Ida Auken skifter til de radikale

Ida Auken bliver radikal, skriver hun på Facebook

Ida Auken forlader SF og bliver radikal, meddelte hun fredag. (Foto: Arkivfoto © Scanpix)

Miljøminister Ida Auken forlader SF og bliver radikal.Det skriver hun på sin Facebook-profil:- Jeg stod bag Annette som formand hele vejen til målstregen. Men de ting, jeg har set i de her dramatiske dage, har rystet mig. Hvad der tog 10 år at bygge op, kunne rives ned på ganske få uger.Jeg har gjort op, hvad der passer bedst til mine værdier, og derfor skifter jeg nu til de RadikaleIda Auken (tidligere SF'er)- SF er ikke det rigtige sted for mig længere. Jeg er i politik for de forandringer, man kan skabe. Jeg har gjort op, hvad der passer bedst til mine værdier, og derfor skifter jeg nu til de Radikale, som jeg har været værdipolitisk enig med i lang tid, som har internationalt udsyn og som ved, at økonomien og miljøet skal spille sammen, ikke mod hinanden.Jeg sætter mig på bageste rækkeIda Aukens udmelding kommer knap fem timer efter, Mette Touborg meddelte, at hun ikke genopstiller som næstformand for SF.

Hendes farvel til SF betyder samtidig afsked med ministerjobbet, lover den 35-årige Ida Auken:Margrete Auken frygter nye udmeldinger- Jeg sætter mig på bagerste række og begynder forfra. Jeg har ingen ambition om at skulle være minister nu. Jeg sagde farvel til medarbejderne i mit ministerium i går og kommer ikke tilbage i denne omgang.Ida Aukens mor, medlem af Europaparlamentet for SF Margrete Auken, siger til DR Nyheder, at hun forstår sin datterens beslutning - og at hun frygter, at flere SF'ere melder sig ud af partiet.

Facebook
Twitter