Ingen krav om aflivning af coronasmittede mink, når erhvervet genoptages til næste år

Støttepartiet Enhedslisten mener, at regeringen går tilbage til fejlslagen strategi ved ikke at kræve syge mink aflivet.

Det er ikke sikkert, at mink skal aflives, hvis de bliver smittet med corona. (Foto: © John Randeris, Ritzau Scanpix)

Coronasmitte i mink bliver ikke automatisk lig med aflivning af besætningen, når minkavlere efter nytår igen får mulighed for at få mink i deres bure.

Minkavl har været forbudt, siden regeringen i november 2020 beordrede alle mink aflivet og indførte et midlertidigt forbud mod minkavl. Det skete for bremse coronasmitte og udbredelsen af en mutation, der viste nedsat følsomhed over for antistoffer.

Nu har regeringen besluttet, at minkavl fra den 1. januar igen skal være tilladt. Avlerne skal følge en række krav om test og forebyggelse for at kunne holde mink.

Men det er langt fra sikkert, at minkene skal aflives, hvis de bliver smittet med corona.

Det fremgår af de kommende retningslinjer for minkavl.

Og det splitter eksperter.

En kalder det 'mærkeligt', mens en anden tvivler på, at coronasmitte blandt mink igen kan komme ud af kontrol, selv om coronasyge mink ikke bliver aflivet.

Regeringens støtteparti Enhedslisten stiller sig meget kritisk overfor, at man ikke per automatik afliver syge minkbesætninger.

- Det, synes jeg, er fuldstændig uforståeligt. Vi står med en sygdom, der smitter mellem mink og mennesker. Den normale praksis ved veterinærsygedomme er at slå de smittede dyr ned.

- Her har vi en sygdom, der smitter mellem dyr og mennesker, og så vælger man en mere lempelig strategi, der handler om inddæmning, siger Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har afvist at stille op til interview og svare på kritikken.

Gennem presseafdelingen oplyser ministeriet, at Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut nu er gået i gang med at lave en model for, hvordan spørgsmålet om aflivning skal håndteres. Det er også de to myndigheder, der står bag retningslinjerne, som blandt andet bygger på en risikovurdering fra Statens Serum Institut.

Skiftede kurs om aflivning flere gange

For at forstå hele debatten om, hvorvidt mink med corona skal aflives eller ej, skruer vi tiden godt et par år tilbage.

Det var i juni 2020, at der for første gang blev konstateret coronasmitte blandt danske mink.

Fødevaremyndighederne valgte, at minkene skulle aflives. Det er efterfølgende kommet frem, at statsminister Mette Frederiksen (S) personligt godkendte planen om, at de syge mink skulle aflives.

Men i juli 2020 ændrede regeringen kurs. Nu skulle syge mink ikke længere aflives. I stedet skulle der ske en overvågning af sygdomme, og de ansatte skulle bruge værnemidler.

Mens den strategi var gældende, begyndte smitten at sprede sig fra minkfarm til minkfarm.

Derfor skiftede regeringen den 1. oktober igen kurs. Nu var det ikke bare de syge besætninger, der igen skulle aflives. Det skulle nabobesætningerne også.

Den strategi holdt nogle uger, inden regeringen besluttede, at alle mink skulle aflives.

Det er med den tidslinje i baghovedet, at Peder Hvelplund mener, at regeringen nu vender tilbage til en fejlslagen strategi overfor mink og corona.

- Jeg vil bare minde om, at sidst man lavede det her strategiskifte tilbage i juli 2020, gik det mildest talt ad helvede til. Det betød jo, at smitten steg dramatisk i månederne efter. Så jeg er helt uforstående overfor, at man nu vælger at slå ind på den strategi igen.

Det sker efter anbefalinger fra myndighederne. Stoler du ikke på myndighedernes vurdering?

- Den anbefaling, der ligger fra SSI, baserer sig på en række antagelser. Blandt andet, at det er relativt få minkfarme, der vil opstarte, og at de er præget af en stor geografisk spredning.

