Inger Støjbergs rigsretssag: Forstå de centrale spørgsmål, som retten nu skal afgøre

Rigsretten skal vurdere, om Inger Støjberg brød loven om adskilte asylpar.

Inger Støjberg er sagens hovedperson. Hun er tiltalt for at have brudt ministeransvarsloven. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Det er en historisk torsdag.

For det er kun anden gang i løbet af de seneste 100 år, at en rigsretssag mod en tidligere minister begynder.

Klokken ni i dag sætter tidligere minister Inger Støjberg sig på på anklagebænken i Eigtveds Pakhus i København.

Spørgsmålet i sagen er, om Inger Støjberg i 2016 først bad udlændingemyndighederne om at adskille alle asylpar, hvor den ene var mindreårig, og siden fastholdt sin ordre, selvom den var i strid med loven?

Eller om den tidligere minister bad myndighederne strække sig så langt som muligt inden for lovens rammer?

Men hvad bliver sagens bevistemaer, og hvilke spørgsmål skal retten egentlig vurdere? Det giver vi et overblik over her.

1

10 måneders lovbrud?

Inger Støjberg på vej mod det forbedrende møde om rigsretssagen den 25. juni 2021 flankeret af sine forsvarere. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

Den tidligere udlændinge- og integrationsminister for Venstre er tiltalt for at have overtrådt paragraf 5 i loven om ministres ansvarlighed.

Ifølge anklageskriftet instruede Inger Støjberg i perioden fra 10. februar 2016 og indtil senest den 12. december samme år Udlændingestyrelsen i at adskille alle asylpar, hvor den ene var under 18 år uden undtagelser.

Ved at adskille parrene har Inger Støjberg ifølge tiltalen været direkte ansvarlig for, at der er handlet i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Børnekonventionen.

De omfatter nemlig respekt for retten til privatliv og familieliv, ligesom der er krav om blandt andet individuel partshøring og begrundede afgørelser.

Man må med andre ord ikke skære alle over én kam.

Anklageskriftet dækker over et ti måneder langt forløb, hvor Inger Støjberg ifølge tiltalen fastholdt den ulovlige ordning, hvor man ikke vurderede hver enkel sag for sig.

Det er Inger Støjbergs handlinger i hele perioden, som rigsretten skal vurdere.

Få sagen om de adskilte asylpar på 100 sekunder:

2

Er en pressemeddelse en tjenestebefaling?

Inger Støjberg var Udlændinge- og Integrationsminister for Venstre i 2016.

Den 10. februar 2016 er én af de centrale datoer for sagen.

Her udsender Udlændinge- og Integrationsministeriet en pressemeddelelse, som annoncerer en undtagelsesfri adskillelse af mindreårige asylpar.

I pressemeddelelsen bliver det omtalt som et stop for barnebrude.

Det er tidligere kommet frem i en kommissionsundersøgelse af sagen, at Inger Støjberg også fortalte sit departement, at hun ønskede en undtagelsesfri ordning, hvor alle mindreårige skulle adskilles fra deres mænd.

Ifølge Instrukskommisionen udgjorde pressemeddelslen og Inger Støjbergs udsagn en instruks, der iværksatte en 'klart ulovlig' ordning.

Men i dagene før den 10. februar bliver et ministernotat også udarbejdet og godkendt af Inger Støjberg. Det indeholder en undtagelse og refererer til de konventioner, der skal overholdes.

Store dele af retssagen mod Inger Støjberg vil altså kredse om, hvad der præcis skete i de dage, og hvordan man i retlig forstand anskuer pressemeddelelsen og ministernotatet.

For at blive dømt for overtrædelse af ministeransvarsloven skal Inger Støjbergs såkaldte instruks om at adskille alle par ses som en tjenestebefaling eller en ordre.

Det er nu op til rigsretten at vurdere.

3

Hvem advarede, og hvem blev skilt ad?

Yamin Swaid og Nagham Hassan var 18 og 17 år gamle, da de flygtede fra Syrien til Danmark i efteråret 2015. De var adskilt som følge af Inger Støjbergs instruks, indtil Nagham Hassan fyldte 18.

