Ingen kontrol: Partier kan bruge millioner af partistøttekroner, som de vil

Problematisk, lyder vurderingen fra ekspert.

Jacob Haugaard indfriede sit valgløfte om at bruge partitilskuddet for de 3.200 stemmer, han fik ved folketingsvalget i maj 1988, til øl. I Ridehuset i Århus uddelte han for 15.800 kroner skummende fadøl. 16. oktober 1988. (Foto: Søren Lorenzen © Scanpix)

Selvom hverken Kristendemokraterne, Stram Kurs eller Partiet Klaus Riskær Pedersen fik nok stemmer til at nå over spærregrænsen og få en plads i Folketinget, så står de tre partier tilsammen til at modtage godt fem millioner kroner om året i partistøtte.

Præcis som partier før dem siden 1986 har kunnet hive et årligt fastsat antal kroner ind pr. tusind stemmer, partiet har høstet ved valget.

Og pengene kan de bruge frit, som de vil.

For selvom partistøtten er øremærket til politisk arbejde, er der ingen kontrol med, hvad pengene reelt går til, fortæller Roger Buch, forskningschef i samfundsfag ved Danmarks medie- og journalisthøjskole.

- Der er frit slag. Man kan bruge penge på hvad som helst, og det er selvfølgelig problematisk.

Brugte pengene på fadøl og grillpølser

Som et af de mere ekstreme eksempler nævner Roger Buch komikeren Jacob Haugaard, der i 1994 blev valgt ind i Folketinget som løsgænger efter at være gået til valg på mere medvind på cykelstierne.

- Han brugte jo sin partistøtte på at dele fadøl og grillpølser ud til sine vælgere. Der kan man jo godt spørge – er det virkelig politisk arbejde at dele fadøl og grillpølser ud?

Den manglende kontrol er ikke alene problematisk, fordi man kan fortolke "politisk arbejde" bredt, men også fordi der i det hele taget ikke foretages kontrol med, hvordan partier bruger eller indsamler penge, trods adskillige afsløringer af politikere, der omgår reglerne for støtte, uddyber Roger Buch.

- Eksemplet med at dele 100.000 kroner op i mindre portioner på lige under 20.000 kroner, så det bliver usynligt, at man støtter partierne, er jo et af eksemplerne på, at reglerne er hullede, for det er ikke offentlig kontrol, der har afsløret de her ting, men medierne, siger han.

Ifølge Roger Buch giver det ikke megen mening, at partierne ikke skal dokumentere, hvad de bruger støttekroner på, når alle andre skal.

- Partierne har fantastisk stor tillid til sig selv, men hvis man får satspuljemidler, hvis virksomheder får støtte, hvis alle mulige andre får penge fra det offentlige, så skal man jo kunne dokumentere, hvad man bruger pengene på.

- Det er jo påfaldende, at partierne giver nogle meget lempelige regler til sig selv, men i øvrigt – i forhold til resten af samfundet – kræver dokumentation for, at pengene bliver brugt efter hensigten.

Jura-professor: Afvejningen kan godt være svær

Juraprofessor i offentlig ret ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen er til dels enig i Roger Buchs kritik.

- På den ene side er det klart, at pengene selvfølgelig ikke bare skal kastes ud i den blå luft, men på den anden side er der jo også et hensyn til, at partierne selv skal have mulighed for at vurdere, hvad der bedst tjener deres egne interesser. Den afvejning kan godt være svær.

Eksempelvis kan det være svært at vurdere, om Jacob Haugaards uddeling af øl og grillpølser egentlig kan ses som politisk arbejde, siger han.

- Kristian Thulesen Dahl (DF) står jo og uddeler flæskestegssandwich, eller hvad det nu kan være af samme karakter. Det, at man giver vælgerne en form for forplejning, når de møder op og vil høre på ens synspunkter, er ikke så usædvanligt igen.

Selvom forskningschef Roger Buch finder det problematisk, at der ikke føres kontrol med partistøtten, tror han ikke, at reglerne vil blive ændret fremover.

- Jeg har fulgt det her område i 25 år, og jeg har gang på gang hørt både mediekritik, offentlig kritik, men også masser af partier, der peger fingre ad de forskellige problemer, der er. Men der sker ikke noget, det vil jeg godt garantere.

Facebook
Twitter