I Norge kan du stille op til valg med 500 vælgererklæringer

Politiske veteraner vil fordoble adgangskravet til folketingsvalg til 40.000 vælgererklæringer.

Stram Kurs formåede at indsamle 20.000 vælgererklæringer på ganske kort tid. Ifølge flere erfarne politikere er det blevet for let at sikre sig det antal erklæringer, der kræves. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Da danskerne gik til valg i sidste uge på grundlovsdag, var der 13 partier at sætte kryds ud for på stemmesedlen. Fire havde forinden indsamlet vælgererklæringer for at stille op: En efterhånden gammel kending, nemlig Kristendemokraterne, men også tre nye spillere, Nye Borgerlige, Stram Kurs og Partiet Klaus Riskær Pedersen.

Kun et af de fire partier sidder nu i Folketinget.

Ifølge fire garvede Christiansborg-rotter af en årsag: Med digitale vælgererklæringer er det nemlig blevet alt for let at komme på stemmesedlen, og derfor bliver partierne for "useriøse", lyder kritikken fra Bertel Haarder, Uffe Ellemann-Jensen, Mogens Lykketoft og Marianne Jelved i dagens Berlingske.

Derfor mener de fire, med tilsammen mere end 130 års erfaring i Folketinget, at antallet af underskrifter skal fordobles til 40.000, før et parti er opstillingsparat.

500 vælgererklæringer i Norge

Retter man blikket mod vores nordiske naboer, kan forslaget om 40.000 vælgereklæringer synes en anelse højt.

Mens man i Norge blot skal mønstre 500 vælgererklæringer for at kunne stille op til valg, skal man sikre sig yderligere et tusinde, nemlig i alt 1.500 underskrifter, hvis man samtidig ønsker sit parti registreret officielt. Det er dog ikke et krav, at et parti rent faktisk er registreret.

Og det er ifølge den norske valgforsker Bernt Aardal et passende niveau.

- Jeg tror, det er en vigtig demokratisk sikkerhedsventil, at der ikke er for høje grænser for at kunne blive repræsenteret, siger han.

I Norge er der så til gengæld en noget højere grænse for, hvor mange stemmer et parti skal score for at kunne få en plads i nordmændenes Stortinget. Her er den såkaldte spærregrænse fire procent af stemmerne, altså det dobbelte af i Danmark, hvor adgangsbilletten til fire mandater i Folketinget er to procent.

Det norske system er dog noget mere komplekst end det danske, fortæller Bernt Aadal. Derfor kan man rent faktisk lykkes med at komme på tinge, selv om man får helt ned til en procent af stemmerne.

'28 partier stillede op til Riksdagen'

I Sverige skal der heller ikke mange vælgererklæringer til, før man er opstillingsparat til Riksdagen. 1500 styk kan gøre det, fortæller Jørgen Elklit, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus BSS.

- Det er let at stille op til valg i Sverige. Jeg tror, vi har været oppe på 28 partier, der stillede op.

Spærregrænsen i Sverige er dog, ligesom i Norge, noget højere end den danske, nemlig på fire procent. Derfor bliver de små partier automatisk sorteret fra, lyder det fra Jørgen Elklit.

- Jeg synes, det er udmærket, at en gruppe vælgere af en vis størrelse har mulighed for at stille op og få efterprøvet, om der i vælgerbefolkningen som helhed er tilslutning til deres synspunkter. Det kan jeg ikke se noget problem i.

Professor Jørgen Elklit har ikke erfaret den store utilfredshed med hverken antal vælgererklæringer eller spærregrænse-krav i Sverige, hvor han også selv er bosat. Og han mener i øvrigt, at de danske politikere bør tøve en kende, før de ændrer på det danske system.

- Man behøver ikke straks fare ud og sige, at nu skal det laves om, fordi dette her valg har været anderledes end tidligere. Det ville måske være værd at se, om det er noget, der kommer til at gentage sig. Sådan nogle ting skal have lov at blive afprøvet og finde deres naturlige leje, lyder det fra Jørgen Elklit.

Danmark har skrappe krav

Carina Saxlund Bischoff, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitets Center, lavede i 2012 en ph.d., hvor hun hun sammenlignede vestlige demokratiers krav til at kunne stille op, heriblandt kravene i de nordiske lande.

Hun mener ikke, at valget i sidste uge bar præg af, at det var for let af stille op. Tværtimod fik de nye partier et antal stemmer, der svarer nogenlunde til det antal vælgererklæringer, partierne havde indsamlet.

- Så systemet virker. Vi har ikke fået en masse opstillingsberettigede partier, som ikke har fået stemmer, og dermed er valget foregået helt efter ånden i vores valglovgivning, lyder det fra Carina Saxlund Bischoff.

Hun påpeger i øvrigt, at Danmark har de højeste krav i Europa til, hvor mange vælgererklæringer et parti skal indsamle per indbygger.