Inger Støjberg ville ikke have nogen barnebrude, lød det altså i pressemeddelelsen fra 2016.

Hun har også tidligere i sagen forklaret, at hun ikke var tilfreds, da hun fik at vide, at man efter gældende lov var nødt til at lave undtagelser. Det ønskede hun ikke.

Men hvor meget blev hun advaret om, at hun gjorde noget forkert?

Det bliver også et centralt spørgsmål i sagen.

Det samme gør antallet af par, der blev skilt ad uden det fornødne lovgrundlag.

I tiltalen mod hende er det ikke specificeret, hvor mange gange det er sket.

Her hedder det 'i et antal sager'.

I alt blev 22 par blev adskilt som følge af instruksen.

I den seneste dom fra rigsretten, hvor tidligere justitsminister Erik Ninn Hansen (K) blev straffet med fire måneders betinget fængsel i Tamilsagen, havde det blandt andet betydning.

Erik Ninn Hansen fastholdt i over et år en beslutning om ulovligt at forhindre familiesammenføringer af tamilske flygtninge fra Sri Lanka. Flere end 100 par blev berørt.

- Forholdets tidsmæssige udstrækning og konsekvenser for de berørte vil selvsagt være af betydning, lyder det i dommen.

Det må derfor forventes, at antallet af par og betydningen for dem ved at være adskilt også vil være et bevistema i sagen mod Inger Støjberg.

4

Forkerte oplysninger til Folketinget?

Inger Støjberg til samråd om adskillelsen af unge asylpar den 11. oktober 2017. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix Denmark)

Sagens anklagere vil undervejs i sagen kunne referere til en række samråd fra 2017 og 2019.

Her havde Folketinget blandt andet bedt Inger Støjberg redegøre for, hvad der var tankerne bag adskillelsen af asylparrene.

Under samrådene fortalte den daværende minister, at man skam havde givet Udlændingestyrelsen besked på, at der skulle gøres undtagelser fra grundreglen om adskillelse. Men det har samtlige afhørte vidner fra Udlændingestyrelsen afvist i deres afhøringer i Instrukskommissionen.

Samtidig har Støjberg ved flere lejligheder erklæret, at hun med sin beslutning havde "reddet fire piger". Det har senere vist sig ikke at være sandt.

I anklageskriftet lød det i første omgang, at det var en skærpende omstændighed, at Inger Støjberg under flere samråd gav urigtige eller misvisende oplysninger til Folketinget.

Men ved et retsmøde i juni sagde Rigsretten nej til, at Inger Støjberg skal kunne få en ekstra hård straf ved at have givet Folketinget forkerte svar.

Derfor vil der i retten blive læst et nyt anklageskrift op.

Anklagerne har dog fået lov til at bruge samrådssvarene, hvis de mener, at det beviser, at Inger Støjberg handlede forsætligt eller groft uagtsomt ved først at sætte adskillelsen af parrene i gang og siden lade den køre.

5

Frifindelse, fængsel eller bøde?

Rigsrettens lokaler i Eigtveds Pakhus i København. På billedet kan du se, hvor de forskellige parter i sagen skal sidde.

Som tidsplanen i den historiske rigsretssag ser ud lige nu, vil der først falde dom i december.

Først skal retten have fremlagt sagens beviser og høre en lang række vidner, der er indkaldt til at give forklaring.

Hvis retten kommer frem til, at Inger Støjberg bevidst har brudt ministeransvarsloven og dermed tilsidesat de pligter, der fulgte med hendes stilling, kan hun straffes med bøde eller fængsel ind til to år.

Hvis retten mener, at hun har handlet uagtsomt, kan hun kun straffes med bøde.

Ved det indledende retsmøde i juni sagde Inger Støjberg foran rullende kameraer:

- Jeg ved præcis, hvad jeg har sagt, jeg ved præcis, hvad jeg har gjort.

Hvordan retten vurderer det, finder vi ud af, inden året er slut.

DR er til stede i retten under hele sagen. Du kan følge med her på dr.dk.

Facebook
Twitter