen stopper imidlertid ikke her for hverken Støjberg eller Alnour Alwan, for den nok så berømte snebold er begyndt at rulle. Folketingets Ombudsmand gransker forløbet og ender i 2017 med at udtale alvorlig kritik af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Han når frem til, at den kategoriske pressemeddelelse uden undtagelser var en ulovlig instruks.

Her kunne sagen være endt, men efter folketingsvalget i sommeren 2019 er der et nyt flertal på Christiansborg. Flertallet vil have forløbet endevendt. Det ender med en undersøgelseskommission, der efter cirka ét år siden når frem til, at Inger Støjberg blev advaret mod en klart ulovlig praksis. Kommissionen tilsidesætter store dele af hendes forklaring i sagen.

Snebolden ruller videre, og flertallet udløser en rigsretssag mod Inger Støjberg.

Alnour Alwan og hans kone vinder i mellemtiden et retsopgør mod den danske stat for den ulovlige adskillelse. Københavns Byret tildeler dem en erstatning på 20.000 kroner, fordi de ikke var blevet partshørt, inden man tog beslutningen om at adskille dem.

Alligevel er det beslutningen om at rejse en rigsretssag mod Støjberg, der betyder mest for Alnour Alwan.

- Da Inger blev anklaget, græd jeg. Det viste forskellen i forhold til det syriske regime. I Syrien kan du ikke klage over en minister. Så bliver du dræbt af regimet, siger han.

Parret er gået hver for sig, siden de fik tilkendt erstatning, og Remaz Alkayal er ikke vendt tilbage på DR's forespørgsler om et interview.

Fortryder intet

Hovedpersonen selv fortryder ingenting.

- Jeg tror og håber, at ethvert ansvarligt menneske havde gjort nøjagtigt det samme som mig. Jeg gjorde mit for at beskytte pigerne, sagde hun videre.

Direkte adspurgt til Alnour Alwans sag, som har givet anledning til kritik fra ombudsmanden og udløst en erstatning, er svaret det samme fra Støjberg.

- Det handler jo om, at de ikke blev partshørt. Det mente man ikke i styrelsen og departementet, at man skulle, forklarer Inger Støjberg om sagen, der fik det hele til at rulle.

En sag, hvor der er ført bevis for, at Inger Støjberg krævede en undtagelsesfri pressemeddelelse. Og en sag, hvor det står helt klart, at Udlændingestyrelsen fik pressemeddelelsen tilsendt og var af den overbevisning, at alle par skulle adskilles. Uanset at det var ulovligt.

Forstå hvad sagen handler om i vores videogennemgang herunder. Artiklen fortsætter herefter.

Værdig eller uværdig?

Mandag eftermiddag afsiger rigsretsformand Thomas Rørdam dom i sagen mod Inger Støjberg. Hendes forsvarere har krævet hende pure frifundet med argumenter, du kan læse her. Modsat kræver anklagerne hende idømt mindst fire måneders ubetinget fængsel.

Bliver den tidligere minister kendt skyldig efter anklageskriftet, og når Rigsretten frem til, at hun havde forsæt - altså intention - om at adskille alle asylparrene i strid med loven, så risikerer hun alt fra dagbøder og op til to års fængsel.

Der er dog også mulighed for, at Støjberg kendes skyldig i pligtforsømmelse og for at have handlet grovt uagtsomt. I så fald er strafferammen fra bøde og op til fire måneders fængsel.

I hvert fald står det klart, at skulle hun blive dømt, så ruller snebolden videre.

For så vil det være op et flertal i et folketingsudvalg at afgøre, hvorvidt hun fortsat er værdig til at sidde i Folketinget.

Alnour Alwan vil følge dommens dag med særlig opmærksomhed.

- Jeg håber, Inger Støjberg kommer i fængsel.