- Det har vi ingen sikkerhed for. Jeg kan være bekymret for, at der kommer flere minkfarme, der ligger i et afgrænset geografisk område, og det dermed kan være med til at øge risikoen, siger Peder Hvelplund.

Eksperter er uenige

Spørger man eksperter om, hvorvidt det er forsvarligt ikke at aflive coronasyge mink, er svarene forskellige.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, er den mest kritiske.

- Det lyder i mine ører lidt mærkeligt. Det lyder som om, man har glemt, hvad der skete dengang. Jeg synes, det er en betænkelig udvikling. Vi skal huske på, at det her virus vil sprede sig eksplosivt i minkbesætninger, fordi man ikke har mulighed for at afbryde smitteveje.

Er der en risiko ved strategien?

- Det vil der klart være. Hvis der kommer smitte ind i en besætning, så vil det sprede sig til det hele, og det kan jo ikke undgå også at sprede sig til dem, der passer dyrene, og de vil kunne tage det med ud af farmen, uanset hvor mange forholdsregler man stiller op, siger Hans Jørn Kolmos.

Fødevareminister Rasmus Prehn ønsker ikke at stille op til interview. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

Lars Erik Larsen, professor i veterinærvirologi på Københavns Universitet, er mere tryg.

- Strategien bygger på en risikovurdering fra SSI. Minkene bliver testet regelmæssigt, og personalet bliver også testet, Så på den måde giver det mening, at man ikke slår dem ned med det samme, men at det beror på situationen.

Er du tryg ved den strategi?

- Jeg tror ikke, at risikoen er særlig stor for, at der kan udvikle sig noget, der truer sundheden. Men der vil altid være en lille risiko for, at en eller flere kan blive smittet via minkene.

Men du siger, der er en lille risiko. Hvad består den risiko i?

- Der er altid en risiko. Minkene kan jo godt blive smittet af nogen af dem, der passer dem. Og hvis minkene bliver smittet, er der en risiko for, at de smitter tilbage. Men konsekvensen af det vil formodentlig ikke være særlig stor, siger Lars Erik Larsen.

Den sidste ekspert, som DR Nyheder har talt med, er Jan Pravsgaard Christensen, professor i infektionsimmunologi på Københavns Universitet.

Han finder også strategien forsvarlig og mener heller ikke, der er en mutationsrisiko ved at lade smitten løbe blandt mink.

- Det er ikke mere sandsynligt, at det skulle ske i mink, end at det skulle ske i mennesker eller i en helt tredje art. Hver gang virussen flytter sig fra en art til en anden, kan der opstå en variant, som er utilsigtet fra menneskets synspunkt, siger han.

Minkavlere: Lad smitten rase gennem farmen

Minkavlerne har skullet vælge imellem, om de ville have erstatning for at være blevet lukket ned eller gå ind i en dvaleordning med mulighed for at starte op igen.

Langt de fleste har valgt erstatningen. Kun 15 er gået i dvale og er dermed klar til at starte op igen.

De avlere, der gerne vil gøre et forsøg på at genstarte branchen, har samlet sig i organisationen Danske Mink.

Formand Louise Simonsen er tilfreds med, at det ikke kommer et krav om, at syge mink skal aflives.

- Det er den rigtige beslutning. Det har også været tilfældet i vores nabolande, hvor man har ladet sygdommen rase gennem farmen, mens man isolerer farmere, og dyrene er på farmen. Når sygdommen er gået gennem farmen, har man kun de stærke og bedste dyr tilbage, plus de har antistoffer, som hvis de var vaccineret.

Da situationen omkring mink og corona kulminerede i 2020, havde man meget svært ved at holde smitten inde på farmene. Det spredte sig mellem farme og også ud i samfundet. Hvorfor tror du, det er muligt at holde smitten inde på farmene?

- Det er ikke det samme, som da vi mødte corona. Vi har erfaring på området, og det drejer sig om, at man isolerer sig på farmen. Så der er ikke nogen, der kommer ind eller ud. Heller ikke folk, der kan smitte, sige Louise Simonsen.