Telefonerne bliver lagt i en boks uden for mødelokalet. Ingen andre end udvalgets medlemmer ved, hvor mødet finder sted. Og offentligheden må heller ikke vide, hvor ofte de mødes.

Det er tophemmeligt, hvad der foregår i Folketingets Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Så hemmeligt, at udvalget ikke kan handle på de oplysninger, de får.

Og det er problematisk, mener flere medlemmer af udvalget, der også bliver kaldt kontroludvalget.

- Problemet med den måde, som kontroludvalget i dag er sat op på, er, at vi kontrollerer oplysninger, som de mennesker, vi skal kontrollere, selv kommer og afleverer, siger det mangeårige medlem af udvalget Preben Bang Henriksen fra Venstre.

- Det andet problem er, at finder vi noget, der er problematisk eller ulovligt, så kan vi ikke gå nogen steder hen med vores viden, fortæller han videre i DR's politiske podcast Slotsholmen.

Minister henviser til udvalg i Samsam-sag

Udvalgets rolle er for nyligt blevet relevant igen, fordi justitsminister Peter Hummelgaard (S) flittigt henviser til udvalget, når han bliver spurgt til sagen om den terrordømte Ahmed Samsam, der selv siger, han er blevet uretmæssigt dømt, fordi han arbejdede som agent for FE og PET.

11. januar i år spurgte Enhedslistens Peder Hvelplund i en spørgetime i Folketingssalen om, hvorfor regeringen ikke vil igangsætte en undersøgelse af Samsam-sagen, når Ahmed Samsam risikerer at sidde uretmæssigt i fængsel.

Hertil svarede Peter Hummelgaard adskillige gange, at "sager, der vedrører efterretningstjenesternes arbejde, hører til i kontroludvalget, hvor der også er særlige rammer, blandt andet i forhold til fortrolighed".

Ifølge DR's oplysninger har sagen om Ahmed Samsam været drøftet i udvalget.

Ingen reel kontrol

Blandt udvalgets medlemmer er der enighed om, at de ikke kan handle på den viden, de får.

Det stod klart med et debatindlæg som et samlet udvalg skrev i Jyllands-Posten i sommeren sidste år - før valget:

- Vi gør i udvalget ingen skade, men hvor meget gavn den danske befolkning egentlig har af et udvalg uden kontrol, uden reaktionsmuligheder og for den sags skyld uden ytringsmuligheder – det kan der vel godt sættes spørgsmålstegn ved.

Da udvalget består af Folketingets fem største partier, har sammensætningen ændret sig siden valget i efteråret.

Inden valget var det Preben Bang Henriksen fra Venstre, Sofie Carsten Nielsen fra Radikale, Karina Lorentzen fra SF, Dennis Flydtkjær, der dengang var fra Dansk Folkeparti, og Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Men efter valget har Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne og Henrik Frandsen fra Moderaterne erstattet De Radikale og Dansk Folkeparti i udvalget.

Og både Henrik Frandsen og Jens Henrik Thulesen Dahl tilslutter sig bekymringen trods deres korte tid i udvalget:

- Det er et problem, at det bliver omtalt kontroludvalget, i og med at det jo ikke har en reel kontrolfunktion, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

'De er sat skakmat'

Pernille Boye Koch forstår godt frustrationen blandt udvalgets medlemmer.

Hun er i dag forskningschef hos Institut for Menneskerettigheder og var tilbage i 2010 udvalgssekretær for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne - altså kontroludvalget.

- De har ikke rigtig nogen muligheder, fordi de er underlagt en skærpet tavshedspligt, og det betyder, at selv hvis de opdager noget, som de ikke synes er hensigtsmæssigt eller i orden - eller måske endda meget alvorligt, så må de simpelthen ikke fortælle det til nogen, siger Pernille Boye Koch.

Det betyder også, at udvalgsmedlemmerne ikke kan rejse sådanne spørgsmål politisk eller i offentligheden eller på nogen anden måde i det hele taget.

- Det betyder, at de på en måde er sat lidt skakmat, fordi de ikke kan bruge den viden, de får, til reelt at udfordre eller kontrollere.

Ifølge Pernille Boye Koch er løsningen ikke nødvendigvis at give udvalget flere muligheder for at udøve kontrol - men derimod at styrke Tilsynet med Efterretningstjenester, der er et uafhængigt kontrolorgan.

Det mener Karina Lorentzen også kunne give mening.

- Det (TET, red.) er jo det uafhængige tilsyn, og det tror jeg godt, man kunne styrke meget mere, fordi det jo i virkeligheden er der, de har kompetencerne til at kunne lave en meget mere grundig kontrol.

Hun mener ikke, at kontrolopgaven skal pålægges politikerne i udvalget, da de blot er "lægmænd".