Intern krig i fagbevægelsen: Dansk Metal klar til topskattelettelser

Dansk Metal går op mod Lizette Risgaard og FH. Vil acceptere lettelser i topskat i kompromis for midterregering.

Statsminister Mette Frederiksen (S) hilser på formanden i Dansk Metal, Claus Jensen. (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix)

Debatten om at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat, er nu rykket videre fra regeringsforhandlingerne og ud på de mest magtfulde kontorer i fagbevægelsen.

Danmarks fjerdestørste fagforening, Dansk Metal, melder nu ud, at en højere topskattegrænse vil være acceptabel.

Formand for Dansk Metal, Claus Jensen, har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men det har organisationens cheføkonom.

- Det har vi principielt ikke noget imod, siger cheføkonom Erik Bjørsted.

Kursen er i direkte modstrid med, hvad formanden for FH, Lizette Risgaard, siger. Hun advarer i dagens udgave af Berlingske mod at ændre grænsen for topskat.

- Vi har en historisk høj inflation, og mange danskere kan ikke betale deres regninger, og skulle vi så bruge penge på dem, der har allermest? Det synes jeg er en rigtig, rigtig dårlig idé. Jeg håber, at den bold falder til jorden, siger Lizette Risgaard til Berlingske.

Grænsen for topskat er 50.045 kroner om måneden før am-bidrag. Indtægter over den grænse blive beskattet med yderligere 15 procent.

Del af regeringsforhandlinger

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, gjorde topskattegrænsen til en del af forhandlingerne om en ny regering i sidste uge.

- Det handler også om at justere på topskattegrænsen. At rykke den, så det for flere kan betale sig at yde en ekstra indsats, sagde Ellemann efter forhandlinger med Mette Frederiksen i sidste uge.

Og mens fagbevægelsens frontfigur, Lizette Risgaard, altså er en markant modstander af at hæve topskattegrænsen, ser Dansk Metal anderledes på det.

- Vi har selv nogle medlemmer, der betaler topskat. Måske ikke så mange, men vi har nogen. Og de vil være glade, hvis de ikke skal betale lige så meget i skat for deres hårdt tjente penge. Men det er et spørgsmål om balancen. Hvordan den samlede pakke ser ud, og hvordan pengene er fremskaffet.

Lizette Risgaard kalder det en helt forkert vej at gå i en situation med høj inflation. Hvorfor er I ikke enige?

- Jeg ved i bund og grund ikke, hvor uenige vi er. For hvis der er penge til begge dele, er vi ikke uenige. Jeg ser ikke nogen grund til, at man ikke kan give topskattelettelser, hvis man også kan holde hånden under de grupper, der er hårdest ramt under inflationskrisen.

Hun siger, det er den helt forkerte vej at gå. Så er i vel uenige?

- Igen, det komme an på samlede pakke. Det handler også om, hvad man kan lande af kompromisser i forhold til et regeringsgrundlag. Og vi er på forhånd ikke afvisende over for topskattelettelser, siger Erik Bjørsted.

Kan bruges i kompromis for midterregering

Cheføkonomen ser en ændret topskattegrænse som en vej til det kompromis, der kan danne grundlag for en regering hen over den politiske midte.

- Hvis man for eksempel sikrer rettigheden til tidlig tilbagetrækning, får nogle garantier for at pensionsalderen ikke bliver hævet mere, end der er lagt op til og ikke forringer vilkårene for de arbejdsløse, så kan de være udmærket at give noget i den anden ende.

- Hvis der i det regnestykke er råd til topskattelettelser, stiller vi os ikke med korslagte arme, siger Erik Bjørsted.

Han mener også, det giver god mening at forsøge at få lavet en midterregering.

- Vi ser mange perspektiver i en bred regering. Vi er interesseret i en regering, der kan lande brede forlig.

- Vi står over for vigtige samfundsopgaver i øjeblikket med at styrke vores forsvar og den grønne omstilling. Det er nogle dagsordener, hvor det er vigtigt at indgå nogle brede forlig, siger han.