Ingen store hurraråb: Danmarks første borgerforslag har ingen politisk fremtid

Der er ikke flertal for at afskaffe uddannelsesloftet trods 50.000 støtter til borgerforslag.

Studerende i protestaktion mod uddannelsesloftet foran Christiansborg i København, tirsdag d. 7. februar 2017. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Selvom der i dag er skrevet danmarkshistorie med det første borgerforslag nogensinde på vej i Folketinget, så har de studerende formentlig ingen grund til at åbne champagneflaskerne.

Forslaget forventes at få et kort liv, for flertallet bag uddannelsesloftet er intakt. Med andre ord er der ikke et flertal for at afskaffe loven, der forbyder dobbeltuddannelse.

Loven betyder, at nyuddannede de første seks år ikke kan tage en videregående uddannelse på samme eller lavere niveau end den, de allerede har bestået.

Uddannelsesloftet blev fremsat af VLAK-regeringen i december 2016, og vedtaget med stemmer fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Partierne har indtil videre valgt at stå fast på lovgivningen. Hverken Socialdemokratiet, Venstre eller Dansk Folkeparti vil ændre lovgivningen, oplyste partierne for to uger siden til Ritzau.

Loftet blev i sin tid indført for at skaffe cirka 300 millioner kroner til finansloven, som skulle bruges til at reparere på dagpengesystemet.

Allerede i januar 2017 lavede aftalepartierne en lempelse af loftet, så studerende fremover må tage en uddannelse mere, når der er gået seks år, fra det første eksamensbevis kom i hus.

SF vil lave en høring

SF vil på baggrund af borgerforslaget lave en høring i Folketinget, så de studerende kan få mulighed for at komme til orde, inden forslaget kommer i salen.

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, afviser dog allerede inden forslaget er blevet behandlet, at afskaffe uddannelsesloftet.

- Jeg synes, vi har diskuteret det her rigtigt meget. Og jo mere vi diskuterede, jo mere sikker blev jeg på, at det er en rigtig fornuftig beslutning. Vi tager selvfølgelig diskussionen, men jeg forestiller mig ikke, at det ændrer på resultatet, sige Jens Henrik Thulesen Dahl.

Gør det indtryk på dig, at de studerende på ganske kort tid har samlet 50.000 underskrifter?

- Det ør da noget indtryk. Men for et par år siden stod jeg med 80.000 underskrifter, så jeg ved, at mange bekymrer sig om det her emne. Men nu har vi en løsning, og den kører vi videre med.

Bør I ikke vente med definitivt at afvise deres forslag, til det er blevet behandlet?

- I og med at forslaget er det samme, så tænker jeg, at jeg bliver nødt til at sige, at jeg har stadigvæk den holdning, jeg havde dengang. Og den ændrer jeg ikke, fordi 50.000 mennesker vil have, at jeg skal ændre den. Den har jeg fordi, jeg mener, det er den rigtige at have.

Når I ikke vil afskaffe loftet, handler det så om, at dobbeltuddannelse generelt er en dårlig ting, eller om at 300 millioner er mange penge?

- Der er jo ingen tvivl om, at uddannelse er godt og en værdi for os alle. Men uddannelse skal også bruges til noget. Så derfor ligger der en sund logik i, at hvis du har taget en uddannelse, så skal du også bruge den. Men det er klart, at hvis man skulle ændre det her, så skulle man finde 300 millioner, og jeg ved ikke, hvor de skulle komme fra. Men det må forslagsstilleren komme med et bud på, når vi skal have diskussionen i Folketinget.