Indsamlede underskrifter hurtigere end DF: Riskærs parti fik glæde af smuthul

Partiet Klaus Riskær Pedersen afventer nu den endelige godkendelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Klaus Riskær Pedersens parti Klaus Riskær Pedersen mangler nu kun Økonomi- og Indenrigsministeriets endelige godkendelse for at kunne stille op til folketingsvalget. (© Liselotte Sabroe)

118 dage.

Så lang tid skulle partiet Klaus Riskær Pedersen bruge på at indsamle de påkrævede 20.109 vælgererklæringer for at kunne stille op til Folketingsvalget i år.

Dermed har partiet i gennemsnit indsamlet 170,4 vælgererklæringer per dag, hvilket er et særdeles højt tempo.

Det viser en gennemgang af processen for de seneste partier der blev godkendt til at stille op til et folketingsvalg, som DR Nyheder har lavet på baggrund af tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Kun Ny Alliance kunne indsamle deres vælgererklæringer hurtigere end Klaus Riskær Pedersen. De klarede det så også på blot 46 dage.

Brud på regler og digitale vælgererklæringer

Med til forklaringen om Klaus Riskær Pedersens lynfart hører dog også, at indsamlingspraksis blev ændret for tre år siden.

Fra 12. januar 2016 har vælgererklæringer nemlig skullet indsamles digitalt, hvor de fleste af de øvrige partier på listen har måttet klare det i brevform.

Derudover har Klaus Riskær Pedersen omgået reglerne for, hvordan vælgererklæringer skal indsamles, hvilket Økonomi- og Indenrigsministeriet flere gange har irettesat partiet for.

For det første har Klaus Riskær Pedersen ikke registreret de enkelte vælgere mailadresser i vælgererklæringssystemet. Derudover har partiet omgået den såkaldte eftertænksomhedsperiode.

Eftertænksomhedsperioden fastslår, at der skal gå syv dage, fra en borger første gang siger 'ja' til at give sin underskrift til et parti, til støtten endelig bekræftes. Men den proces har Klaus Riskær Pedersen omgået, så støtterne kunne underskrive digitalt med det samme.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har dog ikke mulighed for at ramme ham med sanktioner, hvilket har fået et flertal af de politiske partier, som allerede er repræsenteret i Folketinget, til at kræve smuthullet lukket.

Klaus Riskær Pedersen er et parti, ikke løsgænger

Selvom personen Klaus Riskær Pedersen vil stille op til Folketinget, så gør han det ikke som løsgænger, men som et parti, der har fået navnet 'Klaus Riskær Pedersen'.

Den helt store fordel ved at være et parti - fremfor løsgænger - er, at man kan høste stemmer i hele landet, forklarer DR's politiske analytiker Jens Ringberg.

- Et parti stiller som udgangspunkt op i hele landet – modsat en løsgænger, der kun stiller op i én ud af ti storkredse. Det giver mulighed for at opstille kandidater og få stemmer i hele landet – og ikke mindst for at få meget større medieopmærksomhed i forbindelse med valgkampen, forklarer han.

Noget som Klaus Riskær Pedersen også selv har fremhævet i radioprogrammet Slotsholmen på P1.

Klaus Riskær Pedersen fremhævede også medieopmærksomheden, da han var gæst i Slotsholmen på P1 i januar.

- Det er fuldstændig indlysende media management, at det er meget, meget billigere annonceplads at købe, forklarede han dengang.

Selvom der er tale om et parti, så er Klaus Riskær Pedersen fortsat den eneste kandidat for partiet. På hjemmesiden efterlyser han lige nu kandidater, der vil stille op for 'Klaus Riskær Pedersen' sammen med ham selv.

Facebook
Twitter