Ikke et ord om det armenske folkedrab

Udenrigsminister Lene Espersen vil lade historikerne afgøre, hvad Tyrkiet foretog sig i 1915. Den svenske Riksdag er knap så diplomatisk. Den kalder mordet på armenerne for folkedrab. Og det har gjort tyrkerne rasende.

Armenere kigger på deres døde landsmænd under 1. verdenskrig. (© Danish - Armenian Genocide Archives)

Den danske regering har ingen officiel holdning til, hvad der foregik i Tyrkiet under 1. verdenskrig. Det er et spørgsmål, som historikerne må afklare, lyder det fra udenrigsminister Lene Espersen.

Sverige og Tyrkiet er havnet i en alvorlig diplomatisk krise, der forløbig har ført til, at den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogan har aflyst et besøg i Sverige 17. marts.

Forfærdelige hændelser

Den svenske Riksdag har med én stemmes flertal besluttet, at betegne tyrkeres massakrer på armeniere under 1. verdenskrig som folkedrab. Men så langt er Lene Espersen ikke parat til at gå.

- Regeringens linje er fortsat, at det ikke er en politisk opgave at vedtage en officiel, statslig udlægning af historiens gang. Derfor må spørgsmålet om hvorvidt Det Osmanniske Rige under 1. verdenskrig begik folkedrab på den armenske befolkning besvares af historikere. Det betyder ikke, at det dermed fornægtes, at forfærdelige hændelser fandt sted i 1915, siger Lene Espersen.

1,5 millioner døde

Det anslås, at op mod 1,5 millioner armeniere blev dræbt i forbindelse med Det Osmanniske Riges sammenbrud. Tyrkerne benægter de mange drab og stejler endnu kraftigere, når det betegnes som folkedrab.

Lene Espersen foretrækker at se fremad. Hun glæder sig over, at forholdet mellem Armenien og Tyrkiet lige så stille er ved at blive normaliseret.