Det koster ved kasse ét for forældrene, hvis deres børn har over 15 procents ulovligt fravær i skolen. I hvert fald hvis man bor i Ishøj Kommune.

Her har man nemlig i det seneste skoleår frataget forældrene børnechecken i samtlige af de tilfælde, hvor en folkeskoleelev har haft over 15 procent ulovligt fravær i løbet af et kvartal.

En sanktion, som et bredt politisk flertal på Christiansborg i 2019 gav kommunerne mulighed for at bruge i kampen for at nedbringe fravær i folkeskolen.

I nabokommunen Brøndby er det derimod kun knap i halvdelen af sagerne om for højt ulovligt fravær, at børnechecken bliver inddraget.

Og i Esbjerg slipper forældrene i høj grad med skrækken. Her er det kun i ét ud af 76 tilfælde, at børnechecken er blevet inddraget i det seneste skoleår efter for højt ulovligt fravær.

Det oplyser de tre kommuner til DR.

Og det vækker stor kritik fra flere sider – blandt andet fra Dansk Folkeparti, som i 2018 var med til at lave loven, der gav kommunerne mulighed for at inddrage børnechecken ved for højt ulovligt fravær.

- Det er bekymrende, når man tænker på, hvordan livet er i Esbjerg i forhold til integrationsproblemer.

- Jeg hører meget ofte om unge, der oplever problemer med unge med mellemøstlig baggrund, der ikke kan finde ud af opføre sig ordentligt, og som givetvis heller ikke passer deres skole.

- Der skal der selvfølgelig falde en sanktion i Esbjerg som i resten af landet, siger Morten Messerschmidt.

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, var som daværende udlændingeminister for Venstre i 2018 med til at præsentere lovstramningen.

- Der er jo en kæmpe kommunal forskel, og jeg må sige, at jeg stiller mig noget uforstående overfor, hvorfor for eksempel Esbjerg ikke går ind og trækker i børnechecken. Til gengæld er jeg glad for at se, at man rent faktisk gør det i Ishøj, siger Inger Støjberg.

Hun kræver nu en lovstramning, så det ikke længere skal være op til de enkelte kommuner at vurdere, om børnechecken skal inddrages ved for højt ulovligt fravær.

I stedet skal den fratages automatisk, når det ulovlige fravær overstiger 15 procent, mener hun.

Esbjerg afviser kritikken

I Esbjerg kommune afviser direktør i Borger og Arbejdsmarked Lise Willer enhver snak om, at kommunen svigter og modarbejder loven, selv om kommunen kun har valgt at fratage børnechecken én enkelt gang ud af de 76 tilfælde det seneste år, hvor det ulovlige fravær passerede 15 procent i løbet af et kvartal.

- Når et barn har ulovligt fravær, så er der ofte rigtig gode grunde til det. Det kan være, at barnet lider af angst, dødsfald i familien eller andre alvorlige hændelser, som gør, at familien måske ikke har fået givet ordentlig besked til skolen, siger Lise Willer.

- Når vi finder ud af, at der er gode grunde, så tager vi udgangspunkt i det, og så starter vi et samarbejde mellem skolen og familien om at få barnet tilbage i skole, siger Lise Willer.

Hun tilføjer, at der er "rigtig mange udsatte familier" i Esbjerg Kommune, hvor børnene har skolefravær.

- Hvis man allerede har en sag i familierådgivningen og samarbejder med familien dér, så gør det, at det nogle gange er rigtig svært også at skulle trække dem i ydelse, fordi barnet ikke har været i skole.

- Der laver vi en faglig vurdering af, om det er klogt at reagere på fraværet eller om det er klogere at samarbejde om at få barnet i skole igen. Meget ofte bliver det det sidste, siger Lise Willer.

Hun fastslår, at kritikken som udgangspunkt ikke får kommunen til at skifte praksis. Hendes erfaring er nemlig, at det virker bedre at gå ind i en dialog fremfor at sanktionere.

- Det virker 100 gange bedre. Helt sikkert, siger hun.

Minister: I længden går det ikke

Den store forskel på, hvor meget fraværsstraffen bliver brugt, får børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til at løfte øjenbrynene.

- I længden går det i hvert fald ikke, hvis loven bliver tolket i vidt forskellige retninger i landet kommuner, siger Mattias Tesfaye.

Hvorfor ikke?

- For når loven er vedtaget, skal det i længden være sådan, at man som borger i hele landet ved, hvad retsstandarden er, siger Mattias Tesfaye og tilføjer, at det dog ikke er unormalt, at ny lovgivning i begyndelsen bliver implementeret forskelligt fra kommune til kommune.

Mikkel Giver Kjer, senioranalytiker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har evalueret loven om fraværsstraf. Og her har han også konstateret, at kommunerne har en vidt forskellig praksis for, hvor ofte man gør brug af muligheden for at inddrage børnechecken ved for højt ulovligt fravær.

- Der er stor forskel. Nogle kommuner bruger redskabet relativt tit, og så er der andre kommuner, som stort set ikke har brugt det, siger Mikkel Giver Kjer, som også finder det problematisk, at kommunerne bruger sanktionen vidt forskelligt.

- Jeg synes grundlæggende, det er en udfordring for familierne og herunder også børnenes retssikkerhed, at der kan være så vidt forskellig sagsbehandling på tværs af kommunerne, siger han.

Børne og undervisningsministeren vil senere på året indkalde de øvrige partier til forhandlinger om en lovændring.

- Jeg tror, at loven skal justeres. Formålet er jo, at vi skal have nedbragt fraværet i folkeskolen, så vi øger trivslen og indlæringen. Den rigtige metode har vi ikke ramt endnu, det må vi bare sige, siger Mattias Tesfaye.

Han forventer, at en lovændring vil komme til at gælde fra skoleåret 2024/25.

- Min ambition er, at når børnene løber ind af skoledøren i august 2024, så er det med nogle nye regler, siger Mattias Tesfaye, der ikke har lagt sig fast på, hvordan han ønsker at justere loven.